Fakta
Etiopiens tekstil- og beklædningsindustri er de seneste fem år gennemsnitligt vokset med mere end 50 procent årligt.
Det har betydet, at særligt et stort antal unge kvinder har fået arbejde i tekstilsektoren.
Det østafrikanske land bliver af flere i branchen anset som en ny potentiel hub for tekstil.
Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) og internationale Solidaridad arbejder sammen med andre partnere med kvinders rettigheder på de etiopiske tekstilfabrikker via projektet Bottom UP!, hvis mål er at fremme en bæredygtig tekstilproduktion i Etiopien.
Beredeu Tessema har arbejdet indgående med kvinders rettigheder siden 2010.
Kilde: Workers Rights Consortium
Bag symaskinerne på Etiopiens store tekstilfabrikker sidder kvinder på række efter række. Mange af dem er kvinder fra landdistrikterne uden basal skolegang eller kendskab til basale livsfærdigheder – og det skaber problemer.
Inden for de seneste år har der været fokus på arbejdsforholdene i Etiopien, hvor særligt manglen på mindsteløn trak overskrifter i både danske og internationale medier som DR, CNN og Washington Post.
Men problemerne for de etiopiske tekstilfabriksarbejdere er langt fra kun lønnen. Jobbet som syerske kræver få færdigheder, og det betyder, at det ofte er fattige kvinder fra landdistrikterne, der betjener symaskinerne, siger Beredu Tessema, der er ligestillingsekspert inden for værdikæder i landbrugs og beklædningsindustrien hos den internationale NGO Solidaridad.
Problemerne opstår, fordi der er en enorm forskel på den hverdag, kvinderne har, når de for eksempel sælger dagens høst på det lokale marked, og når de går på arbejde i de store industrielle fabriksparker, fortæller Tessema.
Seksuel afpresning og frygt for repressalier
Det er ikke ualmindeligt, at det kun er de kvinder, der indgår i seksuelle forhold med superviserne på fabrikkerne, der får fridage, ferie og udbetalt overarbejde, forklarer ligestillingseksperten.
Det bliver bekræftet af en rapport fra Worker Rights Consortium fra 2018, der afslører, at på nogle af de etiopiske fabrikker er manglende arbejdstagerrettigheder et naturligt resultat af at have sagt nej til seksuel omgang med en leder. Kulturen på fabrikkerne skaber store problemer for de unge kvinder.
”Kvinderne mangler ofte helt basale livsfærdigheder som eksempelvis kendskab til familieplanlægning, reproduktiv sundhed, fundamentale kommunikationsfærdigheder og ikke mindst viden om personlige rettigheder, og det er et stort problem”, siger Tessema.
”Ofte ved kvinderne heller ikke, hvordan de skal anmelde de her sager. Det er tabubelagt at tale om overgreb, og kvinderne er ekstremt bange for repressalier som fysisk vold eller at blive fyret, hvis de fortæller om deres oplevelser”.
De kvindelige arbejdere er generelt dårligt stillet i det etiopiske samfund. Selvom enkelte fabrikker og fagforeninger har sat fokus på problemet, er kvinders rettigheder dog fortsat dårlige på tekstilfabrikkerne, siger kvinderettighedseksperten og uddyber:
”Kvinderne på tekstilfabrikkerne er primært kun repræsenteret bag symaskinerne og yderst sjældent i ledelsen på fabrikkerne. Selv andelen af kvinder i den etiopiske fagbevægelse er forsvindende lille. Det kan være medvirkende til, at fagforeningerne tidligere har haft et meget lille fokus på ligestilling, kønsbaseret vold og kvinders rettigheder, hvilket dog er ved at ændre sig.”
Fysisk, seksuel og emotionel vold
De seksuelt relaterede problemer er dog ikke kun eksisterende på tekstilfabrikkernes gulve. De stramme økonomiske vilkår og de høje huslejer medfører, at det ikke er unormalt, at de unge kvinder flytter ind hos en mandlig partner, hvor de indgår i uformelle ægteskabelige relationer.
Kombinationen af kvindernes lave kendskab til reproduktiv sundhed og familieplanlægning og de alternative boligkonstruktioner medfører store problemer som eksempelvis uønskede graviditeter og en øget risiko for HIV eller andre seksuelt overførte sygdomme. Det er blandt andet fremhævet i en rapport fra FN’s udviklingsprogram fra 2018.
Manglende viden om rettigheder og seksuelle krænkelser er et problem, der gennemsyrer hele det etiopiske samfund.
65 procent af de etiopiske kvinder har, ifølge USAID, oplevet fysisk, seksuel eller emotionel vold, og ligestilling og kvinders rettigheder har hidtil været et problem, der var yderst overset i det etiopiske samfund, fortæller Beredu Tessema.
Træning i basale livsfærdigheder er vejen frem
Uønskede graviditeter er en afgørende faktor i den store udskiftning af medarbejdere på tekstilfabrikkerne, siger Tessema.
”Udskiftningsraten blandt kvinder er særligt høj. Når de unge kvinder uønsket ender som mødre, er det sjældent muligt for dem at komme tilbage til arbejdet, fordi de for eksempel ikke har råd til en barnepige”, forklarer ligestillingseksperten.
Kvinderne på fabrikker er bange for at blive udsat for vold eller fyring, hvis de fortæller om deres problemer, siger Beredu Tessema.
Foto: DIEH
Her underviser NGO’erne kvinder i basale forhold som familieplanlægning, reproduktiv sundhed, kommunikation og mulighed for afrapportering af seksuel tvang og chikane. Kvinderne bliver introduceret til kulturen på fabrikkerne, tidshåndtering, styrkelsen af kvinders rettigheder og ikke mindst deres eget selvværd.
”De får en god pallette af færdigheder, der skal hjælpe dem til et bedre liv i forbindelse med arbejdet på fabrikkerne, og det har vist sig i høj grad også at være gavnligt for fabriksejerne”, siger Tessema.
”Kvinderne bliver mere stabile arbejdere, og udskiftningen på fabriksgulvene bliver væsentligt mindre,” uddyber hun.
Organisering og ansvar på tekstilfabrikkerne
Lige nu er det udenlandske NGO’er, der står for de nødvendige gender and soft skill programmes. Men det store spørgsmål er ifølge Tessema, hvem der egentlig har ansvaret for kvindernes rettigheder på de etiopiske fabriksgulve, mens de syer tøj for de internationale brands.
”Den nye regering tager ansvar men sælger samtidig sine egne arbejdere til fordel for vækst. Helt konkret foregår det for eksempel, når staten underkender kvindernes rettigheder over for internationale virksomheders interesser i de få sager, der kommer for en domsstol”, siger Tessema.
”Det er ekstra vigtigt at sætte fokus på kvinders rettigheder netop nu, fordi flere kvinder er blevet indsluset i industrielle jobs på eksempelvis tekstilfabrikkerne. Det har gjort problemerne endnu mere udtalte,” tilføjer hun.
Men Beredu Tessema er fortrøstningsfuld. Hun ser den nye regering som en vigtig faktor for udvikling på området og forklarer, at selvom der fortsat er umådelig lang vej, så kan de unge kvinder nu i flere tilfælde hente hjælp via en mere progressiv lovgivning, og det er en start.
