Copa Americas arrangører har dedikeret et segment til ’løgne og rygter’ på deres hjemmeside. Og med god grund. Optakten til dette års Copa har været – og er – præget af sidste minuts ændringer, skænderier og politik. Det lader til, at arrangørerne har besluttet, at årets turnering skal afholdes, koste hvad det koste vil. Pandemien satte en stopper for sidste års afholdelse, og værterne, Argentina og Colombia, måtte vente til 2021.
Pandemien har blotlagt Sydamerikas skrøbelige sundhedssystem, og siden de første tilfælde blev rapporteret i 2020, har bølge efter bølge og en ny brasiliansk coronavariant slået nationer ud på skift. Efter USA, er Brasilien det land i verden med flest dødsfald, og Peru har flest dødsfald i verden per 100.000 indbygger.
Så da en ny bølge ramte Argentina, stod det klart, at landet måtte opgive værtskabsrollen. Snart fulgte Colombia trop, da massive demonstrationer og blodige militære modsvar brød ud i landets gader og stræder. To uger inden det første fløjt, stod La Copa uden værter.
”Vi skal jo leve”
Indtil nu. Jair Bolsonaro, faldskærmskaptajnen og Brasiliens præsident meddelte sidste uge, at Brasilien ville tage kampen op. ”Jeg fortryder alle vores dødsfald, men vi skal jo leve,” udtalte præsidenten til en folkemængde i hovedstaden Brasilia tirsdag den 1. juni. Men på mange måder, står Brasilien med samme problemer, som de oprindelige værter. Over 60.000 daglige tilfælde rapporteres stadig i Brasilien, blot 10.000 færre end de højeste daglige tilfælde for en måned siden, og tusinder af demonstranter i storbyerne kræver en rigsretssag åbnet mod Bolsonaro på grund af præsidentens dårlige pandemihåndtering.
Den brasilianske opposition med Arbejderpartiet i front har lagt sag an mod præsidentens planer, og højesteret har bedt Jair Bolsonaro om at fremlægge information, planlægning for værtskab og baggrund for præsidentens beslutning.
Kritikken vokser, og et nagende spørgsmål nærmer sig: vil Brasiliens landshold overhovedet spille med?
Til et pressemøde i Ecuador lagde sportsjournalister mærke til, at flere brasilianske landsholdspillere ikke var til stede. ”Flere spillere har stærke holdninger til vores præsident (Jair Bolsonaro) og hans planer om at afholde La Copa i Brasilien.” Mest bemærkelsesværdigt var det, at holdets kaptajn, Casemiro, ikke deltog.
Hvad så nu?
Om turneringen aflyses eller ej afhænger af det brasilianske retssystem, den politiske (og befolkningens) opposition og selve landsholdet, som med en klar afstandtagen til præsidentens planer, kan være tungen på vægtskålen i den sidste ende.
For arrangørerne udspiller der sig en kamp allerede; kampen om fortællingen om Brasiliens værtsskab og om hvorfor netop Brasilien kan påtage sig værtsskabsrollen.
”Virkeligheden er, at dette års turnering har fremtvunget en uforklarlig og subjektiv kritik på baggrund af misinformation og forkerte data,” skriver arrangørerne på deres hjemmeside.
Alt imens forsøger arrangørerne af La Copa America at underspille Brasiliens sundhedskrise og forsikrer om, at kampene ikke forvandles til supersprederbegivenheder – kampene skal spilles for tomme tribuner, må man forstå.
Historien kan ikke lære os noget i denne sammenhæng, men lighederne er slående ikke desto mindre. I 1918 fik en anden pandemi, den spanske syge, sat en stopper for den planlagte turnering, hvor selv Brasiliens daværende præsident, Rodrigues Alves, bukkede under for den drabelige virus – Jair Bolsonaro overlevede sin egen smitte med Covid-19 under vor tids pandemi. Og da turneringen skulle afholdes igen i 1919, tog – hvem andre end – den sydamerikanske kæmpe, Brasilien, værtskabet.
Om et par dage ved vi, om det bliver et ’bem vindo’, eller et ’adeus’ til den traditionsrige turnering.
