“Hvis jeg oplyser tallet for min månedsløn, så glemmer man konteksten,” siger generalsekretæren i Mission Øst, Kim Hartzner, til Globalnyt.
Da Globalnyt kort før jul spurgte de 18 største danske grønne og humanitære organisationer, hvad deres topchefer får i løn, oplyste 16 af dem gerne tallet. Det ville Mission Øst og WWF ikke. Det vil Mission Øst fortsat ikke, erfarer Globalnyt under arbejdet med at revidere listen til snarlig offentliggørelse.
Globalnyt har talt med danske NGO’er om åbenhed. Alle har ‘åbenhed’ som et højt prioriteret mål; der er tale om en universel værdi, en norm.
Alligevel kan man møde diamentralt modsatte svar på et simpelt spørgsmål om generalsekretærers løn. Det er blot et af mange eksempler på, at danske NGO’er har vidt forskellig praksis, når det gælder implementering af denne norm. I de kommende uger stiller Globalnyt skarpt på diskussionen om åbenhed.
Åbenhed er flygtigt
På Copenhagen Business School, CBS, beskæftiger professor Lars Thøger Christensen sig med transparens i virksomheder og i det moderne samfund. Han refererer til selve verdenshistorien og evnen til at forstå og gribe øjeblikket:
”Danske NGO’er bør holde øje med, hvilke krav der stilles til dem på det nuværende tidspunkt i verdenshistorien og sætte ressourcer af til at tage sig af det. Gerne proaktivt så man kan undgå ødelæggende kritik.”
Han tilføjer, at der ikke er én rigtig måde at være transparent på. Han vurderer, at de forskellige holdninger kan skyldes, at begrebet åbenhed er konstant skiftende og afhænger af branche og forventninger fra offentligheden.
Åbenhed er ansvarlighed
Med hovedkvarter i Geneve arbejder ACAPS, Assessments Capacities Project, for at give nødhjælpsorganisationer bedre og uafhængige analyser af situationen i de kriseramte lande, hvor de arbejder.
Åbenhed skal sikre organisationernes ansvarlighed overfor modtagerne, siger direktør Lars Peter Nissen, som fastslår, at “danske ngo’er er nogle af de bedste i verden.”
Åbenhed giver tillid
PlanBørnefonden er en af de 16 organisationer, der gerne offentliggør lønnen til generalsekretær Gwen Wisti. Det har en klar årsag, fortæller organisationens bestyrelsesformand, Stine Bosse, til Globalnyt:
”Som NGO, hvor vi lever af den tillid, privatpersoner, virksomheder og stat viser os med økonomisk opbakning, er det for os helt naturligt at være så transparente som muligt. Derfor er det naturligt og vigtigt at oplyse om direktørens gageforhold,” siger Stine Bosse.
I Mission Øst er generalsekretær Kim Hartzner lodret uenig: ”Nogle mennesker vil slet ikke kunne forstå det tal uden at inddrage organisations størrelse og for eksempel antallet af medarbejdere og så videre. Så giver det ræson. Beløbet i sig selv giver ingen mening for mig,” siger Harzner til Globalnyt. Han præciserer desuden, at hans månedsløn ligger et pænt stykke under gennemsnittet for danske NGO’er.
Åbenhed skærper
Mission Øst er helt enig i kravet om åbenhed. Derfor har organisationen søgt og fået en CHS-certificering.
Core Humanitarian Standard, CHS, er et sæt på ni internationalt anerkendte standarder for humanitært arbejde; det er nødhjælpsverdenens blå stempel. De tilsluttede organisationers arbejde bliver løbende vurderet af uafhængige nødhjælpseksperter og revisorer for at kunne beholde certificeringen, og der er risiko for at blive suspenderet.
For Mission Øst har certifikatet blandt andet betydet, at organisationen er blevet skarpere på sin whistleblowerordning og klagemekanisme. Det er netop de områder, hvor det kniber mest for organisationerne at leve op til kravene, viser CHS’ statistikker.
Åbenhed er erfaringslæring
Lars Peter Nissen fra ACAPS peger på erfaringslæring som en af de vigtigste resultater af åbenhed. Et eksempel: Når det kommer til åbenhed, for eksempel om klager, “bestemmer NGO’erne i høj grad selv, hvad der er relevant for omverdenen at vide.” Men “man bliver nødt til at få indvendinger og klager ud i det åbne og ud til alle parter, hvis alle skal lære af de fejl, der bliver begået,” siger han.
Derfor oprettede FN efter efter jordskælvet i Nepal i 2015 en fælles klagemulighed, som var uafhængig af de enkelte hjælpeorganisationer.
“På den måde blev klagerne fælleseje,” fortæller ACAPS-direktør Lars Peter Nissen.
Generalsekretær Kim Harzner fra Mission Øst lægger også erfaring til grund for sin holdning. Åbenhed om generalsekretærers løn kan ifølge Hartzner give anledning til “meget kedelig omtale”. Derfor fastholder han beslutningen om at holde tallet for sig selv. Harzner nævner som eksempel en diskussion om Folkekirkens Nødhjælps aflønning af generalsekretær.
”Birgitte Qvist-Sørensen blev hængt rigtig meget ud på grund af sin løn. Det, synes jeg, var helt uanstændigt, for folk aner ikke hvor meget ansvar hun har, hvor mange medarbejdere og hvor stor en omsætning organisationen har og så videre,” slutter Kim Hartzner.
