DAF og IFU
Landbruginvesteringsfonden (Danish Agribusiness Fund – DAF) blev etableret i 2016 og administreres af den selvejende statslige fond Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU).
DAF har en samlet kapital på 800 millioner kroner. 212 millioner kommer fra IFU´s egen kapital og 88 millioner fra udviklingsbistanden, mens pensionskasserne PensionDanmark, PKA og PFA har lagt 500 millioner kroner.
DAF er en såkaldt “blended finance” fond, hvor offentlige midler bruges til at mobilisere privat kapital til investeringer i udviklingslande.
Fonden har i udgangspunkt en investeringsperiode, som løber til 2020.
Sådan måler IFU udviklingseffekter
IFU har målt udviklingseffekterne af sine investeringer siden 2002. Denne tilgang blev senest opdateret under en gennemgang af IFU’s arbejde med udviklingseffekter i 2015.
Den nye tilgang kalder IFU for Development Impact Model (DIM).
IFU bruger 38 indikatorer til at måle udviklingseffekter af deres projekter. Der skelnes mellem generelle indikatorer og sektor-specifikke indikatorer. Læs dem alle her.
Afrika Kontakt-rapporten
Afrika Kontakt har netop udgivet rapporten Big business på bistand, der retter en skarp kritik af Investeringsfonden for Udviklinglande (IFU), herunder Landbrugsinvesteringsfonden.
Her er nogle af kritikpunkterne i rapporten (ured. uddrag fra rapporten):
-Støtte til store danske virksomheder, som risikerer at udkonkurrere lokale selskaber
På trods af, at IFU har til formål at skabe lokal udvikling, så fremfører rapporten, at IFU primært støtter store danske virksomheder, som risikerer at udkonkurrere lokale selskaber.
11 procent af IFU’s egne investeringer går således til Danmarks største virksomhed, AP Møller Mærsk.
Ud af 589 millioner kroner i direkte investeringer over de seneste tre år i Afrika, er 93 procent gået til store virksomheder.
De resterende 7 procent er investeret i mellemstore virksomheder. IFU har ikke én eneste gang investeret i en lille virksomhed i denne periode.
-Investeringer i mejerivirksomhed
Siden 1985 har IFU investeret ti gange i virksomheden Fan Milk International, der laver is og andre mejeriprodukter i Vestafrika. I 2016 blev Fan Milk opkøbt af Danone, som nu ejer virksomheden. IFU gav i 2017 Fan Milk, og derved Danone, et lån på 112 millioner kroner.
Fan Milk importerer alt deres mælkepulver – ca. 90 procent kommer fra Holland og resten fra Nordamerika, Australien og New Zealand.
Det betyder, at lokale mælkebønder ikke får noget ud af denne investering. Tværtimod er det svært for lokale is-producenter at konkurrere med Fan Milk og Danone.
I 2016 overtog Danone 51 procent af ejerskabet.
Det vil sige, at Fan Milk nu fungerer som Danones datterselskab.
Ethical Consumer, der screener virksomheders etiske profil, gav i 2017 Danone den værst mulige rating.
Dette begrundes særligt med, at Danone har otte holdingselskaber i Singapore, som karakteriseres som et skattely.
-Oliekraftværker
Der er bred konsensus om, at fossile brændstoffer er den største
årsag til klimaforandringerne, men så sent som i 2016 investerede
IFU igen i to oliekraftværker.
IFU har i alt investeringer i fem olie-
kraftværker igennem den danske virksomhed Burmeister & Wain
Scandinavian Contractor.
-Svineproduktion
Landbrugsinvesteringfonden, der blev oprettet i 2016, blev startet med
midler fra udviklingsbistanden og danske pensionskasser.
Formålet ved fondens lancering var at støtte bæredygtig fødevareproduktion, men 80 procent af pengene er gået til ikke-økologisk svinebrug – tre i Kina, et i Chile og et i Sydafrika.
Derudover har IFU, og fondene i IFU, ni øvrige investeringer i svinebrug. På nuværende tidspunkt har IFU samlet set investeringer for 616 millioner kroner i svinebrug.
Det er problematisk brug af udviklingsbistand og pensionsmidler på projekter, der ikke bidrager til udviklingen af lokale bønder, og som indebærer store miljø- og klimamæssige belastninger.
-Anbefalinger
Rapporten slutter af med en række anbefalinger til hvordan IFU kan
skabe lokal udvikling, bidrage til en grøn omstilling og fremme skatteindtjening og gennemsigtighed.
I 2016 præsenterede regeringen og Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) i samarbejde med pensionsselskaberne PensionDanmark og PKA, den såkaldte Landbrugsinvesteringsfond, som skulle investerer i projekter, der kan sikre flere og bedre bæredygtige fødevarer i udviklingslandene – og samtidig fremme danske landbrugsvirksomheder ude i verden.
Læs også: Store forvetninger til ny landbrugsfond
Læs også: Ny landbrugsfond investerer i kinesisk svinefarm
Men godt to år efter fondens lancering er hovedparten af landbrugsfondens investeringer gået til store, konventionelle svinefarme i Kina, Chile og Sydafrika. Det fremgår af fondens seneste årsrapport for 2017.
DAF årsrapport 2017
Og den prioritering mødes med undren hos DIIS-forskerne Helle Munk Ravnborg og Adam Moe Fejerskov – og får hård kritik med på vejen fra organisationen Afrika Kontakt, som netop har udgivet en rapport, der sætter IFU og dens tilhørende fonde under lup.
“Det er problematisk brug af udviklingsbistand og pensionsmidler på projekter, der ikke bidrager til udviklingen af lokale bønder, og som indebærer store miljø- og klimamæssige belastninger,” skriver Afrika Kontakt-rapportens forfatter Eigil Johannisson.
Eigil Johannisson henviser blandt andet til, at man i svinefoder bruger store mængder soja, der typisk produceres i Sydamerika. Det lægger beslag på enorme arealer, som ellers kunne være anvendt til at dyrke fødevarer til mennesker, og fører til rydning af naturarealer, nedgang i biodiversitet, forurening og udledning af drivhusgasser.
Læs rapporten Big business på bistand her
“EU’s egen analyse viser, at EU’s indflydelse på afskovning primært er drevet af forbruget af soja(…) Sojaproblemerne eksisterer stadig, selvom man flytter samme produktionsmodel til Kina, Ukraine eller Sydafrika,” skriver Eigil Johannison i rapporten.
Ud over de store miljø- og klimamæssige belastninger forbundet med industrielle svinebrug er problemet, ifølge Afrika Kontakt, at investeringerne tilgodeser store kommercielle aktører og ikke bidrager til udviklingen af lokale landbrug.
DIIS-forskere: Det er problematisk
Den store satsning på investeringer i konventionel svineproduktion undrer også seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke Helle Munk Ravnborg.
Helle Munk Ravnborg sad i Danidas bevillingskomité, da DAF i 2015 skulle godkendes til at modtage udviklingsbistand.
“Den måde, man retfærdiggjorde støtten på, var at tale om fattigdomsbekæmpelse, små landbrug og den slags (…) Men det, man for alvor var interesseret i at støtte – og som det nu viser sig, at man støtter – er noget helt andet. Det er problematisk,” siger hun til Dagbladet Information i forbindelse med udgivelsen af rapporten fra Afrika Kontakt.
Et andet kritikpunkt mod landbrugsfonden, er den stærke vægtning af investeringer i store virksomheder i relativt velstillede udviklingslande som netop Kina og Chile.
Adam Moe Fejerskov, som også forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, peger på DAF´s rammevilkår, herunder kravet om høje afkast og minimumsbeløb på investeringer som en vigtig årsag.
“Man kan stille spørgsmål ved, om hensynet til afkast står over hensynet til udvikling – på trods af fattigdomslommer og udfordringer i de her lande, er chancerne for at investeringerne kunne ske alligevel, på almindelige og rene markedsvilkår, alt andet lige større på de her markeder end i en lang række dårligere stillet lande med et langt større udviklings- og investeringsbehov.”
At IFU investerer på markedsvilkår indebærer, at der forventes et højt afkast på investeringerne, og at der er en relativ kort tilbagebetalingsperiode af lånene på gennemsnitligt 7 år.
I 2016 var der på tværs af IFU’s fonde et bruttoafkast af aktiekapitalen på 11,6 procent og på 8,8 procent på lånene.
Flowchart, som viser hvordan DAF er indrettet.
Landbrugsfonden har foruden Kina og Sydafrika også investeret i svineproduktion i Chile – et land, som per 1. januar 2018 er blevet så rigt, at det ikke længere er at finde på OECD´s såkaldte DAC-liste over lande, som er berettiget til at modtage udviklingsbistand.
Geografisk er de syv investeringsaftaler, der er indgået indtil videre, fordelt med én i Afrika, tre i Kina, to i Indien og én i Chile.
Fem af investeringerne er indenfor svineproduktion- og forarbejdning. Én investering vedrører håndtering af fødevarer og én investering vedrører produktion af kunstgødning.
I fondens årsrapport for 2017 er det opgjort, at der er givet tilsagn til investeringer for 479 millioner kroner, svarende til 60 procent af fondens samlet kapital.
Den samlede forventede beskæftigelse i de syv investeringer er godt 1.600 personer.
DAF: Vi opfylder vores rammevilkår
Ifølge Otto Vinther Christensen, Vice President for Agribusiness i IFU, vægter landbrugsfonden såvel jobskabelse, udvikling, opretholdelse af danske standarder og en balanceret risikovurdering for investorerne i valget af investeringer.
“Vi går ind som mindretalsaktionærer med minimum 25 millioner kroner og med et krav om, at der leves op til danske standarder og en lang række kriterier i alle vores investeringer. Så det er store projekter og dem er der eksempelvis ikke så mange af i et land som Tanzania. Vi har nogle rammevilkår i DAF (fonden, red.), som vi opfylder. Men jeg mener også, at det er for tidligt at drage konklusioner i forhold til sammensætningen af porteføljen, for DAF er ikke fuldt investeret endnu og billedet vil se anderledes ud når 2018 er omme,” siger Otto Vinther Christensen, som fortæller, at der også er projekter i Kenya og Nigeria under implementering, som ikke er med i årsrapporten for 2017.
“Vi synes, at det er en super god historie, at vi kan få private investorer i form af pensionskasserne med til at hjælpe os med at gennemføre flere investeringer i udviklinglandene. Alternativet ville være et langt lavere investeringsniveau – og dét, at de (pensionselskaberne, red.) sidder med ved bordet nu og får erfaring med investeringer på de her markeder er et stort skridt og må alt andet lige være en fordel for udviklinglandene,” fortæller Otto Vinther Christensen, som understreger, at landbrugsfondens investeringer skal ses i bredere sammenhæng af IFU´s øvrige fonde og samlede aktiviteter, herunder de såkaldte “IFU Classic”-investeringer, som fokuserer på mindre virksomheder og mindre projekter med større risici og højere vægt på udviklingseffekter – foruden udviklingen af kommercielt rentable projekter.
IFU (som blev etableret i 1967) og andre investeringsfonde administreret af IFU (herunder Klimainvesteringsfonden, Danish Agribusiness Fund og den Arabiske Investeringsfond) har i samarbejde med danske virksomheder investeret i mere end 1.250 selskaber i over 100 lande i Afrika, Asien, Latinamerika og dele af Europa.
De samlede aftalte investeringer er på 184 milliarder kroner. Heraf har IFU bidraget med 20 milliarder kroner. Det har, ifølge fonden, ført til etablering og fastholdelse af mere end 900.000 arbejdspladser i investeringslandene. Se eksempler på fondens investeringer her.
Siden 2015 har IFU og fondene i IFU modtaget 931 millioner
kroner fra udviklingsbistanden.
