Temaet for årets FN’s biodiversitetstopmøde i Colombia er ”fred med naturen”. Og der er meget på spil, for det ser på verdensplan sort ud med biodiversiteten. Organisationen WWF har op til topmødet udgivet sin årlige Living Planet-rapport, som blandt andet viser, at bestanden af vilde dyr er faldet med 73 procent i løbet af de seneste 50 år.
Colombias minister for miljø og bæredygtig udvikling, María Susana Muhamad González, skriver om temaet i rapportens forord: ”Naturen burde være i centrum for at fremme fred, sikkerhed, social velfærd og dermed reducere biodiversitetstab og klimaforandringer.”
Topmødet, også kendt som COP16, løber af stablen i dag i den colombianske by Cali. Repræsentanter fra over 190 lande deltager, og mødet varer frem til den 1. november.
Læs også: Colombia går forrest, når naturens Paris-aftale i år skal op at flyve
Colombia er det farligste land i verden at være miljøaktivist
Colombias regering har i de seneste år haft fokus på at fremme biodiversitet og mindske miljøskadelige aktiviteter, for eksempel ved at bremse afskovningen af Amazonas-regnskoven. Men selvom regeringen støtter biodiversitet og klimabeskyttelse, er Colombia det land i verden hvor flest jordrettigheds- og miljøaktivister bliver slået ihjel.
Organisationen Global Witness har siden 2012 samlet data om vold mod miljøaktivister, og den rapporterer årligt, hvor mange der bliver slået ihjel, bliver ’forsvundet’ eller fængslet i forbindelse med miljøbeskyttelse på verdensplan. Organisationens rapport fra 2024 viser, at 79 jordrettigheds- og miljøaktivister blev slået ihjel i Colombia i 2023, svarende til 40 procent af alle drab det år.
Leonardo González, seniorforsker ved den colombianske ngo Indepaz, forklarer over en WhatsApp-forbindelse til Globalnyt, at ”regeringens politikker vedrørende beskyttelse af aktivisme har været passende, men de er desværre ikke blevet implementeret effektivt.”
OM INDEPAZ
Indepaz står for Institut for Forskning i Udvikling og Fred og er en ngo som arbejder for fred i landet. Ligesom Global Witness samler Indepaz data om vold mod miljøaktivister – hos organisationen kaldet miljøbeskyttere – med fokus på Colombia. Organisationen udvider sin definition af miljøbeskyttere, så det ikke kun gælder miljøaktivister, men også landsbyfællesskaber, heriblandt oprindelige folk.
González nævner manglende eller langsom implementering af politiske aftaler som den største mangel i sikkerheden for sårbare jordrettigheds- og miljøaktivister. Som et eksempel nævner han fredsprocessen, en aftale fra 2016 mellem den colombianske regering og landets største guerillagruppe, FARC, men som stadig ikke er fuldt implementeret.
Som et andet eksempel nævner han Escazú-aftalen, en regional aftale for lande i Latinamerika og Caribien, der sikrer adgang til information og retfærdighed i forbindelse med miljømæssige sager. Colombia vedtog loven nationalt i 2024, men den er endnu ikke trådt i kraft. Han tilføjer, at regeringen burde handle hurtigere for at støtte juridisk og politisk op om græsrodsarbejdet med miljøbeskyttelse.
På spørgsmålet om, hvorvidt regeringen gør nok for at bekæmpe vold mod miljøaktivister, svarer González: ”Regeringen forsøger, men det har ikke været tilstrækkeligt, da mordene på miljøforkæmpere, trods et fald på 20 procent under denne regering, stadig ligger på et højt niveau.”
Almindelige borgere og aktivister har i det hele taget ikke særligt gode muligheder for at hamle op med multinationale selskabers interesser og de lokale diktaurer, som er opstået under de væbnede grupper, siger han.
Denne udtalelse afspejles i data fra Global Witness-rapporten, som vurderer, at væbnet konflikt og organiseret kriminalitet står bag halvdelen af alle drab på miljøbeskyttere i landet. Derudover har organisationen fundet enkelte forbindelser mellem erhverv som minedrift, fiskeri, skovbrug samt vandkraft og mord på aktivister.
Colombias regering er klar over statistikken. I kølvandet på udgivelsen af rapporten fra Global Witness udtalte regeringen ifølge Reuters: ”Vi anerkender den alvorlige situation, der stammer fra socio-økologiske konflikter forbundet med narkotikahandel, udvinding af ressourcer forbundet med den sorte økonomi og fortsættelsen af den væbnede konflikt.”
Læs også: Colombia i front med miljø og klima
Hvad er der på spil til årets topmøde?
Ved den sidste forsamling i 2022 blev Kunming-Montreal-aftalen vedtaget, en banebrydende aftale, som forpligter de deltagende lande til at genoprette balancen mellem natur og mennesker inden 2050. Aftalen har fire hovedmål og 23 delmål med tidsfrist i 2030 – om godt fem år.
Delmålene fokuserer på at bremse fremtidigt tab af biodiverse områder samt at beskytte mindst 30 procent af naturen globalt. Samtidig anerkender aftalen oprindelige folks rettigheder og deres rolle i bevarelsen af biodiversitet.
De 196 deltagende lande har haft som lektie at aflevere nationale handlingsplaner (national biodiversity strategy and action plans – NBSAPs) for, hvordan disse delmål skal nås. Indtil videre er der kun afleveret 34 planer – inklusive en fælles plan fra EU. Danmark afleverede sin handlingsplan så sent som i dag.
Megadiverse lande
Megadiverse lande rummer en stor del af Jordens biodiversitet, herunder arter, der ikke findes i andre lande. Landene er hovedsageligt i tropiske områder og har økosystemer som regnskove, koralrev og bjerge. Mangfoldige og unikke naturressourcer gør megadiverse lande afgørende i bevarelsen af den globale biodiversitet.
Der er 17 megadiverse lande i verden: Australien, Brasilien, Colombia, Demokratiske Republik Congo, Ecuador, Filippinerne, Indien, Indonesien, Kina, Madagaskar, Malaysia, Mexico, Papua Ny Guinea, Peru, Sydafrika, USA og Venezuela.
Årets biodiversitetstopmøde er det første møde efter vedtagelsen af Kunming-Montreal-aftalen. Ifølge konventionen bliver et vigtigt mål ved COP16 at vurdere status på implementeringen af aftalen, blandt andet ved at vurdere, om de deltagende landes nationale handlingsplaner passer til aftalen.
Det er især vigtigt, at lande med høj biodiversitet (også kaldet megadiverse lande) har handlingsplaner på plads. Der er 17 megadiverse lande, og indtil videre har kun fem af dem afleveret handlingsplaner – Australien, Indonesien, Kina, Malaysia og Mexico. Værtslandet Colombia er højt på listen over megadiverse lande, men mangler stadig at aflevere en opdateret handlingsplan inden COP16.
Bevarelsen af biodiversitet afhænger ifølge flere studier af, at der er naturområder, som får lov til at være uudviklede. Her spiller jordrettigheds- og miljøaktivister, inklusive oprindelige folk, en vigtig rolle, blandt andet ved at fastholde tilknytninger til land og områder. I 2023 fandt nyhedsbureauet Reuters frem til, at drab på miljøaktivister i Colombia havde langvarige negative konsekvenser for naturbevarelsen og førte til øget afskovning.
Set fra et lokalt perspektiv kan Colombias værtskab for COP16 have en vigtig betydning for miljøaktivisters sikkerhed. Leonardo González forklarer:
”At være vært for COP16 forpligter den colombianske regering til at implementere Escazú-aftalen og til at vise, at den gør nok for at garantere, at kampen for at beskytte miljø og land får støtte fra den colombianske stat. I den forstand er topmødet positivt, da der vil være mange øjne, der overvåger, om den colombianske stat lever op til sine forpligtelser.”
