Hele juni disker Cinemateket i København op med film fra Latinamerika. Filmene præsenterer et bredere, mere nuanceret – og for nogle måske overraskende – billede af verdensdelen, der breder sig fra Mexico i nord til Argentina i syd. Og så slår festivalen også et slag for Caribien.
Der er både drama, humor, dokumentar, animationsfilm, horror-komik og coming-of-age-drama på programmet.
Latinamerikansk filmfestival 2023
Cinemateket slår dørene op for 10. udgave af Latinamerikanske filmfestival. Festivalen kører fra 1. til 30. juni, og arrangørerne lover sang, dans, litteratur, debat, fotoforedrag – og ikke mindst de traditionsrige receptioner med drinks eller et godt glas vin.
Mange af filmene ledsages af forskellige typer arrangementer – debatter, receptioner og introduktioner fra instruktører eller kendere af kultur, politik, historie og tendenser i de latinamerikanske lande.
Festivalen er skabt af Cinemateket og kulturorganisationen Casa Latinoamericana i samarbejde med blandt andet ti landes ambassader.
Globalnyt er partner på festivalen og vi bringer en række artikler, der tager læserne med bag filmlærrederne.
Se festivalens program og bestil billetter på Cinematekets hjemmeside.
Cinemateket har udvalgt film, som ikke bare er gode latinamerikanske film, men film, der er gode i sig selv – og som også er latinamerikanske, forklarer Rasmus Brendstrup, som er programredaktør i Cinemateket og leder for festivalen.
Det er især Argentina, der fylder i programmet i år.
”Det er faktisk ikke helt med vilje, for vi vil egentlig gerne sprede guldet lidt mere, men på det seneste er den argentinske filmscene rykket rigtig meget, så det var svært at komme udenom. Sidste år var lidt det samme med Brasilien,” lyder det fra Rasmus Brendstrup.
Det er 10. gang at Cinemateket afholder Latinamerikansk filmfestival, og der er 22 film på programmet. Filmene vises to gange og ledsages for manges vedkommende af oplæg, debatarrangementer og receptioner.
Festivalens hidtil bedste år var i 2019, hvor der i gennemsnit var 100 deltagere per arrangement. Det håber Rasmus Brendstrup at kunne nå igen i år, nu da Corona efterhånden er et halvfjernt minde.
Festival-lederen fremhæver især tre film fra årets program.
1. Colombiansk animationskomedie
Virus Tropical er en humoristisk animationsfilm fra Colombia, der kan minde om fransk-iranske Persepolis, som beskriver en kvindes opvækst under revolutionen i Iran i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne. Begge film er baseret på en graphic novel og følger en ung kvindes opvækst og tilværelse.
Om Virus Tropical skriver festivalen blandt andet:
”Vi følger Paola Gaviria helt fra undfangelsen (!), gennem barndoms- og ungdomsårene med tre søstre, og til hun slår sine egne eksistentielle vejsving som ung voksen. Faren er præst, moren synsk, og hendes søstre er ikke, hvad deres forældre forventede. Her er en ublu oprigtighed, herligt blandet med selvironi, familiekærlighed og tragikomik.”
Filmen har tidligere vundet publikumsprisen på kultur- og teknologifestivalen SXSW i USA.
Foto: Cinemateket
2: Uruguayansk fodbold-drama
Foto: Cinemateket
Anden anbefaling er fra Uruguay og handler om fodbold. Det, i sydamerikanske sammenhæng, lille land har vundet VM i herrefodbold to gange – i 1930 og 1950. Men selvom det er længe siden, så betragter mange uruguayanere stadig deres land som en af verdens store fodboldnationer.
I spillefilmen 9 følger vi Christian, der spiller på landsholdet. Han udlever drømmen om at spille fodbold på topplan, men måske er det ikke hans egen drøm. Det er ifølge Rasmus Brendstrup et “anderledes sportsdrama”.
3. Argentinsk rock og rul
Tredje anbefaling er Sublime fra Argentina, som handler om at spille rockmusik og kede sig i provinsen – noget som nok kan vække en vis genklang hos en del danskere.
”Øvelokalets døre blafrer og musikken overdøver næsten havets brusen ude i den argentinske provins. Bandet spiller energisk og lyder som tidlig Cure. Manuel spiller bas, og barndomsvennen Felipe er forsanger. De hænger ud på stranden og lægger planer for fremtiden – blandt andet ved at indrette en forladt varevogn til et fristed, hvor de kan mødes med deres pigekærester, langt væk fra forældrenes kontrol,” lyder det i festivalens omtale af filmen.
”Kedsomheden i provinsen er fysisk håndgribelig for tilskueren, men også døsende og charmerende tilbagelænet. Og pludselig begynder der dog at ske noget. Manuel kommer med i et andet band, der spiller sej og slæbende postrock. Og han begynder at se Felipe som noget andet end en barndomsven.”
