Knap 200 miljøaktivster blev dræbt i verden forrige år. Nu er 24 latinamerikanske lande enige om at forbedre indsatsen for at beskytte dem.
Det skriver The Guardian mandag.
Nationerne er blevet enige om en traktat, som bl.a. indeholder løfter om at undersøge og retsforfølge i tilfælde, hvor lokale befolkninger bliver forfulgt eller dræbt for at beskytte deres land eller natur.
Det er netop i Latinamerika, at lokale aktivister må lide mest for at protestere mod store projekter, som har en negativ indvirkning på deres områder.
I Brasilien blev der dræbt flest miljøforkæmpere i 2017, mens Colombia og Mexico ligeledes er i den kedelige top fem.
Det er omkring 2 år siden, at drabet på den kendte miljøaktivist Berta Cáceres vakte opsigt internationalt. Det skete i Honduras, hvor myndighederne netop har anholdt en direktør for den virksomhed, der står for at opføre en omstridt dæmning.
Den grønne organisation World Resources Institute roser det latinamerikanske tiltag i fornemme vendinger.
“Lande og civilsamfundsgrupper i Latinamerika og Catibien har taget et historisk standpunkt for at værne om hjørnestenen af miljøbeskyttelse: mennesker”, siger Carole Excell fra organisationen.
“Aftalen kan få betydning for 500 millioner mennesker og demonstrerer globalt lederskab fra regionen”, fortsætter hun, og nævner Chile, Costa Rica og Panama som de ledende kræfter bag initiativet.
FN opfordrer til beskyttelse
Der er fokus i disse dage på drab og forfølgelse af de lokale kræfter, som står vagt om floder, land og skov.
FN’s Miljøprogram (UN Environment) kunne tirsdag præsentere et nyt initiativ, der kan beskytte naturbeskytterne.
UN Environmental Rights Initiative, kaldes det. Det skal bringe miljøbeskyttelse tættere på folk ved at lære dem bedre at forstå deres rettigheder og hvordan man kan forsvare dem.
“De, der kæmper for at beskytte planeten og mennesker, burde fejres som helte, men den sørgelige sandhed er, at mange betaler en alvorlig pris med deres sikkerhed og nogle gange deres liv”; forklarede Erik Solheim, den norske formand for FN’s Miljøprogram, ved præsentationen af tiltaget i Geneve.
Naturrettigheder
Netop nu er Geneve vært for forsamlingen i FN’s Menneskerettighedsråd, og Erik Solheim var ikke den eneste, der talte om naturbeskyttelse og miljørettigheder i den forbindelse.
John Knox, FN’s særlige udsending for miljø og menneskerettigheder, havde en dialog med nationerne. Det skete på baggrund af en rapport fra sidste år om sammenhængen mellem miljø og menneskerettigheder.
Den konkluderer, at det er en menneskerettighed at have adgang til en sund natur og et holdbart miljø.
FN-eksperten opfordrede de tilstedeværende lande til at vedtage et princip i en FN-resolution eller en anden international traktat om, at mennesker har ret til et sundt miljø.
Han nævnte, at over 100 nationerne har anerkendt dette princip i deres nationale forfatninger.
Det førte til mange kommentarer fra de forsamlede nationer, som kan læses i nedenstående link til FN’s Menneskerettighedsråd.
I år er det 70 år siden, at FN’s erklæring om menneskerettigheder blev vedtaget.
