Laust Leth Gregersen i spidsen for Globalt Fokus

Forfatter billede

Globalt Fokus undergår for tiden en række af strukturforandringer, der blandt meget andet har beriget NGO-samvirket med en ny Styregruppe, som består af 15 medlemmer, valgt på en ekstraordinær generalforsamling for nylig.

Styregruppen erstatter det nu fhv. Koordinationsudvalg samt fire fora. Med den nye organisering følger også et nyt formandskab.

Således har Styregruppen nu valgt Laust Leth Gregersen, politisk chef i Red Barnet Danmark, som Globalt Fokus' forperson, samt Laura Kirch Kirkegaard, Chef for International Udvikling og Partnerskaber i AidsFondet, som næstforperson.

 

Mere om Laust Leth Gregersen her
 
Han afløser sekretariatsleder i Dansk Missionsråds udviklingsafdeling (DMR-U), Lars Udsholt, der drager til Ghana i Vestafrika, hvor hans kone, Tove Degnbol, er ambassadør.