Lene Espersen: Vi har ofte opfordret til palæstinensisk forsoning

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

I forbindelse med oplysningerne om, at der i går skulle være nået en forståelse mellem Fatah og Hamas, som bl.a. skulle indebære dannelsen af en teknokratisk overgangsregering for de palæstinensiske områder og en aftale om afholdelse af valg, udtaler udenrigsministeren:

”Regeringen har ofte opfordret til palæstinensisk forsoning og i den forbindelse anerkendt de initiativer, som præsident Abbas har taget i denne forbindelse. Under min samtale med Abbas i København den 9. marts fik jeg bekræftet, at der blev udfoldet stærke bestræbelser på at nå et resultat.

Det er nu offentliggjort, at parterne i går i Kairo skal have nået en fælles forståelse. Vi har endnu ikke set det konkrete indhold af aftalen, som forventes fastlagt i løbet af de kommende dage.

En palæstinensisk forsoning må have som formål at fremme etableringen af en palæstinensisk stat, som skal være fredelig og demokratisk, og som skal leve i fred og sikkerhed ved siden af Israel. Alle parter må derfor forpligte sig på og arbejde for gennemførelsen af en forhandlet to-statsløsning. Det vil også være en grundpille i forbindelse med en nærmere vurdering af en palæstinensisk forsoning.”