Logistiker skal holde vaccinen kold i Nigeria

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Kim Urick er rejst til Gombe i det nordøstlige Nigeria for Læger uden Grænser (MSF).

Her skal den 57-årige finmekaniker arbejde som logistiker i et mobilt hold på en vaccinationskampagne mod meningitis.

Målet er, at 500.000 mennesker i regionen bliver vaccineret over de kommende måneder, og Kim Uricks opgave bliver bl.a. at sørge for, at de store mængder vaccine holdes nedkølet, hvilket er afgørende for, at den er effektiv.

Det er Kim Uricks anden udsendelse for Læger uden Grænser. Han har de seneste 8 år været selvstændig IT-konsulent. Kim Urick bor i Gilleleje og har tidligere arbejdet 10 år i Portugal.

Meningitis eller hjernehindebetændelse er en infektion af hjerne- og rygmarvshinderne, som kan skyldes både bakterier og vira. Sygdommen spredes gennem udåndingsluft og kan have en dødelighed på 50-80 procent, hvis den ikke behandles hurtigt med antibiotika.

I løbet af de seneste 10 år har Læger uden Grænser begrænset meningitisepidemier i Angola, Burkina Faso, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Niger, Tchad, Rwanda, Burundi og Etiopien. MSF vaccinerer hvert år mellem 3 og 5 millioner mod meningitis.

Læger uden Grænser har arbejdet i Nigeria siden 1996.