Kina har haft en forrygende vækst og udvikling i de foregående årtier. Det har bl.a. gjort landet til en vigtig international spiller, men det har også haft negative konsekvenser.
Miljø og klima har nemlig lidt stor skade med den galopperende økonomiske vækst, og det går i sidste ende også ud over indbyggerne i verdens mest folkerige land.
Forskere ved det californiske Berkeley universitet har beregnet, at 1,6 millioner kinesere dør tidligere ende de ellers ville have gjort på grund af den massive forurening i Kina. Omregnet svarer det til intet mindre end 4000 hver eneste dag.
Det er derfor ikke så underligt, at man ser mange kinesere i storbyen bære ansigtsmasker for at beskytte sig mod denne usynlige dræber.
En ”APAC-blå” himmel
Helt usynlig er den imidlertid ikke, da Beijing er kendt for den berygtede smog, som dækker hovedstaden i en tæt, næsten permanent tåge.
Det skete dog, da den amerikanske præsident Barack Obama og andre ledere besøgte byen i forbindelse med Asian Economic Cooperation-topmødet (APAC), skriver Danmarks Radio i en artikel.
Her havde man nemlig påbudt flere kulkraftværker at indstille driften og samtidigt indført restriktioner på bilkørsel.
Resultatet blev en sjælden klar himmel over Beijing under topmødet i november 2014. Indbyggerne i den kinesiske hovedstad har døbt fænomenet ”APAC-blå”, beretter DR.
Man kan læse studiet fra Berkeley her: http://berkeleyearth.org/wp-content/uploads/2015/08/China-Air-Quality-Paper-July-2015.pdf