Lula kræver hastemøde i Sikkerhedsrådet om situationen i Honduras

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Eva Rasmussen

Brasiliens præsident Luíz Inácio Lula da Silva kræver, at FNs sikkerhedsråd hasteindkaldes for at behandle den kritiske situation i Honduras. Lula er i øjeblikket i New York for at deltage i FNs generalforsamling,og det spanske dagblad El País vurderer, at præsidentens lobbyarbejde har gode chancer for at føre til et positivt resultat.

Efter knap tre måneder i eksil i Nicaragua, kom Honduras kuppede præsident mandag aften tilbage til hovedstaden Tegucigalpa, hvor han fik asyl på den brasilianske ambassade. Han var 15 timer undervejs, men vil ikke oplyse, hvordan kan kom forbi det store opbud af politi og militær ved grænsen til Nicaragua og El Salvador, langs vejene og ikke mindst ved indkørslen til Tegucigalpa.

Den nordamerikanske journaist Andrés Thomas Conteris, der arbejder for nyhedstjenesten Democracy Now, slår i en reportage fra den brasilianske ambassade fast, at Zelayas tilbagevenden ikke ville have været muligt uden hjælp fra grupper af militær og politi, der støtter ham. Havde der været fuld opbakning om kupregeringen, var Zelaya aldrig nået frem til den brasilianske ambassade, kommenterer han.

Da de stod klart, at Zelaya opholdt sig i den brasilianske ambassade, samledes tilhægere af den demokratisk valgte præsident foran bygningen på trods af, at regeringen havde deklareret udgangsforbud. Fra klokken fire tirsdag morgen blev politiet sat ind med gummikugler, vandkanoner, tåregas og peberspray.

Ifgl. den latinamerikanske nyhedstjeneste El Pulsar, sagde Zelaya, at mindst tre blev dræbt under aktionen. Det er ikke bekræftet fra andre sider, men den respekterede kvindeorganisation Centret for Kvinders Rettigheder fortæller, at der er mange sårede, og at Tegucigalpa er spækket med politi og militær for at forhindre folk fra provinsen i at komme ind i hovedstaden.

Brasiliens udenrigsminister har advaret de fakto regeringen om, at det sydamerikanske land ikke vil acceptere nogen form for aktion mod ambassaden.

Generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, José Miguel Insulza, har tilbudt at gøre et forsøg på at mægle. Det samme har Costa Ricas præsident Óscar Arias, men under forudsætning af, at begge parter siger god for ham.

Det gør de ikke. I første omgang blev de internationale lufthavne lukkede, så erklærede de facto præsidenten, at han gerne ville forhandle, men ikke med nogen af dem, der havde deltaget i de tidligere mæglingsforsøg, og det har Óscar Arias.

Samtidig er der lukket for vand og elforsyning til den brasilianske ambassade. Det lykkedes dog repræsentanter for FN at komme ind med mad og drikkevand.

Alt det sker midt i en valgkamp. 29. november skal der efter planen være valg til præsidentposten, den lovgivende forsamling og kommunalbestyrelserne. Valget er udskrevet før kuppet, og kupregeringen har forsøgt at trække tiden, så det lovligt udskrevne valg kunne legitimere dens eksistens. Zelayas tilbagekomst er en kæp i hjulet på den strategi.

Det ved de fakto præsidenten Roberto Micheletti godt. Derfor har han erklæret sig villig til at mødes med Zelaya på betingelse af, at denne godkender valget 29. november. Samtidig sagde landets indenrigsminister imidlertid, at den arrestordre, som Højesteret har udstedt mod Zelaya stadig er gældende.