Mærsk undersøges for karteldannelse i Sydafrika

16555405617_1838645731_o
Forfatter billede

Sydafrikas konkurrencestyrelse har i dag ransaget Mærsk Lines kontorer i Sydafrika. Det skriver det sydafrikanske netavis TimesLive. Ifølge avisen, mistænker de sydafrikanske myndigheder Mærsk Lines for karteldannelse sammen med seks øvrige selskaber, hvoraf den ene, Safmarine, goså er ejet af A.P. Møller-Mærsk. 

Til den sydafrikanske avis udtaler myndighederne følgende:

“South Africa is a strategic hub for the trade of goods in and out of the Southern African region. Any cartel by shipping liners in this region results in inflated prices for cargo transportation.

Cartels of this nature increase the costs of trading in the region and render the region uncompetitive in the world markets. Such cartels have the effect of significantly derailing the economic growth of the region‚” said the Commissioner of the Competition Commission‚ Tembinkosi Bonakele.

Ifølge TimesLive har konkurrencemyndigehder beslaglagt dokumenter og computere under ransagningen.

Mærsk bekræfter, ifølge DR, at virksomheden i dag har fået uanmeldt besøg af de sydafrikanske myndigheder.

“Vi kan bekræfte, at der i dag har været en uanmeldt inspektion på vores sydafrikanske kontor(…)Vi arbejder fuldt ud med de sydafrikanske konkurrencemyndigheder,” siger Michael Storgaard, der er pressechef hos Mærsk Line og slår fast, at der blot er tale om en inspektion, og at der hverken er rejst sigtelse eller anklage mod den danske containermastodont.

“Sådanne inspektioner betyder ikke, at en virksomhed har deltaget i konkurrencebegrænsende adfærd. Derfor vil jeg heller ikke foregribe resultatet af selve undersøgelsen,” udtaler Michael Storgaard.