Det er ikke en underdrivelse at kalde forholdet mellem USA og Kina for kompliceret.
På det seneste har USA, ikke mindst præsident Trump, ført en hård retorik mod Asiens største magt og tilmed rådet lande over hele verden til ikke at lade kinesiske firmaer arbejde på deres teknologiske infrastrukturer.
Man kan tænke tilbage på den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeos, europæiske sommer tour, hvor han advokerede for en afvisning på kinesiske Huaweis tilbud om at opbygge 5G netværk på europæisk grund.
Tilbage i august skrev The New York Times, at Trump-administrationen havde tilføjet 24 kinesiske firmaer til en liste, der forbyder dem at købe amerikanske produkter. USA’s tiltag mod de bandlyste firmaer er en direkte konsekvens af Kinas militante tilstedeværelse i Det Sydkinesiske Hav, sagde Pompeo.
Midt i konflikten står de sydøstasiatiske lande.
Mens Kina igen og igen tester grænserne for, hvor de kan fiske, udvinde naturressourcer og bygge kunstige øer nær kysterne til Vietnam, Filippinerne og de resterende sydøstasiatiske nationer, sejler amerikanerne rundt i farvandet under retten til fri navigation på verdenshavene.
De sydøstasiatiske lande tvinges ud i et valg mellem at prioritere handelsaftalerne med Kina eller at opretholde alliancen med USA.
Men den beslutning vil Malaysia ikke tage. Til det pro-kinesiske medie Global Times siger Malaysias ambassadør i Kina, at de ikke vil være en ”brik” i det store spil mellem Kina og USA.
Malaysia nægter at sanktionere de 24 selskaber, sådan som USA har opfordret til. Man vil kun indføre sanktioner, hvis de er blevet besluttet i FN, lyder det. Samtidigt erkender ambassadøren, at Malaysia stadig er i konflikt med Kina om Det Sydkinesiske Hav.
Ejerskabet over Det Sydkinesiske Hav
Der er ikke noget nyt i de territoriale disputter mellem landene ved Det Sydkinesiske Hav. Indbyrdes har der været kamp om retten til at udvinde naturressourcer.
Kina er den altoverskyggende spiller, som forsøger at overbevise naboerne om, at størstedelen af det enorme hav tilhører Kina – uden dog at udpege specifikke grænser for at kunne lukrere på tvivlen.
Kinas forsøg på at overtage Det Sydkinesiske Hav fik et hårdt slag i 2016. Her konstaterede den internationale domstol i Haag, at Kinas krav på suverænitet i området ikke havde et lovligt grundlag.
Det var en sejr for blandt andet USA, som holder et skarpt øje på Kinas militante tilstedeværelse i det maritime.
En 2020 rapport fra det amerikanske forsvarsministerie om Kinas militære styrke konkluderer, at Kina i dag har den største flåde i verden. Med 350 skibe slår de amerikanernes 293, og det kinesiske antal vil fortsat stige.
Kineserne tester stadigvæk grænserne i Det Sydkinesiske Hav. I september indsendte den indonesiske regering en formel klage til den kinesiske ambassadør. Den kinesiske kystvagt blev spottet i den indonesiske eksklusive økonomiske zone, som giver Indonesien eneret til at udnytte ressourcerne i området.
Det er langt fra første gang, at det sker. Kinesiske fartøjer har været i området så mange gange, at Indonesien mistænker Kina for at ville udvide sin uspecificerede grænse.
Med USA i baghaven
USA har et andet syn på ejerskabet over Det Sydkinesiske Hav. Washington argumenterer for at mange af de selvsamme områder, som kineserne påstår ejerskab over, er internationalt farvand, og at amerikanerne derfor har ret til at sejle nær Kinas kunstige øer.
I juli måned kunne man således se et amerikansk krigsskib sejle rundt i Det Sydkinesiske Hav, som et symbol på at det Hvide Hus ikke anerkender Kinas uspecifikke grænser.
Det bringer os tilbage til de 24 bandlyste kinesiske selskaber. For hovedårsagen til at firmaerne ikke længere må købe amerikanske produkter er, at de alle har en rolle i at hjælpe det kinesiske militær med at bygge de kunstige øer i Det Sydkinesiske Hav.
Et af de mere prominente navne på listen er China Communications Contruction Company, som er en stor spiller i Kinas ambitiøse “One Belt, One Road” projekt, der skal binde Kina sammen med Europa og Afrika. Et projekt, der i øvrigt ventes at øge antallet af arbejdspladser i flere sydøstasiatiske lande.
Under offentliggørelsen af listen udtalte Pompeo at, ”USA vil fortsætte med at reagere, indtil Beijing stopper deres uretmæssige adfærd i Det Sydkinesiske Hav. Vi vil fortsætte med at samarbejde med vores allierede og partnere om at gå imod Kinas destabiliserende aktiviteter.”
Dermed søger USA at bremse Kinas muligheder for at diktere sejladsen i området.
Spændingerne mellem de to supermagter fortsætter i Det Sydkinesiske Hav. Om en ny amerikansk præsident kan hjælpe på situationen, er svært at sige. Men mellem kamphanerne står flere sydøstasiatiske lande, som endnu ikke har valgt side.
