OPDATERET fredag 22. marts 2019 kl. 12.26 med officiel reaktion fra WWF International.
Hele verdens natur- og miljøorganisation, WWF, er anklaget for at have seksuelt krænket, tortureret og dræbt i kampen for at beskytte næsehorn og tigre mod krybskytteri.
Det amerikanske nyhedsmedie BuzzFeed News har lavet en række artikler, hvor de skriver at WWF har støttet paramilitære styrker, der fungerer som anti-krybskytteri enheder i nationalparker. BuzzFeed skriver desuden, at disse styrker har seksuelt krænket, tortureret og nogle gange dræbt oprindelige folk fra fattige lokalområder nær parkerne i henholdsvis Nepal, Indien, Cameroun og den Centralafrikanske Republik.
”De oprindelige folk har i lang tid præcist beskrevet overgreb fra disse styrker. Landsbyer rapporterer om korporlig afstraffelse, tortur, seksuelle overgreb og drab af nationalparkernes vagter,” skriver BuzzFeed News.
Ifølge WWF mangler der dog dokumentation for BuzzFeeds anklager, hvorfor de også i en reaktion til anklager har efterspurgt BuzzFeeds dokumention.
WWF fastslår desuden, at menneskerettigheder er kernen af deres mission. Derfor har de også igangsat en uafhængig undersøgelse, som et uvildigt advokatfirma står for, for at nå til bunds i anklagerne.
Dyrerettigheder vs. menneskerettigheder
I forbindelse med anklagerne er det også relevant at spørge, hvor langt man kan og må gå i arbejdet med at beskytte truede dyr fra at blive udryddet af krybskytter?
Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, tager kraftig afstand fra at gå på kompromis med menneskerettigheder for at beskytte dyr.
”At man går på kompromis med menneskerettigheder i forbindelse med naturbeskyttelse legitimerer på ingen måde de her overgreb. Det er helt krystalklart,” siger Stig Jensen og fortsætter:
”Der er rigtig mange rettigheder i de afrikanske samfund, der bliver trådt under fode, og det er en af de store kampe”.
Henrik Herold, direktør hos Randers Regnskov, er heller ikke i tvivl.
”Tortur, det billiger jeg under ingen omstændigheder,” lyder det fra Henrik Herold i et interview til Radio24Syv.
Parkvagt taler åbent om krænkelser
BuzzFeed beskriver blandt andet et overfald på en nepalesisk mand. I 2006 blev han anholdt i nærheden af Chitwan National Park i Nepal, fordi vagterne mente, at manden havde hjulpet sin søn med at begrave et næsehorns horn i baghaven. Vagterne fandt ikke hornet, men arresterede alligevel manden.
Mandens kone fortæller, at vagterne havde gennembanket ham nådesløst og fyldt hans næse og mund med saltvand. En torturteknik, der også bliver kaldet waterboarding, og som giver den torturerede en følelse af drukning. Ifølge et øjenvidnes vidneforklaring samt en menneskerettighedsrapport, som BuzzFeed har fået adgang til, var den nepalesiske mand også blevet slået i brystet, tæsket med bambuspinde og trampet på. Få dage senere, var manden død. Obduktion viste, at manden var blevet kvalt på grund af sine kvæstelser.
Tre vagter blev anklaget i overfaldet og drabet men aldrig dømt. I forbindelse med sagen udtalte en embedsmand fra Chitwan national Park, at ”nogle typer af tortur er brugt for at skaffe tilståelser, da nedslagtning af næsehorn er en meget alvorlig sag,” skriver BuzzFeed News.
En tidligere parkvagt fra Chitwan National Park, Kamal Jung Kunwar, har i erindringsbogen, Four year for the Rhino, fortalt, at de styrker, han førte tilsyn med, regelmæssigt tæskede mistænkte krybskytter. Han beskriver blandt andet, at de dryssede chilipulver i deres øjne og udøvede waterboarding på dem.
Kunwar skriver desuden: ”Det var sådan her jeg lærte at hælde vand ned i næsen under afhøring. Denne metode var brugbar i forbindelse med at skaffe information. Jeg kunne have skjult sandheden i bogen, men det gjorde jeg ikke, fordi jeg ønsker at præsentere det virkelige scenario. Jeg ønsker, at folk skal kende den virkelige situation på det tidspunkt og sige til dem, ’at dette er, hvad der er nødvendigt at gøre, for at redde næsehornene’”.
Forsker var øjenvidne til tortur
I 2012 var en amerikansk forsker, Sarah Strader, øjenvidne til, at øko-vagter, nær Lobéké nationalparken i Cameroun, gennembankede en mand. Da forskeren konfronterede feltkontoret, der er delt mellem regeringen og WWF, fik hun blot at vide, at det var normal procedure i kampen mod krybskytteri.
”Vi torturerer dem, når de ikke vil fortælle sandheden,” lød meldingen, som Sarah Strader skrev ned i sin dagbog fra turen.
Efterfølgende fortalte Sarah Strader sine oplevelser til en WWF senior manager, David Hoyle, som klagede til den camerounske regering, samtidig med at han rapporterede Straders klage videre til WWFs hovedkontor i Schweiz. Men Sarah Strader hørte aldrig fra WWF angående klagen, skriver BuzzFeed News.
Nationalparker har en ’skyd på stedet’ politik
Som følge af øget krybskytteri har nogle nationalparker verden over indført en ’skyd på stedet’-politik, hvor personer med et våben bliver skudt uden varsel af vagterne.
Ifølge Henrik Herold, direktør hos Randers Regnskov er det en acceptabel politik:
”Det er krig, der foregår derude, og når vi taler om næsehorn, så kommer syndikaterne ind i helikoptere med automatrifler. Det er en militæroperation, der kører derude, og dem der stiller sig i vejen, de bliver slået ihjel,” forklarer Henrik Herold i et interview til Radio24Syv.
Herold uddyber samtidig, at nationalparkernes vagter risikerer selv at blive skudt, hvis ikke de skyder først.
Hvis ikke parkerne hyrer enheder til at beskytte dyrene mod krybskytteri, så er konsekvensen uden tvivl udryddelse af truede dyrearter som næsehorn, tigre og pangoliner (et lille skældyr, der ligner en myresluger og et bæltedyr, red.).
”Vi kan ikke gå hen på hylden på en anden planet og sige, ’vi vil have pangolinerne tilbage’. Det er så langt, vi er ude. Arter dør på grund af krybskytternes griskhed,” forklarer Henrik Herold til Radio24Syv.
Ifølge Stig Jensen har krybskytteri samtidig ført til et sammenstød mellem dyre- og naturbeskyttelse og menneskerettigheder.
”I flere årtier har der været flere intensiverede kampe mellem natur og mennesker, og i de områder (hvor anti-krybskytteri enhederne beskytter truede dyrearter, red.) har dyr som næsehorn og tigre større værdi end mennesker,” siger Stig Jensen.
Det er Henrik Herold enig i. Dyreliv er mere værd end menneskeliv, når det gælder truede dyr.
”Ja, absolut. Hvis vi skal være en smule kyniske, så når den sibiriske tiger er væk, så er den væk. Menneskeheden på 7,5 milliarder uddør jo ikke lige med det samme,” fortæller Herold til Radio24Syv.