MADRID, 18. Maj 2010: Tidligt tirsdag morgen sluttede forhandlingerne om en associeringsaftale mellem EU og Mellemamerika. Og resultatet er en succes, forsikrede kilder i Europa Kommissionen. Den seneste tids maraton-møder til trods er der imidlertid mange løse ender. Der således stadig uenighed om væsentlige dele af handelsaftalen mellem de to regioner, skriver det guatemalanske dagblad Prensa Libre tirsdag.
Associeringsaftalen har tre fløje: Politisk dialog, bistand og handel. De to første er faldet på plads, og aftalen ventes underskrevet ved en højtidelighed onsdag.
Det er gamle hængepartier fra tidligere forhandlingsrunder, der skal arbejdes videre med. Mellemamerika kræver således stadig at få større markedsandele for vitale produkter som bananer og tekstiler, og EU en præsicering af, hvordan varernes oprindelsesland defineres.
Undervejs indledte EU og Mercosur landene, Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay, en dialog om at genoptage forhandlingerne om en handelsaftale.
Lene Espersen: Brasilien er en vigtig brik
Udenrigsminister Lene Espersen og statsminister Lars Løkke Rasmussen deltog i topmødet mellem EU og Latinamerika. Lene Espersen fortæller i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad tirsdag, at hun den kommende tid vil prioriter Brasilien højt:
Mandag deltog jeg i EUs topmøde med de latinamerikanske lande, der blev holdt i Madrid. Mødet havde til formål at styrke EU’s alliance med en række lande, som er på vej frem med syvmileskridt både politisk og økonomisk i disse år.
For mig er der ikke tvivl om, at kampen om politisk indflydelse og økonomisk samarbejde i Latinamerika foregår lige nu i disse år. Europa risikerer at komme en ombæring for sent i forhold til Kina, USA og andre store aktører, hvis vi ikke involverer os langt mere proaktivt og målrettet i lande som Brasilien, Argentina, Chile og Mexico. Vi skal ind at have fodfæste nu i disse lande og ikke om fem år.
Der er mindst tre gode grunde til, at et forstærket samarbejde med Latinamerika er i dansk interesse.
Først og fremmest er der stærke kommercielle perspektiver i regionen, hvor mange af landene er kommet rigtig fornuftigt igennem den globale finanskrise.
For det andet har Latinamerika i dag hele tre medlemmer af det magtfulde G20-samarbejde mellem de 20 største økonomier i verden. Det giver landene en stærk position og en stigende indflydelse i den nye verdensorden, som er på vej. Her vil Brasilien, som en regional stormagt med globale ambitioner, komme til at spille en markant større politisk rolle sammen med lande som Kina, Indien og Rusland.
For det tredje er de latinamerikanske lande særdeles markante aktører på klimadagsordenen, hvilket blev stillet tydeligt til skue ved klimakonferencen i København i december sidste år.
Af den grund er det særlig vigtigt at få udbygget dialogen med Mexico, som vil overtage stafetten fra Danmark senere i år og være vært for den næste klimakonference.
Under mødet i Madrid fremhævede jeg vigtigheden af, at EU snarest muligt udvikler et forstærket strategisk partnerskab med blandt andre Brasilien og Mexico, der vil kunne medvirke til at styrke den politiske alliancedannelse om eksempelvis fremme af demokrati og menneskerettigheder og øge vore eksportmuligheder til gavn for vækst og beskæftigelse også i Danmark.
Heldigvis har Europa et udmærket udgangspunkt for at styrke sit samarbejde med Latinamerika. Vi deler kultur, sprog og demokratiske institutioner med landene i regionen. Ud over at være den største udviklingsdonor til Latinamerika er EU tillige den væsentligste kilde til direkte investeringer i regionen.
Desuden er EU den næststørste handelspartner for landene efter USA, hvilket giver os et godt afsæt til at øge samhandlen yderligere.
I den kommende tid vil Brasilien stå højt på min dagsorden. Jeg planlægger således en rejse med en større erhvervsdelegation til landet, så snart en ny brasiliansk regering er på plads i begyndelsen af 2011.
Under mit besøg vil det forhåbentlig blive muligt at indgå nye samarbejdsaftaler både på det handelsmæssige og på det udenrigspolitiske område.
Perspektivet for den danske indsats er, at Brasilien i 2020 ventes at være blandt verdens syv største og mest konkurrencedygtige økonomier. For at sætte denne udvikling i relief vil den brasilianske økonomi i 2020, såfremt landets nuværende vækstrater fortsætter, være større end både den britiske og den franske økonomi.
Alt tyder på, at det i dag er lykkedes Brasilien at opnå såvel demokratisk som økonomisk stabilitet, og at denne stabilitet har rodfæstet sig dybt i det brasilianske samfund. Det gør landet særligt interessant for Danmark i lyset af, at den økonomiske vækst i Brasilien de næste to år ventes at ligge på cirka 5 procent.
Og her er udgangspunktet vel at mærke ikke et lavt indkomstniveau, men derimod høj vækst i et land med en meget stor og voksende middelklasse. Den brasilianske middelklasse er på få år vokset fra godt 60 millioner til hen ved 90 millioner mennesker.
Netop udviklingen af en robust og købestærk middelklasse gør Brasilien med dets over 190 millioner indbyggere til et af de mest iøjnefaldende vækstmarkeder globalt set, samtidig med at det er et højteknologisk marked, der passer godt til dansk eksport.
Danmarks eksport til Latinamerika udgør i dag kun cirka to procent af den samlede danske eksport, og det kan vi gøre bedre. Derfor lægger jeg vægt på, at Udenrigsministeriet fremover kan virke som vækstagent og bidrage til at sætte mere fart på dansk eksport til denne region.
Fremskrivninger peger på, at hvis den nuværende lave vækst i EU fortsætter, mens væksten buldrer frem i verdens vækstøkonomier, så vil over en tredjedel af væksten i dansk eksport frem til 2020 komme fra økonomier uden for Europa og Nordamerika.
Derfor skal vi være i stand til at se ud over vores naturlige nærområde. Vi skal kunne og turde tænke globalt og handle hurtigt, når chancen byder sig. Det var med det udgangspunkt, at jeg deltog i EU’s topmøde med Latinamerika mandag.
