Præsidentvalg i Senegal: Mandater og valgrunder
Frem til 2016 blev præsidenten i Senegal valgt for syv år ad gangen, men en forfatningsændring nedbragte perioden til fem år. En lignende ændring i 2001 medførte, at en præsident nu kun kan sidde to præsidentperioder – ligesom vi kender det fra USA.
Den senegalesiske model for præsidentvalg er arvet fra den tidligere kolonimagt, Frankrig: Hvis en kandidat ikke opnår over 50% af stemmerne i første valgrunde, går de to kandidater med flest stemmer videre til en anden runde.
For at stille op til præsidentvalg i Senegal skal kandidaten ifølge en forholdsvis ny lov indsamle underskrifter fra 1 % af de senegalesiske vælgere (med 6,6 mio. stemmeberettigede i 2019 var det altså lidt over 65.000 underskrifter). Det har vist sig effektivt, da der til det netop afholdte valg var mere end 100 potentielle kandidater. Der findes omkring 300 partier i Senegal.
.faktabokse{ width:40%; float:right; } .faktaboks { border:1px solid #d1d1d1; color:#000; background:#eee; padding:15px; float:right; margin-left:15px; margin-bottom:15px; } .faktaboks h2{ color: #334752; } @media (max-width:768px){ .faktabokse{ width:100%; float:left; } .faktaboks{ margin-left:0; } .faktaboks p{ font-size:13px; } .faktaboks h2{ font-size:1.2rem; } .faktaboks img{ max-width:50%; margin: 0 auto; display: block; } }
Torsdag d. 28. februar udråbte den nationale valgkommission i Senegal den siddende præsident Macky Sall som vinder af præsidentvalget, der fandt sted 24. februar.
Med hele 58,27% af stemmerne til Sall bliver der ikke behov for en anden valgrunde – den genvalgte præsident lagde en sikker afstand til sine fire konkurrenter til præsidentposten: Tidligere premierminister Idrissa Seck (20,5%), parlamentsmedlemmet Ousmane Sonko (15,67%), akademikeren El Hadji Sall (4,07%) og advokaten Madické Niang (1,48%).
Meget bemærkelsesværdigt var valget det første siden uafhængigheden i 1960, hvor ingen kandidater opstillede for landets to vigtigste partier – Socialistpartiet stiftet af Léopold Sedar Senghor (Senegals første præsident fra 1960-1980) og det Senegalesiske Demokratiske Parti stiftet af Abdoulaye Wade (præsident fra 2000-2012).
4,4 millioner stemmeberettigede stemte, hvilket gav en valgdeltagelse på 66,23 %. Men mens valgobservationerne, især dem fra EU, roste både den høje valgdeltagelse og et ”roligt og gennemsigtigt valg”, har oppositionen taget afstand fra resultatet, som den siger ”perfekt afspejler den siddende kandidats ønsker.” Selvom de fire tabende kandidater i en fælles erklæring ”fuldstændigt og uden forbehold” afviser valgresultatet, har de dog ikke appelleret til det forfatningsmæssige råd, som er det organ, der har bemyndigelse til at offentliggøre det endelige resultat. Der er altså ingen tvivl om, at Senegals kommende præsident de næste fem år hedder Macky Sall – hvilket ikke kommer som nogen overraskelse, hvis man har fulgt med i Senegals politik (meningsmålinger er ikke tilladt under valgkampen).
For det andet er det klart, at når vælgerne har stemt så stort på Macky Sall, så skyldes det, at han har leveret varen.
I løbet af sine første syv år ved magten har Macky Sall gjort så markante fremskridt inden for instrastruktur (en ny lufthavn er bygget inklusiv en ny togrute mellem Dakar og den nyetablerede satellitby Diamnadio, motorveje, broer, sportsfaciliteter etc.), at han har fået skabt et billede af sig selv som en veritabel bygherre. Som følge af hans store nationale udviklingsplan, Plan Sénégal Émergent (PSE), er Senegals økonomi accelereret med vækstrater på mellem 6-7 procent i gennemsnit over de sidste fire år.
Vælgerne har også honoreret hans sociale tiltag.
Hans første regeringsperiode har været stærkt præget af at forbedre den sociale inklusion og udviklingen blandt andet inden for infrastruktur og rent drikkevand i landdistrikterne, der siden uafhængigheden har været voldsomt underudviklet sammenlignet med særligt Dakar
Selv kommer Sall fra en beskeden baggrund, og selvom han er liberal, bærer hans politik stærkt præg af sociale programmer, der skal komme de dårligst stillede til gavn. Gennemførslen af sundhedsforsikring til de fattigste, gratis behandling i sundhedssystemet til børn mellem 0-5 år, sociale tilskud og støtteordninger har gjort ham ekstremt populær i landdistrikterne. I nogle regioner var hans valgsejr decideret overlegen og med en bred margin i forhold til hans konkurrenter.
Imidlertid er udfordringerne for de kommende år store.
De olie- og gasreserver, man har fundet i undergrunden, og hvor udvindingen forventes at gå i gang i 2021, repræsenterer ligeså meget en risiko som en mulighed. Og Senegal er stadig et land med en befolkning, hvor 42 % er under 15 år. Det er mange unge mennesker, der alle skal uddannes, tages vare på og gives jobmuligheder – hele tiden med risikoen for at se dem begive sig ud på emigrationens usikre og illegale veje, der især fører til Europa. For at undgå dette, skal landets vækstrater konsolideres gennem anden fase af PSE, hvor målet er at blive et vækstland i 2035.
Derudover skal Macky Sall, som teoretisk ikke har ret til at stille op igen, genskabe troværdigheden til landets institutioner og puste nyt liv i den politiske dialog med en opposition, der er mere og mere anspændt. Det drejer sig om fremtiden for Senegals demokratiske ry. Senegal er bredt anerkendt som et pragteksempel på et velfungerende demokrati i Afrika og har aldrig oplevet et statskup, men kan tværtimod bryste sig af to fredelige, demokratiske magtskifte i 2000 og 2012.
Af Seydou Ka, journalist på Le Soleil, Senegal, og Gerd Kieffer-Døssing (oversættelse, redaktion m.m.)
