Mariehøns skal gøre kinesisk landbrug mere miljøvenligt

Ph.d.-studerende i Danmark

I Danmark kommer der årligt et antal studerende fra lande i syd, der skriver deres ph.d. på danske universiteter. En del af de ph.d.-studerende bliver efterfølgende i Danmark og udgør en vigtig del af forskningsnetværket inden for deres område. Andre rejser tilbage til deres hjemland med nye kompetencer, der kan få stor indvirkning lokalt. I denne serie kan du læse om fire forskellige ph.d.-studerendes arbejde i Danmark. De kommer fra Bolivia, Kina og Pakistan.

1. Afgrøden der skal redde Bolivias økonomi og identitet

2. Mariehøns skal gøre kinesisk landbrug mere miljøvenligt

3. Hvede skal kunne tilpasse sig varmere klima

4. Byen – en levende celle

Artiklerne er finansieret af Danish Development Research Network (DDRN)

Kina er det land i verden, der overordnet set er den største producent af landbrugsvarer foran lande som Indien og USA. Langt størstedelen af produktionen er ved konventionelt landbrug, hvor pesticider og kunstgødning er en fast bestanddel.

Men siden årtusindskiftet har der fra den centrale regerings side været øget opmærksomhed på at omstille til økologisk produktion.

Af samme grund er myndighederne interesserede i at støtte forskning der kan forbedre økologisk produktion. Og det er netop baggrunden for, at agroøkolog Xueqing He, som er uddannet på China Agruicultural University i Beijing, i øjeblikket befinder sig i Danmark, hvor hun skriver sin ph.d. på Københavns Universitet på Institut for Plante- og Miljøvidenskab. Her forsker hun i økologisk bekæmpelse af skadedyr.

”Jeg specialiserer mig i biologisk kontrol. Helt enkelt betyder det at bruge en anden organisme til at kontrollere skadedyr. For eksempel kan mariehøns spise mange bladlus, så vi kan bruge mariehøns til at kontrollere bladlus,” fortæller Xueqing He.

Udfordringerne ved at have mariehøns som vagtværn på markerne er, at de flyver væk, hvis der ikke er mad nok. Så på tidspunkter hvor der ikke er bladlus, skal man finde en måde at få dem til at blive i marken, så de kan være klar, hvis der kommer skadedyr.

Nogle arter af mariehøns – blandt andet den toplettede mariehøne Adalia bipunctata – spiser både kød (insekter) og planteføde (pollen og nektar). Så Xueqing He eksperimenterer med forskellige blomster, for at finde ud af, hvilke de foretrækker, og holder dem bedst i live. Hun har foreløbig haft med mest succes med boghvede og dild.

”Ideen er at plante blomster ved siden af afgrøderne, for at mariehønen kan finde mad der i stedet for at flyve væk,” forklarer Xueqing He.

Økologisk landbrug udfordrer

Studiet er et samarbejde mellem Københavns Universitet, som har finansieret selve forskningsprojektet, og China Scholarship Council, der har sponsoreret Xueqing He’s ophold i Danmark. Selvom Kina i lighed med Danmark i høj grad er et landbrugsland, med en tusindårig tradition for agerbrug, er Danmark på flere områder længere fremme, når det gælder økologisk landbrug, og derfor kan kinesisk landbrug lære noget.

”Der er mange folk i dag, der arbejder på at kombinere fortidens viden med nye forskningsresultater. Der er flere og flere unge mennesker, der bliver landmænd, og regeringen støtter virkelig op om dette. Kineserne er klar over, at den moderne form for landbrugssystemer ikke rigtig fungerer,” siger Xueqing He.

Men det er svært at ændre en allerede indgroet adfærd.

”Efter Anden Verdenskrig producerede vi så meget som muligt, så folk ikke skulle sulte. I dag bruger vi stadig en masse pesticider. Selvfølgelig er vi opmærksomme på den skade, som disse pesticider er skyld i, men vi har været fokuseret fordelene ved at bruge dem (…) Når jeg laver denne forskning, er fordi jeg tror på, at vi kan gøre det bedre, og jeg prøver at bidrage til dette på min måde. Jeg vil gerne videregive budskabet, at vi kan bruge naturens egne organismer til at kontrollere skadedyr i stedet for at bruge pesticider,” siger hun.

Hun er selv vokset op i en familie af landmænd, og kender til udfordringerne ved den livet som landmand. Og det bliver ikke lettere med økologi.

”Jeg kender folk, der tror, at økologisk landbrug er som at være med i et eventyr. Det lyder super idealistisk. Jeg har venner, som har prøvet at dyrke økologisk, og de er mislykkedes stort med det. Det kræver en masse arbejde. Du skal plante de her planter, og så skal du tage dig af dem, og det tager meget tid. Og når det kommer til stykket, får de ikke så meget ud af det,” fortæller hun.

Lokale myndigheder er centrale for udviklingen af økologi

For at få mere økologisk produktion skal myndighederne tænke langsigtet. Og der er gode takter på vej. I begyndelsen af 2018 udstedte det centrale kommunistparti Document No. 1, der handler om landbrugsudvikling med speciel fokus på at løse landdistrikternes udfordringer med fattigdom og udvandring af unge til byerne.

Det er især de lokale myndigheder i regioner og amter, der har den reelle opgave med at udbrede økologisk landbrug. Et eksempel er byen Jiaohu i amtet Wanzai, der ligger i den sydlige provins Jianxi. I sluthalvfemserne noterede de lokale myndighederne sig, at den heftige brug af pesticider og kunstgødning førte til degraderede jorde og deraf følgende skovrydning.

Først forsøgte myndighederne sig med støtte til frivillig omlægning, men da det ikke havde den ønskede effekt, besluttede den lokale folkekongres i 2000 at forbyde brugen af alle syntetiske agrokemikalier i hele kommunen. Forbuddet blev fulgt op af organisering, træning i økologisk jordbrug, nyudviklede teknikker, marketing og hjælp til logistik.

Fem år efter var alle 800 hektarer i området certificeret efter internationale standarder, og gennemsnitsindkomsten i en husstand steget med 53 procent. Herefter begyndte kommercielle virksomheder at blive interesserede i drive fødevarevirksomheder i området, og myndighedernes rolle skiftede fra at være driver til at være guide.

Eksemplet er (trods begyndervanskeligheder) forbilledligt, og illustrerer den stigende interesse for økologisk produktion i Kina. Fra 2009 har lokale myndigheder over hele Kina støttet virksomheder, organisationer og individer, der vil dyrke økologisk med finansiel support, konsulentbistand og infrastruktur.

Forskning og praksis skal kombineres

I Danmark har Xueqing He været engageret frivilligt i to økologiske landbrug ved siden af studierne.

”Jeg kan lide økologisk landbrug og jeg forsker i det, men jeg ville gerne se, hvordan det virkelig foregår, hvad der sker på en rigtig økologisk gård i Danmark,” siger hun, men indrømmer, at selvom hun troede, at det ville være nemt at være landmand i Danmark, så har hun mødt nogle negative sider.

”At være landmand er svært overalt i verden. Jeg bryder mig ikke om det, for landmænd er fundamentet i samfundet, og skulle ikke blive behandlet dårligt. Det er ikke fair,” siger hun.

Selv planlægger hun at fortsætte sin forskning i bæredygtigt landbrug og udvikling, så hun kan være med til at udvikle nye og mere skånsomme metoder i Danmark såvel som Kina og resten af verden.

Xueqing He forventer at færdiggøre sin ph.d. i 2020.

Ph.d.’en er finansieret af Green Development and Demonstration Program (GUDP), Miljø- og Fødevareministeriet, Teknologi og Produktion, Det Frie Forskningsråd (DFF), The China Scholarship Council (CSC)

Læs mere her – download PDF’en A Floral Diet Increases the Longevity of the Coccinellid Adalia bipunctata but Does Not Allow Molting or Reproduction

Dette er den anden artikel i en serie på fire. Du kan læse første artikel her.

Artiklen er skrevet på baggrund af interview foretaget af Lamprini Koleidou, DDRN.