Markering Anden Juledag af 10 året for tsunamien i Sydøstasien

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Mindehøjtideligheder i Khao Lak i Thailand, Banda Aceh i Indonesien og i Helligåndskirken på Strøget i København, fordi det d. 26. december er 10 år siden, en tsunami ramte Sydøstasien med 225.000 dødsofre og voldsomme oversvømmelser til følge.  

Tsunamien fik katastrofale følger for flere landene omkring det Indiske Ocean og for mange danskere, som opholdt sig i de ramte områder, og deres pårørende.

På årsdagen den 26. december holder Danmarks ambassade i Bangkok i samarbejde med Norge en mindre mindehøjtidelighed i Khao Lak nord for Phuket  i Thailand på dagen, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse onsdag.

Danmarks konsul i Phuket, Søren Nutzhorn Hede, repræsenterer Danmark. Den danske sømandspræst i Singapore, Kirsten Eistrup, deltager i  mindehøjtideligheden.

Programmet vil blive lagt på ambassadens hjemmeside www.thailand.um.dk samt på Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk

Danske pårørende, som påregner at være i Phuket på årsdagen, er velkomne til at kontakte den danske ambassade i Bangkok via [email protected]

I Indonesien vil der være en mindehøjtidelighed i byen Banda Aceh på øen Sumatra. d. 26. december. Danmarks ambassadør i Indonesien, Casper Klynge, repræsenterer Danmark ved mindehøjtideligheden.

I København holder Helligaandskirken en mindehøjtidelighed den 26. december kl. 14.

Den forestås af beredskabspræsterne Leif G. Christensen og Susanne Steensgaard, der var udsendt som præster i Phuket i tiden efter tsunamien.

Alle er velkomne til mindehøjtideligheden, herunder pårørende og personel som i sin tid bistod med hjælpearbejdet. Udenrigsministeriets Borgerservice deltager.

Kirken vil desuden være åben i tidsrummet kl. 12 til 16.

Yderligere oplysninger hos:

Sognepræst Leif G. Christensen, Helligaandskirken, tlf.  21 66 17 69

Ole Egberg Mikkelsen, Chef for Udenrigsministeriets Borgerservice og Kommunikation  tlf: 33 92 11 12