I 1980’erne var Medellín hjemsted for den kendte narkobaron Pablo Escobar. Mordraterne var tårnhøje, og byen var kendt som den farligste i verden. Siden da har byen i den nordvestlige del af Colombia gennemgået en transformation, som har bragt den hæder og anerkendelse.
Der er stadig en udfordring med fattigdom, men den er sammen med kriminaliteten faldet de senste årtier, og det næste skridt bliver at gøre Medellín til Latinamerikas første økoby. Sådan lød det fra byens borgmester, Daniel Quintero, sidste år, hvor han også sagde, at genopbygningen efter Covid-19 skal bruges til booste den grønne omstilling.
“I dag er Medellín på vej mod en retfærdig og grøn genopbygning efter sundhedskrisen med Covid-19, og i overensstemmelse med Paris-aftalen har byen tilsluttet sig de globale bestræbelser på at holde temperaturstigningen under 1,5 grader. Vores by forpligter sig på en væsentlig reduktion af udledninger af drivhusgasser i 2030 og på at blive CO2-neutral i 2050,” skriver borgmesteren i forordet til byens klimahandlingsplan.
Konkret stiler Medellín mod at reducere klimaskadelige udledninger med 20 procent i 2030 i forhold til 2015. Reduktionerne skal ske inden for sektorerne for energi, transport, affald, landbrug og skovbrug samt industri.
Fra verdens farligste by …
Daniel Quintero blev valgt som borgmester i Medellín med et overvældende flertal i efteråret 2019.
“Medellín har en historie med at genopfinde sig selv og med at have en dyb modstandsdygtighed,” sagde han ifølge Reuters sidste år.
Det er også på mange måder en ny by, som Quintero har ansvaret for, hvis man sammeligner med i 1980’erne og 1990’erne, hvor Medellín var kendt som verdens voldeligste by. Her var byen især kendt for at lægge navn til Pablo Escobars berømte narkoring, Medellín-kartellet.
Vægmaleri af Pablo Escobar i Medellín
Foto: Jorge Calle/Anadolu Agency via Getty Images
Drabsstatikker viser, at der i årene omkring 1990 blev myrdet over 300 mennesker per 100.000 indbyggere hvert år, flere år i træk. Det var langt over gennemsnittet for hele Colombia, som ellers har døjet med konflikt mellem regeringen og guerillakrigerne i FARC.
I dag er antallet af årlige mord i Medellín faldet til under 100 per 100.000 borger, og raten ligger lige omkring det gennemsnitlige niveau for landet som helhed, hvor drabstallene ligeledes er faldet de seneste år.
… til verdens mest innovative by
I 1993 blev Pablo Escobar dræbt i en skudsveksling med politiet, og nøjagtigt 20 år senere kårede Urban Land Institute i samarbejde med Wall Street Journal og Citigroup Medellín til verdens mest innovative by.
Byen modtog hæderen for at have bygget biblioteker, parker og skoler i fatitige kvarterer langs bjergskråningerne; bydelene blev samtidig forbundet med byen med offentlig transport via metro og svævebaner.
Det spanske Bibliotek blev bygget i 2007 med støtte fra Spanien i et af Medellíns fattige kvarterer
Foto: Kaveh Kazemi/Getty Images
Der er ligeledes ros til den sociale inklusion, som har været en del af transformationen i Medellín.
“Medellín er en af de største byer, som har haft succes med at indføre deltagelsesorienterede budgetter, som giver borgerne mulighed for at udpege prioriteter og tildele midler fra dele af kommunens budget. Der er oprettet lokale organisationer, sundhedscentre og ungdomsgrupper, hvilket styrker borgernes ejerskab over deres kvarterer,” lyder det i begrundelsen.
Fremtidens økoby
Det næste skridt i byens udvikling bliver den grønne omstilling. Den er allerede begyndt, og Medellín har allerede fået hæder for et af sine projekter. Det var i 2019 i Købehavn under en konference for byernes klimanetværk, C40, som Medellín også er en del af.
Bllomberg Philanthropies uddelte en pris for Medellíns grønne korridorer – Corredores Verdes, som de er kendt i byen. Korridorerne består af 36 grønne arealer på i alt 65 hektar, der er plantet til med 8.000 træer.
Hovedformålet er at værne mod ekstreme temperaturer. Korridorerne kan således tage to grader af temperaturen og på længere sigt kan de dæmpe hedebølger med 4-5 grader, ifølge et studie fra Rambøll. Det har også været en gevinst for biodiversitet, luftkvaliteten, klimaet og dårligt stillede borgere, da 75 personer fra netop denne befolkningsgruppe er blevet trænet i – og nu er ansvarlig for – at tilplante og passe områderne, fremgå det af C40’s beskrivelse af initiativet.
Byens klimahandleplan har mål om at udvide byens cykelstier med 50 procent og vil sørge for, at alt offentlig transport kører på el i 2030. Samtidig skal omfanget af offentlig transport fordobles. Hidtil har Medellín importeret sine elbusser fra Kina, men håbet er, at byen snart kan producere dem lokalt, fortæller en embedsperson til Al Jazeera.
Der er imidlertid bekymring for, om de grønne mål kan indfries, da budgettet til miljø blev skåret med 70 procent sidste år. Det skete på grund af coronakrisen, men myndighederne arbejder fortsat henimod at gøre Medellín til en økoby.
Stadig udbredt fattigdom
Selvom Medellín har ændret sig meget over de seneste årtier, er der stadig udfordringer i byen. For selvom fattigdommen er faldet, er den stadig høj, og den har taget et dyk opad igen med Covid-19.
Ifølge analyseinstuttet Medellín Como Vamos var 24,4 procent af byens indbyggere fattige i 2019; i 2020 var andelen steget til 32,9 procent. I samme periode steg også arbejdsløsheden, fra 11,9 til 18,7 procent.
Fattigt kvarter i Medellín
Foto: Diego Cupolo/NurPhoto via Getty Images
Der er også andre stemmer, der peger på huller i glansbilledet.
I en kronik i Bogota Post i forrige uge pegede freelancejournalisten Emmy Hart på, at der er flere af byens prestigefyldte byggerier, der ender som “hvide elefanter” uden formål. Samtidigt er der flere af byens kvarterer, der mangler helt basal infrastruktur som adgang til el og rent vand. Mange af disse kvarterer er uformelle bosættelser, der huser colombianere, der er flygtet fra konflikter andre steder i landet, eller veneazuelanske flygtninge.
