Beskyttede områder i verdensdele
Afrika: 14,1 procent land, 12,35 procent oceaner
Asien og Stillehavet: 15,37 procent land, 18,56 procent oceaner
EU (27 medlemslande): 13,37 procent land, 8,49 procent oceaner
Latinamerika: 24,2 procent land, 23 procent oceaner
Nordamerika: 12,45 procent land, 15 procent oceaner
Vestasien: 3,82 procent land, 1,11 procent oceaner
I 2010 blev verdens nationer under FN enige om tyve mål, der tilsammen skal bremse det dramatiske tab af biodiversitet på kloden. Målsætningerne skulle være indfriet i 2020, men stort set ikke et eneste er fuldt realiseret.
Læs også: Verdens nationer rammer langt fra skiven med FN’s 20 naturmål
Der er dog et af de meget vigtige, der er tæt på realisering. Det er mål nummer 11, der tilsiger, at 17 procent af klodens land og 10 procent af oceanerne skal være under beskyttelse.
En ny evaluering fra den internationale naturorganisation, IUCN, og FN’s Miljøprogram (UNEP) viser, at 16,64 procent af det faste land samt 7,74 procent af verdenshavene i dag er under beskyttelse.
I tal er der tale om 22,5 millioner kvadratkilometer beskyttet natur på land og 28,1 millioner kvadratkilometer i oceanerne. Siden 2010 er områder på samlet 21 millioner kvadratkilometer blevet tilføjet som beskyttet natur.
Mange beskyttede områder er “papirparker”
De mange millioner beskyttede kvadratkilometer har dog ikke bremset biodiversitetskrisen. Det viste en opgørelse fra IPBES, den videnskabelige platform for biodiversitet, i en granskning fra 2018.
Læs også: Grundigste vurdering i et årti: Naturen i gigantisk forfald på hele kloden
Rapporten fra IPBES, der kan sammenlignes med FN’s Klimapanel, viste, at tabet af biodiversitet fortsætter i et stadigt hastigere tempo. Biodivertetskrisen er dermed slet ikke løst, og det skyldes sandsynligvis, at beskyttelsen er alt for ringe. Mange af disse områder kaldes papirparker, fordi de blot kan betragtes som beskyttede på papiret.
“Beskyttede områder og naturbevarelse spiller en afgørende rolle i at håndtere tab af biodiversitet, og der har været store fremskridt med at styrke de globale netværk af beskyttede områder i de seneste år. Alligevel er det at udpege og indrapportere beskyttede områder ikke tilstrækkeligt; de må håndteres effektivt og bestyres med lighed, hvis de mange gevinster på lokalt og globalt niveau skal realiseres og sikre os en bedre fremtid for kloden og mennesker,” siger Neville Ash, bestyrer af UNEP’s afdeling for registrering af beskyttede områder.
Værdifuld natur ikke beskyttet
Der er flere årsager til, at de mange beskyttede områder i verden har en begrænset indvirkning på biodiversiteten. En af dem er, at en stor del af de allervigtigste områder for naturen ikke er under beskyttelse.
En tredjedel af de såkaldt nøgleområder for biodiversitet – Key Biodiversity Areas – er overhovedet ikke under nogen form for beskyttelse, lyder det fra IUCN. Disse områder er udpeget af eksperter, og er de steder i verden, som betyder absolut mest for naturens mangfoldighed.
En andet problem er, at der mangler sammenhæng mellem beskyttede områder. Mange arter behøver plads for at trives, men deres levesteder bliver ofte fragmenteret eller minimeret af veje, byggeri eller anden infrastruktur. Derfor er der behov for at skabe sammenhæng mellem de frie naturområder, så dyr har plads til at trives.
Læs også: Grænsemure ødelægger dyrs muligheder for at tilpasse sig klimaforandringer
En tredje udfordring er den, der har givet navn til betegnelsen papirparker. Det handler om, at mange af de beskyttede områder blot består af en underskrift på et dokument, og ikke reelt bliver hverken beskyttet eller vedligeholdt.
Læs også: I fattige lande er pres på naturen nu størst i beskyttede områder
Latinamerika fører an
Kigger man i IUCN’s database for beskyttede områder, finder man klart flest beskyttede områder i Latinamerika. Her er lidt over 24 procent af landjorden beskyttet og 23 procent af havområderne. For Asien og Stillehavet, Afrika samt EU’s 27 medlemslande ligger tallene omkring 15 procent for landområder.
Hvis man bruger nogle af de skrappe kriterier for beskyttede områder, bliver tallet dog noget mindre. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur lever under fire procent af områderne i EU op til IUCN’s øverste tre kategorier for beskyttede områder.
En evaluering fra miljøagenturet, der har base i København, viste sidste år, at 81 procent af dyrenes levesteder i EU er i en ringe tilstand.
Læs også: Et tabt årti for klodens natur
Under EU-samarbejdet er der oprettet et netværk af naturområder kaldet Natura 2000. Danmark er imidlertid EU’s bundskraber, når det gælder udpegning af disse særlige arealer, da blot 8,3 procent af Danmarks areal er udpeget som Natura 2000, ifølge Danmarks Naturfredningsforening.
Der er dog mere natur på vej i Danmark. Regeringen er blevet enige med SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet om en natur- og biodiversitetspakke, der blandt andet rummer 13 naturnationalparker og mere urørt skov.
Vejen frem mod Kunming
I oktober skal verdens nationer vedtage nye mål for at bremse tabet af biodiversitet på kloden i den kinesiske by Kunming. Der er ved at være enighed om, at 30 procent af klodens land og oceaner skal være beskyttede i 2030.
Læs også: Øget tilslutning til at lade en tredjedel af kloden være beskyttet natur
EU-kommissionen har allerede foreslået denne målsætning i en ny strategi for biodiversitet, herunder skal 10 procent af begge dele være “strengt beskyttet”. Det bliver stadig diskuteret, hvordan denne formulering nærmere skal defineres.
IUCN og UNEP anbefaler, at der også bliver fokuseret på lighed i beskyttede områder. Oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder skal respekteres og de skal inddrages i håndteringen, da deres bidrag er underrapporterede og undervurderede, lyder opfordringen.
Der kommer også til at være mere fokus på genoprettelse af natur. Perioden mellem 2011 til 2020 blev udpeget til at være “Årti for biodiversitet” af FN. De kommende år bliver “Årti for gendannelse af økosystemer”. Det bliver officielt skudt i gang på årets miljødag den 5. juni, som Pakistan i år er vært for. Den 22. maj er der særlig dag for biodiversitet.
