Valg i Honduras – eller hvad? 5
Kommentar af Eva Rasmussen
Mens valgurnerne tømmes og stemmerne tælles op, systematiserer Centret for Prævention, Behandling og Rehabilitering af Torturofre og deres Familier, CPTRT, valgdagens menneskerettigheds-krænkelser. Mandag koordineres resultatet med andre menneskerettigheds – organisationer.
CNN: Alt er normalt
Time efter time rapporterer CNN en españols stjernerapporter Patricia Janiot, at ”alt er normalt og roligt”. De kommercielle lokale medier følger samme linje.
Idyllen ruller over skærmen, mens sværtbevæbnet militær og politi patrullerer over hele landet, og der er mange vidnesbyrd om overgreb.
Juan Almendares, direktør for CPTRT, fortæller om et par af dem, der er blevet bekræftet:
– På øen Zacate Grande tvang bevæbnede civilklædte 800 familer til at stemme. 24 landsbyledere forfølges af hæren, der har ransaget adskillige huse.
– 32-årige Ángel Fabricio Hernández ligger i coma, efter at militæret lørdag skød ham i hovedet på klods hold. Hernández overså en militær vejspærring og kunne ikke undgå en påkørsel.
I industribyen San Pedro Sula i det nordlige Honduras fyrede militæret vandkanoner, tåregas og en regn af gummikugler mod omkring 500 ubevæbnede demonstranter fra Modstandsfronen mod Kuppet.
Demonstranterne bar 30 kors til minde om de 30, der er dræbt siden statskuppet 28. juni. Ifgl flere deltagere er der både sårede og anholdte. CPTRT undersøger sagen, mens hverken CNN eller lokale medier har omtalt den.
Høj valgdeltagelse, men …
Ifgl. Det Øverste Valgtribunal er stemmeprocenten den højeste nogensinde. Holder det, er det et nederlag, både for den afsatte præsident Mel Zelaya og for Modstandsfronten mod Kuppet, der har opfordret vælgerne til at blive hjemme.
Det høje stemmetal skal imidlertid vurderes i lyset af, at valget ikke har været overvåget af uvildige observatører. I protest mod statskuppet har hverken FN, Organisationen af Amerikanske stater, OAS, EU eller Carter Centret sendt observatører, sådan som det var planlagt inden kuppet.
3.300 observatører i stedet for 30.000. Mange mener, at de fleste af dem kommer fra de grupper, som står bag statskuppet, og at valget dermed er i hænderne på kupregeringen. Juan Almendares er enig i det synspunkt og tilføjer: – Der er et overvældende antal forhenværende blandt observatørerne. Alle fra dengang militæret og den økonomiske overklasse var ved magten. Adskillige har aktivt medvirket til kup. F.eks. i Venezuela.
Splittet samfund
De seneste fem måneder og en dag har splittet honduranerne, og spændingen er ikke udløst med valget. 2. december tager Kongressen stilling til, om Zelaya skal genindsættes som præsident, indtil den nye kan tage over i slutningen af januar. Kongressen følger sandsynligvis Højesterets råd om at sige nej. Men, hvem er så den aktuelle præsident i det mellemamerikanske land?
4. december har OAS afsat hele dagen til at diskutere situationen i Honduras.
Fællesnævner for mediedækningen anført af CNN har været, at nu lader vi bare, som om militæret aldrig har afsat Zelaya og indsat Micheletti. Nu skal der forsones. Ingen traditionelle medier har bedt om Modstandsfrontens meninger, så man må spørge sig selv, hvem det er, der skal forsones, de liberale, der ser ud til at tabe valget, og nationalisterne, der ser ud til at vinde?
De kommende dage og uger bliver det spændende at se, om de lande, der har sagt, at de ikke vil anerkende et valg ledet af kupregeringen, holder fast – og, hvor står forresten den danske regering?
CPTRT arbejder sammen med det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT) og det danske Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT).
U-landsnyt følger de kommende uger op på valget med interviews og reportager.
