Antallet af internt fordrevne (IDPs) i Afghanistan er stigende, og det giver anledning til bekymring. Ikke kun fordi tallet fra juni 2009 til september 2010 voksede med 120.000, men også fordi det ofte er for farligt at hjælpe de fordrevne. Det oplyser IRIN med UNHCR i Kabul som kilde.
Nader Farhed, en talsmand for FN’s Flygtningshøjkommissariat tilføjer, at de 120.000 ”ny” fordrevne ikke omfatter de mange IDPs, som bor i byområder eller bylignende områder, som det er problematisk at tælle. Tallet inkluderer heller ikke de fordrevne, der efter nye væbnede kampe har søgt tilflugt i relativt ufremkommelige områder i den sydlige del af landet.
Til de 300.000, som er fordrevet fra deres hjem af væbnet konflikt og usikkerhed, skal man lægge de tusinder og atter tusinder, som er drevet på flugt af naturkatastrofer, primært oversvømmelser, jord-stridigheder og manglende muligheder på at opretholde livet. Det afghanske ministerium for flygtninge og flygtningespørgsmål anslår tallet af IDPs, til små 500.000.
Hovedparten af IDPs er i de usikre sydlige og østlige områder af landet, og mange kan ikke nås af hjælpearbejdere.
Da vinteren er stærkt på ve, planlægger UNHCR at uddele varmt tøj, tæpper og trækul til tusinder af ”særligt sårbare” fordrevne, og FN’s Fødevareprogram, WFP, vil give særlig vinter-fødevare-bistand til 320.000 udsatte familier, der ikke alle er internt fordrevne, overalt i landet.
Over de kommende fem måneder vil WFP sørge for mad til 10.5 millioner, der ikke har mulighed for selv at sikre deres overlevelse.
