Mere Niebuhr-jubilæum: Dansk-egypter bliver ’Goodwill-ambassadør’

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Søndag markerede udenrigsminister Lene Espersen (K) 250 året for Den Arabiske Rejse med at udnævne Enan Gelaly som dansk ’Goodwill-ambassadør for historiske relationer’ mellem Danmark og den arabiske verden.

Udnævnelsen fandt sted den 8 maj kl. 15.00 på Det Kongelige Bibliotek, i forbindelse med åbningen af udstillingen ”Carsten Niebuhr og den Arabiske Rejse,” med prinsgemalen Henrik af Danmark blandt gæsterne.

Enan Galaly er født i Egypten, som han forlod som 20-årig med blot 10 pund på lommen. Han kom til Danmark, hvor han fik job som opvasker på et hotel. Siden har han haft suces inden for dansk erhvervsliv og ejer i dag hotelgruppen Helnan.
 
I forbindelse med udnævnelsen udtalte Lene Espersen blandt andet:

– Mit håb er, at den kommende ’Goodwill-ambassadør’ vil bidrage yderligere til det frugtbare forhold mellem Danmark og den arabiske verden.

Det er i år 250 år siden, at Kong Frederik d. 5. sendte en forskningsekspedition af sted med kurs mod det dengang mystiske og ukendte ”Arabia Felix” – Det Lykkelige Arabien. Ekspeditionen blev historiens første møde mellem Danmark og den arabiske verden, og er siden blevet kendt under navnet ’Den Arabiske Rejse’ eller ’Niebuhr-ekspeditionen’.

– Carsten Niebuhr og ekspeditionens møde med de arabiske befolkninger var præget af en oprigtig interesse og respekt for den arabiske befolkning. En respekt og interesse, som ikke er falmet i de forgangne år, mener udenrigsminister Lene Espersen.

Hun glæder sig over, at Danmark i dag stadig er til stede, og “gør sig positivt bemærket som en stabil og troværdig samarbejdspartner i de arabiske lande”.

Ekspeditionen til ’Det Lykkelige Arabien’ blev udsendt i 1761 af Kong Frederik d.5., og bestod af 7 mand, heriblandt fremtrædende forskere. Rejsen skulle dog vise sig at få skæbnesvangre følger for alle deltagere på nær Carsten Niebuhr.

7 år efter afrejsen, da alle havde opgivet håbet om at se nogen fra ekspeditionen i live igen, vendte Carsten Niebuhr som eneste overlevende tilbage til København, medbringende uvurderlige forskningsresultater og vidnesbyrd om den arabiske verden.

Udstillingen ’Den Arabiske Rejse er blevet til i samarbejde mellem Udenrigsministeriet, Det Kongelige Bibliotek og Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (TORS) ved Københavns Universitet.