Af Morten Søgaard, U-landsnyt.dk
Antallet af middel-indkomstlande i Asien er stigende, men vejen mod at blive høj-indkomstlande er fuld af forhindringer. Fænomenet går under betegnelsen middelindkomstfælden.
Asien har de seneste årtier oplevet stigende velstand og hundrede af mio. mennesker er kommet ud af fattigdom. Miljøet har mange steder betalt prisen, hvor luftforurening og mangel på rent drikkevand truer folks sundhed. Væksten har øget uligheden, og regionen er stadig hjemsted for to tredjedele af verdens fattigste.
Paradoksalt nok har det samtidig vist sig, at stigende indkomstniveau i mange tilfælde medfører, at det er svært at opretholde høje vækstrater.
Ifølge Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB), kræver det strukturelle ændringer inden for områderne uddannelse, innovation og udvikling, hvis landene skal undgå den såkaldte middelindkomstfælde.
Hvad er middelindkomstfælden?
En række lande oplever nedgang i væksten efter at have opnået middelindkomststatus.
Ifølge ADB, har mere end 15 lande globalt set de sidste 50 år befundet sig i en konstant middelindkomsttilstand. I Asien gælder det for Malaysia, Filippinerne og Thailand.
Ifølge Henrik Søborg, lektor på RUC, er problemet at lande med middelindkomstøkonomi oplever stigende lønomkostninger i de arbejdsintensive industrier, der bliver udsat for konkurrence fra nye opstigende økonomier. Dermed ender de med at skulle konkurrere mod både lavindkomst- og højindkomstlande.
Lande hænger fast i middelindkomstfælden, hvis de ikke er i stand til at bevæge sig fra en low cost økonomi til en high-value. Dvs. fra en økonomi, der bygger på lave produktionsomkostninger pr. enhed, på grund af lave lønomkostninger, til en økonomi der bygger på teknologibaserede produkter øverst i den globale værdikæde.
Det er derfor vigtigt, at der allerede i overgangen fra lavindkomst til middelindkomst bliver iværksat markedsunderstøttende tiltag, der skal sikre stabile økonomiske og politiske forhold.
Det gøres ved, at der føres en åben politik med hensyn til international handel og udenlandske investeringer. Videre er basal infrastruktur og et fungerende finansielt system afgørende, tilføjer Henrik Søborg.
Innovation og udvikling
Ifølge ADB, er det afgørende at få innovation integreret i produktionen. Når et land bevæger sig fra en low-cost til en high-value økonomi, er det nødvendigt for virksomhederne at have et stærkt incitament for denne udvikling. Det kan ske gennem politiske initiativer ved fx at den rette arbejdsstyrke er til stede i landet.
Malaysia og Thailand, der har erfaret stigende konkurrence fra Vietnam og navnlig Kina, er gode eksempler på lande, hvor dette ikke er lykkedes.
Udfordringen for landene er at omstille deres produktion til selv at producere mere teknologisk avancerede produkter. I stedet for at samle standardiserede produkter designet af vestlige multinationale virksomheder med importeret teknologi, fortæller Henrik Søborg.
Således er økonomisk nedgang mindre sandsynlig i lande, hvor højteknologiprodukter udgør en stor del af eksporten.
Uddannelse
Uddannelse på flere niveauer, er et andet vigtigt element for at undgå middelindkomstfælden.
Lande som Singapore, Sydkorea og Taiwan har med succes opnået højindkomststatus, bl.a. gennem uddannelsesreformer, der kan hjælpe med at tilvejebringe en stor veluddannet og kreativ middelklasse, fortæller Henrik Søborg.
Ifølge ADB, betyder teknologiens stigende indtog i produktionen, at der skal fokuseres på opkvalificering af medarbejderstanden, netop for at højne værditilførelsen i produkterne.
Forskningscenteret Mercatus Center, fra George Mason Universitetet i USA, har produceret nedenstående video som beskriver problematikken omkring middelindkomstfælden:
[video:https://www.youtube.com/watch?v=c4HDNhHIDgo]
