Demokratiet er i tilbagegang i verden. Migration skal forebygges. Og klimakrisen er en generationskontrakt, som vi ikke må bryde. Det er nogle af budskaberne i den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som regeringen præsenterede mandag.
Strategien indeholder fem kerneområder for den danske indsats i verden, som udover ovennævnte emner rummer en indsats for at gøre verden mere fredelig og for at fremme dansk eksport.
Fem kerneområder i den nye strategi
- Værdidiplomati (demokrati og menneskerettigheder)
- Tryghedsdiplomati (fred og sikkerhed)
- Klimadiplomati (den grønne omstilling)
- Migrationsdiplomati (migration og flygtninge)
- Økonomisk diplomati (dansk eksport)
“Forsvaret for danskernes tryghed, velfærd og ikke mindst klimakampen stopper ikke ved landets grænser. Det kræver globalt engagement, stærkt transatlantisk og europæisk samarbejde,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i en pressemeddelelse.
Regeringen ønsker, at Danmark styrker forholdet til både EU, NATO og USA og generelt kæmper for mere multilateralisme og en regelbaseret global orden, lyder det.
Tryghed og asylcentre i nærområderne
Præsentationen af den nye strategi kommer i lyset af en anspændt situation omkring Ukraine, hvor der er frygt for en russisk invasion. Regeringen mener, at vores alliancer skal plejes og styrkes for at skabe mere tryghed og sikkerhed i Danmark og verden.
Det gælder både NATO, hvor Danmark skal “ind i kernen”, som det hedder, men også EU, hvor regeringen vil arbejde for et stærkere EU, som kan tage mere ansvar for egen sikkerhed. Derudover skal Danmark arbejde for at undgå våbenkapløb og forhindre spredning af atomvåben gennem de internationale fællesskaber – et område, der ifølge strategien er blevet svigtet under tidligere regeringer.
I Arktis skal der arbejdes for fredelig udvikling, mens der skal sættes ind over for ustabilitet og ekstremisme i nærområder som Sahel og Mellemøsten.
“Danmark og Europa står over for et bælte af ustabilitet mod syd,” mens der i Sahel er “en hel region i fare for at knække midt over, som følge af krise og konflikt”, hedder det blandt andet. Danmarks skal ifølge den nye strategi fortsætte med indsatser, både civilt og militært, i verdens brændpunkter.
Et øget engagement i Sahel hænger i den nye strategi sammen med indsatsen for at hindre migration til Europa og Danmark. Danmark vil arbejde for modtagecentre af asylansøgere i tredjelande, uden for EU. Udviklingsbistanden skal omlægges, så indsatsen i nærområderne styrkes, særligt i Afrika. Samtidigt skal Danmark “i udgangspunktet ikke give langsigtet udviklingsbistand til lande, der nægter at samarbejde om at modtage egne statsborgere”.
Klima og demokrati
Klimakrisen handler også for regeringen om sikkerhed, nærmere bestemt forsyningssikkerhed. Derfor skal der anlægges et “sikkerhedspolitisk syn på vores bredere forsyningssikkerhed”, så der ikke i Danmark og EU skabes alt for store afhængigheder af andre lande, når det gælder energi eller de kritiske råmaterialer, der er nødvendige til digitaliseringen og den grønne omstilling.
Danmark skal arbejde sammen med EU for at presse de mest fodslæbende lande i klimakampen, og de grønne partnerskaber med nogle af verdens store udledere af klimaskadelige gasser skal styrkes. Regeringen har særligt fokus på nye grønne partnerskaber med Sydafrika og Vietnam, der kan være med til at styrke de allerede eksisterende samarbejder med Kina, Indien, Indonesien, Japan, Mexico og Sydkorea.
EU kan bruge sin globale styrke, herunder gennem handelsaftaler, til at føre verden i en mere grøn retning, mens samarbejde med Afrika kan sætte yderligere pres på de store vækstøkonomier for at dæmpe de globale klimaudslip.
Danmark skal, ifølge strategien, også stå vagt om demokrati og menneskerettigheder i verden. Det gælder blandt andet gennem kandidaturet til FN’s sikkerhedsråd, som skal gøre Danmark til “verdens tillidsmand”. Danmark kæmper for at blive valgt til sikkerhedsrådet i 2025-26, og her vil regeringen blandt andet kæmpe for, at FN arbejder forebyggende med “et blik for klimaforandringer og menneskerettighedskrænkelser, som årsag til eller forstærker af konflikt”.
Den nye strategi understreger ligeledes, at Danmark vil føre an i kampen for kvinder og pigers seksuelle og reproduktive rettigheder, for torturbekæmpelse, oprindelige folks rettigheder, ytrings- og trosfrihed og et stærkt og uafhængigt civilsamfund samt beskyttelse af udsatte grupper som LGBTI+ og religiøse minoriteter.
Ikke flere besparelser
Regeringen har i forbindelse med finansloven for 2022 sikret, at der ikke kommer flere besparelser i resten af regeringsperioden, fremgår det af den nye strategi. Der bliver dog tale om visse omlægninger af 28 danske repræsentationer rundt omkring i verden.
21 repræsentationer styrkes, mens der bliver reduceret i syv. Sidstnævnte gælder blandt andet for Dhaka, hovedstaden i Bangladesh, som længe var et af Danmarks prioritetslande for udviklingsbistand. Det er allerede tidligere meldt ud, at ambassaden i Dar es-Salaam, den største by og tidligere hovedstad i Tanzania, et andet tidligere prioritetsland, lukker. Det samme gælder den danske ambassade i Buenos Aires, Argentina.
Til gengæld bliver repræsentationer i Mali, Burkino Faso, Colombia, Somalia og De Forenede Arabiske Emirater styrket. Det samme gælder repræsentationer i USA og FN samt i den kinesiske hovedstad, Beijing. Her lukker man imidlertid et konsulat i Chongqing. Også den danske ambassade i Pakistan bliver styrket, mens skæbnen for ambassaden i Afghanistans hovedstad, Kabul, stadig er uvis.
