De isolerede landområder i Nepal har i mange år været afskåret fra forsyning af energi og kæmpet med udbredt fattigdom. Udviklingen af mikro-vandkraftværker ser nu ud til at give højere levestandarder samt mere produktivitet og beskæftigelse.
“Adgang til elektricitet har virkelig ændret vores liv,” siger Kunja Maya Tamang, der bor i Nepal, ifølge FNs Udviklingsprogram (UNDP).
“Vi er ikke længere afhængige af dagslys til at afslutte vores huslige pligter. Mine børn kan studere selv om aftenen. Og vores indkomst er også steget som følge af forbedret høstudbytte.”
Mens omverdenen kæmper med at nedbringe udledningerne fra kulkraftværker og olie, befinder det nepalesiske Himalaya sig i en anden situation; den isolerede beliggenhed har i mange år medført, at man ikke gik hen og blev afhængig af fossil energi. I stedet udviklede man bæredygtige kilder til energi.
“Nepal er et fattigt land,” siger Kiran Man Singh, en ledende energi ekspert. “Vi har ikke mange ressourcer, fordi vi er isolerede, og vi har ikke fossile brændstoffer.”
Men én ting har Nepal: Vand. Små vandkraftværker, kaldet mikro-vandkraft, bliver brugt til at udnytte kraften fra vandløb til at producere elektricitet. Billigere og hurtigere end store vandkraftværker producerer mikro-vandkraftprojekterne nu energi til en lang række tidligere mørklagte landsbyer.
UNDPs regionaldirektør for Asien har tidligere aflagt besøg i landsbyen Mangaltar Village i Kavre District for at se, hvordan de små vandanlæg virker.
Landsbyen står som et banebrydende eksempel på, hvordan vi får vedvarende energi og fattigdomsbekæmpelse til at gå hånd i hånd, hedder det.
Mange af de lokale i landbyområdet har oplevet en væsentlig højning af levestandarden i dagliglivet siden et mikro-vandkraft blev bygget. Adgang til elektricitet har tilladt børn at studere, når solen er gået ned, hvilket har ført til et fald i skolens frafaldsprocent.
Derudover har landsbyens mølle, der forarbejder afgrøder fra landbruget, gjort produktionen mere effektiv for de lokale bønder. Dertil kommer den tid de lokale kvinder sparer, når de ikke længere skal hente brænde og vand dagligt.
Udover at vandkraftværket leverer energi og vand til landsbyformål, har de lokale bønder fået mulighed for at forsyne de omkringliggende jordbrug.
Den øgede vandtilførsel har medvirket til, at høstudbyttet stiger med højere indkomster til følge. Sidste år solgte landsbyboerne bønner til en værdi af 100.000 dollars (ca. 540.000 kr.), mens de også sælger andre produkter som hvidløg og grøntsager.
“Jeg er ikke længere nødt til at bruge flere timer på at hente brænde og vand,” siger Maili Tamang, 55. Hun tilføjer, at hun nu kan bruge sin fritid i andre indkomstskabende aktiviteter som at lave pickles, dyrke grøntsager og male religiøse malerier.
Ifølge byrådsmedlemmer kæmpede lokalsamfundet tidligere med at forsyne landbruget med tilstrækkelig vand og næring, og der var sanitære og sundhedsmæssige problemer i landsbyen. Som følge af vandkraftværket er kvindernes rolle i det offentlig liv også blevet mere fremtrædende.
Det er UNDP, der i samarbejde med Nepals Alternative Energy Promotion Centre har hjulpet næsten 90.000 afsides husstande med at få opkobling til en vedvarende energikilde siden 1996.
FAKTA:
* Siden 1996 er flere end 90.000 nepalesiske husstande i landdistrikter blevet tilsluttet elektricitet.
* Alene i 2013 har 11.965 husstande på landet fået elektricitet produceret af 37 mikro-vandkraftværker.
* Et mini-elførings pilotprojekt er påbegyndt og skal forbinde isolerede mikro-vandkraftværker, så de kan producere nok energi til industriel aktivitet i Baglung distriktet.
Kilde: UNDP Læs nyheden her
