At være miljøaktivist i Danmark forbindes sjældent med at sætte livet på spil, men andre steder i verden er risikoen for at miste livet i forsvaret for naturen en reel fare. Sidste år blev 277 mennesker, der kæmper for naturen, myrdet. Det svarer til mere end fire mord om ugen i gennemsnit, og 2020 blev året, hvor flest miljøaktivister blev slået ihjel, viser Global Witness’ rapport Last line of defence fra september 2021.
Siden 2012 har menneskerettighedsorganisationen Global Witness hvert år udgivet en liste over miljøaktivister, der har mistet livet som følge af deres kamp for bevarelse af naturen.
Global Witness’ rapport fra 2021 kan læses og downloades her.
Stigningen i antallet af mord på miljøaktivister hænger sammen med politisk højredrejning, autoritære styreformer og straffrihed for transnationale selskaber i flere lande i de seneste år. En tendens, der er blevet forstærket under coronapandemien, fortæller Ingvild Haukeland, som er projektmedarbejder i miljøorganisationen NOAH, der arbejder for miljøretfærdighed og lige adgang til jordens ressourcer. Højredrejningen medfører en omfattende privatisering af ressourcerne, som svækker civilsamfundets adgang til dem, og organisationernes muligheder for at holde myndighederne ansvarlige.
NOAH er en del af det internationale netværk, Friends of the Earth, som blandt andet har oplevet, at myndighederne har prøvet at lukke kontoret i Brasilien. Noget sådant gør det sværere for magtkritiske organisationer at overleve. Det har også betydning for miljøaktivisters sikkerhed, siger Ingvild Haukeland og bekræfter, at det er blevet sværere og mere farligt at være miljøaktivist – særligt i det globale Syd:
”I NOAH hører vi fortællinger fra Honduras om, hvordan nogle ledere af et samfund, som har organiseret sig mod nogle vandkraftværker, er blevet bortført midt om natten,” siger hun. Ud over truslen om at miste livet, bliver miljøaktivister i det globale Syd også udsat for vold, seksuelt misbrug, afskrækkelse, overvågning og kriminalisering, vurderer Global Witness.
”Sådanne hændelser sker jo ikke i Danmark, og på den måde er jeg jo ikke bange for, hvilke konsekvenser mine udtalelser kan få for mig,” siger Ingvild Haukeland.
Miljøaktivister i Danmark arbejder heller ikke på samme grundlag, som miljøaktivister i det globale Syd, påpeger hun. Danske miljøaktivister er engagerede i den store globale kamp mod global opvarmning og klimaforandringer, men de oplever ikke i lige så høj grad konsekvenserne af disse, som mennesker i det globale Syd:
”Mange af de grupper, vi samarbejder med i det globale Syd, mærker allerede nu konsekvenserne af klimaforandringerne og risikerer at blive tvangsflyttet eller at miste adgangen til vand,” siger Ingvild Haukeland.
Miljøaktivisme er et vigtigt led i denne kamp, men med stigende dødsrater for aktivister i det globale Syd, er det med livet som indsats, når de forsvarer naturen og miljøet.
Værst står det til i Latinamerika
Det er farligst at være miljøaktivist i Latinamerika – målt på antal drab i 2020. Colombia topper for andet år i træk listen med 65 mord på miljøaktivister. I Mexico er antallet af mord på miljøaktivister mellem 2019 og 2020 steget med 67 procent, og i 2020 blev 30 personer myrdet.
Brasilien, Honduras, Guatemala, Nicaragua og Peru ligger også højt på den globale liste.
Der er dokumenteret 165 mord på det latinamerikanske kontinent, hvilket svarer til næsten 60 procent af de 277 miljøforkæmpere, der globalt mistede livet i 2020. Men hvad er det, der får aktivisterne til at sætte deres liv på spil?
Esteban Servats historie
”Latinamerika er et hotspot for vold mod miljøaktivister,” siger Esteban Servat, der er miljøaktivist fra Argentina, men som på nu lever i eksil i Tyskland. Han giver et indblik i, hvilke risici man udsætter sig selv for, når man sætter sig imod udnyttelse af naturressourcer i Argentina.
Esteban Servat er i slut trediverne og uddannet biolog. I 10 år forfulgte han en forskerkarriere i bioteknologi-virksomheder i Silicon Valley, men i 2014 traf han en livsændrende beslutning om at vende tilbage til Argentina for at starte en økolandsby. Servat kunne ikke længere se sig selv i øjnene og acceptere at arbejde for virksomheder, ”hvis eneste mål var at maksimere profitten,” fortæller han i en artikel for Patagonia.
Servat købte en gård i Mendoza, som er en provins nær grænsen til Chile, der har ry for at være imod minedrift og i 2007 fik indført et forbud mod mega-miner. Gården blev et fristed for dem, der ønskede at bosætte sig i en selvforsynende by med fokus på at reducere dens CO2-aftryk og genopbygge skovene i området.
Euforien varede dog ikke evigt. Multinationale olieselskaber kom til Mendoza for at udvinde gas gennem fracking. Fracking er en metode til udvinding af olie og gas, hvor der bores i undergrunden og derefter under højt tryk, presses vand, sand og kemikalier ind i det porøse geologiske lag, så det knækker og frigør olie eller gas.
EcoLeaks
Vi er nu i året 2017, og olieselskabernes fracking-jagt bliver startskuddet til Esteban Servats miljøaktivisme. Servat får indsigt i oliegiganternes planer for Mendoza, hvor der er mængder af skifergas i et område på størrelse med Belgien. En sand ”karbonbombe”, hvis det udnyttes til fulde, fortæller Esteban Servat. Han indleder den civile modstand mod udvindingen.
I 2018 får Esteban Servat via en whistleblower adgang til en afgørende miljørapport, som tydeligt viser de negative konsekvenser af skifergas-udvindingen. Myndighederne forsøger at dække over rapportens konklusioner ved at erstatte dens resultater med nogle andre fra et tvivlsomt universitetslaboratorium, fortæller Esteban Servat.
I marts måned lækker Servat rapporten gennem en lavteknologisk hjemmeside og Facebookside. Den går viralt og skaber opmærksomhed om konsekvenserne af fracking-projektet og myndighedernes forsøg på at forfalske resultaterne.
”Lækket kaldte vi for EcoLeaks, og det medførte en krig mod regeringen og en revolution med folket. Titusinder gik på gaden, og vi byggede en kæmpe bevægelse mod fracking, som stadig er aktiv i dag gennem den globale koalition ’Shale Must Fall’, som er et spil på ’Shell Must Fall’-bevægelsen, ” siger Esteban Servat.
EcoLeaks sætter gang i en global bølge mod fracking, men lækket har også haft stor betydning for Esteban Servat, som i løbet af 2018 er med til at arrangere store demonstrationer i Shale Must Fall-regi, men som også bliver udsat for dødstrusler og sagsanlæg fra myndighederne.
”De fabrikerede alle mulige usandheder om mig. De sagde for eksempel, at jeg handlede med narko, at jeg var voldelig, og at jeg intimiderede offentligheden ved at fortælle dem sandheden om fracking, og hvorfor fracking er så farligt. Jeg endte med at være den person i Argentina med det højeste antal anklager mod mig – i min kamp mod fracking,” fortæller Esteban Servat.
Dødstruslerne udvider sig til at inkludere Servats kæreste og familie, og i foråret 2019 forlader de Argentina for at gå i eksil i Tyskland.
Den internationale solidaritetsbevægelse
Når Esteban Servat vælger at fortælle sin historie til Globalnyt, er det fordi, han ønsker at skabe bånd mellem aktivister i det globale Nord og i det globale Syd. Han peger på, at størstedelen af mordene på miljøaktivister og ødelæggelsen af miljøet sker i det globale Syd på oprindelige befolkningers land, men at årsagerne til ødelæggelsen og drabene er forbruget af naturressourcer i det globale Nord.
Det er også i det globale Nord, at magten og privilegiet til at kunne stoppe de store multinationale selskabers i udnyttelse af verdens naturressourcer ligger:
”De multinationale selskabers hovedkvarterer ligger i det globale Nord, så når man i Europa tænker på, hvad man kan gøre i klimakampen, er svaret meget klart for os i det globale Syd: Gå imod jeres store multinationale selskaber, gå imod de virksomheder, der forsøger at ødelægge os. De er ligeglade med, hvad vi i Argentina tænker om dem, men de bekymrer sig om, hvad I i det globale Nord synes,” siger Esteban Servat.
Esteban Servat har medvirket i store aktioner i Nordeuropa det seneste år: I Tyskland blokerede han i sommer sammen 2.000 aktivister fra hele verden Kielerkanalen med kanoer, i efteråret besatte han Totals hovedkvarter i København, hvor han blev arresteret sammen med 20 andre, og han beskriver forskellen på at være aktivist i det globale Nord og Syd med ordene:
”I det globale Syd er omkostningerne ved aktivisme ekstremt høje og indflydelsen lille, mens i Europa er omkostningerne ved aktivisme ofte ret lave, men indflydelsen stor. I Argentina kan du for eksempel komme i fængsel – eller det der er værre – for at blokere en vej, og hvis du er i Colombia, Filippinerne eller Kina, risikerer du at blive bortført eller myrdet.”
Esteban Servat er nu fuldtidsaktivist i Tyskland, hvor han arbejder med at opbygge international solidaritet og bringe bevægelserne i Europa og det globale Syd sammen.
