AgroTech – Institut for Jordbrugs- og Fødevare-Innovation i Skejby ved Århus – har ansat Gunnar Hald Mikkelsen som chef for Center for Fødevareproduktion.
Den 56-årige cand.scient. i biologi kommer fra en stilling som direktør for miljø og teknik hos Samson Agro. Inden da var han chef for infrastruktur, samt forsker ved Aarhus Universitet/DJF.
Forskningsområderne har bl.a. været dyrkningssystemer med fokus på nedsættelse af ressourceforbrug, økologisk jordbrug og jordbrug, der spiller sammen med natur og miljø.
Interessen for miljøvenlig produktion har desuden været dyrket som landbrugschef for gårdfællesskabet Barritskov, der står bag Årstiderne.
Gunnar Hald Mikkelsen tiltræder 1. januar 2011.