Her søger venezuelanerne hen
De fleste af de anslået tre millioner landflygtige venezuelanere opholder sig i andre lande i Sydamerika, hvor nabolandet Colombia alene huser over en million venezuelanere.
Herefter følger Peru med over en halv million, Ecuador med over 220.000, Argentina 130.000, Panama 94.000 og Brasilien 85.000.
Kilde: FN
Truslen om militær indblanding i konflikten i Venezuela bliver modtaget med skarpt delte meninger på de sociale medier. Her advarer kritikerne om risikoen for en eksplosion i antallet af flygtninge og migranter, hvis den politiske og humanitære krise, som landet befinder sig i, udvikler sig til en væbnet konflikt med deltagelse af styrker fra USA.
”Hvad tror Trump, der vil ske, hvis US invaderer Venezuela?” skriver en af kritikerne på Twitter.
”Det højreorienterede, USA-støttede kup i Venezuela vil udløse borgerkrig, hvis USA får sin vilje,” vurderer en anden.
”USA forbereder et blodbad i Sydamerika,” lyder det fra en tredje, som tilføjer, at ”USA vil blive kendt som det ondeste imperium i menneskets historie”.
Sanktioner er ikke svaret
Store dele af den venezuelanske befolkning har allerede forladt landet, typisk via et af nabolandene, og flere lande i Syd- og Mellemamerika står i dag med en hidtil ukendt udfordring i forhold til at håndtere tilstrømningen af migranter fra Venezuela.
FN anslår, at tre millioner venezuelanere har forladt hjemlandet siden 2015.
USA’s sanktioner, som skal presse præsident Nicolás Maduro til at afgive magten, er heller ikke nogen god løsning, påpeger en gruppe menneskerettighedseksperter..
”Sanktioner, som kan føre til sult og medicinmangel, er ikke svaret på krisen i Venezuela, lyder det fra Idriss Jazairy, der er særlig rapportør for FN’s Menneskerettighedsråd (OHCHR), i en reaktion på USA’s sanktioner over for Venezuelas statslige olieindustri.
”Jeg er især bekymret over at få at vide, at formålet med disse sanktioner er at udskifte Venezuelas regering,” tilføjer den særlige rapportør, der også er bekymret for ”en voksende risiko for voldsudgydelser og underliggende trusler om international vold.”
”At forværre en økonomisk og humanitær krise giver ikke noget grundlag for en fredelig løsning på konflikter,” påpeger Idriss Jazairy ifølge FN’s nyhedstjeneste UN News.
I sidste uge var to FN-organisationer ude med en fælles kritik af påståede angreb og hadefulde ytringer over for venezuelanere, der har søgt ly nabolandene.
”Selv om der er tale om isolerede tilfælde, er disse eksempler på had, intolerance og fremmedfrygt ekstremt bekymrende,” siger Eduardo Stein, som er særlig repræsentant for både FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, og FN’s organisation for migration, IOM.
Efterlyser diplomatisk løsning
USA og en række allierede lande har valgt side i konflikten i Venezuela, i kraft af at de har anerkendt oppositionslederen Juan Guaidó som præsident. Han udråbte sig selv til præsident den 23. januar i stedet for Nicolás Maduro, som dog stadig er ved magten.
FN har ad flere omgange efterlyst en diplomatisk løsning på konflikten.
Stéphane Dujarric, som er talsmand for FN’s generalsekretær, pointerede onsdag, at ”der er brug for seriøse politiske forhandlinger mellem parterne for at finde en løsning, som kan føre til stabil fred for det venezuelanske folk.”
Jens Work Kristensen er journalist og skriver blandt andet om Latinamerika.
