Vores Nissan Almera, 1.5, er 20 år gammel. Den producerer 160 gram CO2 per kilometer, og vi kører ca. 6000 km per år, så det årlige udslip fra den gamle spand er omkring et ton. CO2-udslippet per indbygger i fattige afrikanske lande i 2019 er betydeligt mindre, som vist i figuren her:
Vores forurening er temmelig typisk for en familie i Danmark. Bilen er godt nok gammel og mere forurenende end gennemsnitsbilen. Til gengæld kører vi noget mindre end naboerne.
Den enorme ulighed og vores historiske gæld
Landene, der er vist i figuren, brugte jeg også, da jeg sammenlignede elforbruget af mit køleskab med afrikanske indbyggeres samlede forbrug. Mit køleskab og energifattigdom i Afrika | Globalnyt Og budskabet er det samme: Uligheden i energiforbrug er enorm mellem rige og fattige lande. Faktisk er energi-uligheden af samme størrelse som den globale indkomstulighed: Entropy | Free Full-Text | Global Inequality in Energy Consumption from 1980 to 2010 (mdpi.com) & Is Global Income Inequality Going Up or Down? – United Nations University (unu.edu)
Uligheden kan også illustreres på to andre måder. I Danmark er det årlige CO2 udslip på 5,8 tons per indbygger, men kun 0,14 tons i Uganda.
På ti dage udleder hver indbygger her i landet altså lige så meget, som en ugander gør på et helt år. Og de mere en én milliard mennesker, som bor i Afrikas 48 fattigste lande, er kun ansvarlige for 0,55 procent af de samlede globale udslip over tid. Vores historiske gæld er enorm: Infographic: What is sub-Saharan Africa’s contribution to global CO2 emissions? – Energy For Growth
Hooked på bil
At parkere den gamle bil og hoppe ind i offentlig transport – eller helt at blive hjemme – bliver svært for vor familie, selv om vi selvfølgelig støtter kampen for et bedre klima.
Før vores Nissan havde vi en Opel Kadett. I den sønderjyske hyldestsang til Mæ å Min Kadett kommer sandheden om vores bilafhængighed frem:
Å køie i Kadett det æ fannemgame fedt
Dobbeltkarburator å e hele svineri