Mit køleskab og energifattigdom i Afrika

Dette er ikke Ole Therkildsens køleskab, men et særdeles velorganiseret et fra Bethesda i USA.


Foto: Linda Davidson / The Washington Post via Getty Images
Kirsten Larsen

26. januar 2022

Ole Therkildsen

ole_therkildsen

Ole Therkildsen (født 1945) startede i ’branchen’ som u-landsfrivillig i Tanzania i 1970. Han er nu seniorforsker emeritus på Dansk Institut for Internationale Studier, hvor han koordinerede forskningsprogrammet ”Eliter, produktion og fattigdom: en komparativ analyse.”

Han har også forsket i borgerdeltagelse, decentralisering, beskatning, og reformer af den offentlige sektor i det sydlige Afrika.

Temaet i denne blog vil ofte være sammenligninger mellem fattige og rige lande. De kan være både meget ens og meget forskellige på overraskende måder.

Familiens jul og nytår er vel overstået. Køleskabet har kørt på højtryk: ænder, rødkål, brun sovs, boblevand og anden mad og drikke er suset ind og ud fra de svale hylder. 

Men følgerne af energiomlægningen i Europa og manglende hydro-kraft fra Norge har fået elpriserne til at stige voldsomt. Derfor har jeg lige tjekket, hvor meget strøm vores fem år gamle Gram køle-fryseskab af normal størrelse egentlig bruger. Det har jeg aldrig tænkt over før. 

Alligevel blev jeg chokeret, da jeg sammenlignede mit køleskabs forbrug med det gennemsnitlige elforbrug i seks afrikanske lande (se figuren). Forbruget omfatter husholdninger, industri, service et cetera. Heraf bruger husholdningerne cirka halvdelen (men andelen varierer fra land til land). Også i dét perspektiv er mit køleskabs elforbrug galopperende højt.

Tallene illustrerer også en endemisk energifattigdom på kontinentet. Næsten 600 millioner mennesker i Afrika har ikke adgang til ren energi. Det vil sige ingen adgang til mere sikker og sundere madlavning ved hjælp af for eksempel el, ingen strøm i masser af sundhedscentre (og derfor ingen mulighed for at opbevare nedkølet medicin), ingen el til at læse og studere om aftenen, og ingen el til at drive forretning.  

Energifattigdom hænger selvfølgeligt sammen med økonomisk fattigdom. Lige nu koster strømmen fra mit selskab cirka 3 kroner/kilowatt-time. Til sammenligning kostede strøm til husholdninger i Tanzania cirka 0,60 kroner/kWh i juni 2021 og er steget siden da. 

Det svarer næsten til min danske el-pris, når forskelle i købekraften af valutaerne tages i betragtning. Derfor har kun de færreste husholdninger i Tanzania og andre fattige lande råd til at holde et køleskab kørende.  De fleste må – hvis de overhovedet har råd – nøjes med at bruge el til lys og måske til et komfur, hvis det går højt. Et køleskab er udenfor rækkevidde for langt de fleste. 

Der er klart behov for at udrydde energifattigdommen, men jeg er ikke overbevist om, at rige landes strategier i fattige lande er hensigtsmæssige. Typisk sætter de klimakriterier højere end udviklingskriterier i deres energistøtte til fattige lande. Dét jeg kommer tilbage til i en senere blog.