Miljøkatastrofer, kulturmord og overgreb på menneskerettigheder: Det er konsekvenserne for oprindelige folk, når virksomheder og stater kaster sig ud i det globale kapløb om naturressourcer.
Den skyhøje globale efterspørgsel på naturressourcer er drevet af væksten i store dele af verden. Transnationale investeringer og liberaliserede handelsaftaler har medført et eksplosiv boom i udvindingsindustrien i Afrika.
Oprindelige folk som masaier, batwaer og ogiek-folket er blandt de første til at mærke de direkte konsekvenser af den globale vækst i udvindingsindustrien: De bor ofte der, hvor råstofferne findes.
Oprindelige folk deler i mange tilfælde kollektive landrettigheder. Men den type jordejerskab er ikke officielt anerkendt af de afrikanske stater. Derfor betragter de oprindelige folks jord som uudnyttet jord, der kan udnyttes til råstofudvinding.
Samtidig er det vanskeligt at få bugt med forestillingen om oprindelige folk som primitive, mens udvindingsindustrien repræsenterer fremskridtet, fortæller Dr. Melakou Tegegn, der er ekspertmedlem i arbejdsgruppen for oprindelige folk under den afrikanske menneskerettighedskommission.
Oprindelige folk sidder på de eftertragtede naturreserver
I 2020 bliver 70 procent af alt kobber ifølge rapporten udvundet fra oprindelige folks territorier, og allerede i 2009 blev 70 procent af al uran til atomkraftreaktorer hentet fra oprindelige folks jord.
Og tendensen er, at væksten i udvindingsindustrien fortsætter:
