Mission Afrika ansætter afrikaner i Danmark

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Det folkekirkelige missionsselskab, Mission Afrika (før Sudanmissionen), har ansat Clement Stensig Dachet, Århus, som koordinator for kirke og kulturelle relationer.

Clement Stensig Dachet skal styrke visionen om et tættere samarbejde mellem Afrika og Danmark. Han vil bl.a. holde foredrag, undervise konfirmander og efterskoleelever og forberede danskere, der rejser til Nigeria på kortere eller længere ophold.

Mission Afrika ønsker at bringe afrikanske og danske kirker tættere på hinanden, for at de kan lære hinanden bedre at kende, så de ser hinanden som én fælles kirke med gensidigt ansvar.

Udveksling mellem præster og menigheder, udsendelse af volontører og 50+ seniorvolontørprojekter er aktiviteter, der skal styrke denne vision.

Clement Stensig Dachet er født og opvokset nær byen Jos i det centrale Nigeria. Han er uddannet teolog og har været præst i den evangeliske kirke i Vestafrika (Evangelical Chruch of West Africa).

De senere år har han arbejdet i “Ungdom med Opgave” i Schweiz. Han bor i dag i Århus og er gift med Louise Stensig Dachet.

Mission Afrika arbejder i Afrika, Mellemøsten og Danmark. Mission Afrika støtter en bred vifte af kirkelige og sociale projekter i Den 3. Verden inden for sundhed, undervisning, gadebørn, kapacitetsopbygning, freds- og forsoningskurser og radio/TV-udsendelser.

Budget: 18,5 mio. kr., 30 ansatte, 150 lokale kredse, 85 genbrugsbutikker og 2.200 frivillige medarbejdere.