Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) besøger Mali i Vestafrikas karrige Sahel-zone, inden han senere på ugen rejser videre til Ghana og Uganda. Landet blev kastet ud i kaos i 2012, da oprørere fra den nordlige del erobrede broderparten af den kæmpemæssige nation, inden de blev stoppet af en fransk militær indgriben.
I dag er der fortsat franske styrker i landet og FNs mission MINUSMA er ved at blive bygget op. Landet er dog langt fra på sikker kurs. Senest har FN advaret om, at en del af befolkningen står på sultens rand.
Læs mere i artiklen Mali ude af den værste krise – nu lurer sulten.
Mandag mødtes den danske minister med en række højtstående politikere, repræsentanter for Malis civilsamfund og nogle af de danskere, der er udstationeret i landet – bl.a. de danske soldater, der deltager i FN-missionen MINUSMA.
Det danske bidrag til MINUSMA består af et Hercules transportfly og en gruppe officerer, der indgår i missionens stab. Fred og forsoning Danmark har været engageret med udviklingsbistand i Mali siden 2007 og fra 2013 har landet også været en del af det danske regionale freds- og stabiliseringsprogram for Sahel.
Programmet omfatter desuden Burkina Faso og Niger, som også er danske programsamarbejdslande – eller prioritetslande som det hedder nu.
Udenrigsministeriet og ambassaden i Bamako er stærkt engageret i landets freds- og forsoningsproces. F.eks. er Danmark med-sponsor på IMRAP, der er et institut, som arbejder på at kortlægge de problemer, indbyggerne ser i forhold til at opnå holdbar fred og forsoning mellem parterne i krisen, der var ved at få landet til at falde fra hinanden.
I det hele taget går en stor del af den danske bistand til civilsamfundsorganisationer.
Om baggrunden for det siger Mogens Jensen: “Jamen, det var jo en reaktion på krisen. Præsidenten havde helt åbenlyst mistet grebet om landet. Derfor var vi nødt til at sende midlerne ad andre veje, så vi kunne være sikre på at den nåede ud til dem, der virkelig havde brug for det – nemlig de allerfattigste.”
En del af de danske midler går til korruptionsbekæmpelse og det kan der være brug for viser en sag fra det danske privatsektorprogram i landet, hvor der kan være forsvundet et uspecificeret beløb af danske midler.
Læs i artiklen Sladrehank om dansk program i Mali: Svindel og forfalskning.
Ikke et rosenrødt billede
Mandag mødtes han med en gruppe af højtstående repræsentanter for civilsamfundet i Mali efter at han tidligere på dagen havde holdt møde med udenrigsminister Sem Zahadi Oulol Sidi Mohamed.
“Efter at have mødt udenrigsministeren, står det klart for mig, at han har dyb indsigt i situationen og en erkendelse af at der er problemer. Han har indgående kendskab til situationen i nord, for han kommer selv derfra.”
“Han malede ikke noget rosenrødt billede. Han beskrev de problemer, der er med i det hele taget at skaffe mad og fornødenheder til befolkningen. Han fortalte også om stigende religiøs ekstremisme, som man ser i det maliske samfund og som er imod den religiøse tradition, der er i Mali, hvor der traditionelt har været en meget åben og tolerant fortolkning af islam.”
“Jeg synes, han havde et meget realistisk billede af de problemer som Mali står over for, men som det også er svært at finde entydige løsninger på.”
Forbindelse mellem elite og befolkning
“Der er ingen tivivl om, at det er en udfordring for et land som Mali, at man har en elite, der taler fransk og styrer regeringsapparatet og at der så er 80 procent af befolkningen, der ikke taler fransk,” fortsætter den danske handels- og udviklingsminister overfor U-landsnyt.dk
Et af de områder, hvor Danmark yder støtte, er i arbejdet med national dialog og forsoning efter krisen i 2012 og 2013. En del af baggrunden for oprøret var, at en meget stor del af de ca. 15 millioner indbyggere føler sig ignoreret af regeringen i hovedstaden Bamako.
Forskellige kilder vurderer, at mellem 80 og 90 procent af statsbudgettet bliver brugt i Bamako og det lader ikke meget tilbage til resten af landet.
“Der skal genskabes en forbindelse mellem eliten og befolkningen. Det er hele grundforudsætningen for at landet kan komme videre,” siger Mogens Jensen.
Staten har brug for økonomisk støtte
Den danske bistand går som anført i høj grad til en række civilsamfundsorganisationer. Men på længere sigt vil den direkte bistand til staten blive øget igen.
“Det er jo klart, at i den generelle genopbygning af Mali, som er i gang nu, vil vi selvsagt overveje, hvordan vi kan støtte genopbygningen af staten og de statslige institutioner, for det er jo helt nødvendigt. Hvis Mali skal rigtig på fode igen, så skal der støtte til opbygning at regeringsinstitutioner,” anfører Mogens Jensen.
