Mogens Jensen: Mindre bistand til Ghanas fattige fremover (NY vers.)

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Laurits Holdt og Jesper Søe, U-landsnyt.dk

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) forudser, at Ghanas fattigste grupper om føje år kun vil få en mindre del af den danske bistand, delvis fordi den drosles ned – for helt at forsvinde i “klassisk forstand” fra 2017-18.

Umiddelbart før lanceringen torsdag af en ny politik for samarbejdet med det vestafrikanske land sagde han til U-landsnyt.dk:

”Jeg vil ikke afvise, at man om nogle år vil have en lille lomme af aktiviteter, der knytter sig til de fattigste befolkningsgrupper. Men det bliver på et helt andet niveau end i dag, hvor Ghana er et af de lande, vi giver meget bistand (1,466 milliarder 2014-2017).”

”Det vigtigste for mig er, at når vi arbejder i et land, så bidrager vi også aktivt til at bekæmpe fattigdommen. Det er ikke et enten eller, vil jeg sige.”

Lige så mange på eksistens-minimum som der er danskere

28 til 29 procent af de 26 millioner ghanesere levede i 2010 på et eksistens-minimum, dvs for seks til syv kroner om dagen, og uligheden i samfundet er stor og voksende – se også telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/20-03-14/dansk-pige-hj-lper-fattige-b-rn-i-ghana-til-f-syge

Procentandelen svarer til, at omkring otte millioner mennesker levede i dyb armod dengang – flere end der bor i Danmark (5,6 mio.).

Det er gået den rigtige vej siden trods den hurtige folkevækst og svage fordelingspolitik. I 2012 var antallet af dybt fattige reduceret til godt seks millioner. Det er i hvert fald Verdensbankens vurdering. Altså omkring lige så mange, som der er danskere.

Med dette tempo vil mange millioner ghanesere stadig leve under eller omkring fattigdomsgrænsen, når Danmark trækker sin bistand ud om fem til seks år.

Lever man lige over den, har man stadig ikke meget at gøre godt med i dagligdagen. For fattigdomsgrænsen er det absolutte eksistensminimum, hvis konsekvenser er svære at fatte i en dansk sammenhæng.

Man kan sige, at der er langt fra de bonede gulve på den danske ambassade, ministerierne i Accra og i prestigeprojekterne til de fattige landsbyer med lerstampede gulve og åbne ildsteder. Nogle vil kalde det en verden til forskel.

Uligheden – først og sidst

Dertil kommer, at nye naturgivne kilder til velstand- såsom naturgas, olie eller mineraler – har trukket et dybt spor af ulighed over kontinentet, hvor få bliver (meget) rige, mens millioner af landsmænd henslæber tilværelsen på de yderste marginaler (som eksempelvis i Angola og DR Congo).

Ghana sætter bl.a. sin lid til milliard-indtægter fra olie og guld.

Det konstateres da også sigende i Danidas nye landepolitik for Ghana (2014-18), at “selv om Ghanas decentraliseringsproces har skabt en vis fremgang i den nordlige del af landet, har den hurtige økonomiske udvikling været karakteriseret af geografiske forskelle og ulighed”.

“Både højere produktivitet i landbruget i Syd såvel som større muligheder for at finde beskæftigelse uden for landbruget i den sydlige del af landet, vil kunne forværre de allerede meget store forskelle mellem Nord og Syd, skabe endnu større ulighed og øge vandringen af mennesker fra landet til bycentrerne”.

“Indvandringen fra landet har skabt fattigdomslommer i byerne” (måske er det de lommer, Mogens Jensen tænker på)

Advarende ord – og benene på nakken

Det nye landepapir afdækker – midt i jubelsnakken over landets fremgang – dermed også Ghanas store fordelingspolitiske problemer og manglerne i infrastrukturen. Det hedder videre:

“Landet lider generelt under utilstrækkelig og utilfredsstillende infrastruktur. I de nordlige dele har investeringerne i den grundlæggende infrastruktur og i basal offentlig service været endnu lavere end i andre dele af landet. Kønsmæssig ulighed er yderligere en vigtig bekymring”.

Og så kommer det:

“Hvis de forskellige former for ulighed ikke mindskes, er der risiko for destabilisering af freden, krænkelse af rettigheder og underminering af væksten”.

Klare ord – uden at man dog af den grund fra dansk side lover bistand ret meget længere til at løse netop dette. Vel at mærke overfor en nation, der gerne fortsat skulle være et anker af sikkerhed og stabilitet i verdens fattigste region.

Det – og meget andet – er ghanesernes problem, som de selv må klare, får man indtryk af. Og det sætter Danida så sin lid til, mens man forbereder den gængse fattigdoms-orienterede udviklingsbistands bortdragen og vel til den tid lader nogle danske NGOer samle resterne op.

Man skriver i hvert fald fortrøstningsfuldt i papiret:

“Regeringen (i Accra, red.) er fuldt opmærksom på de risici, som uligheden skaber, og har iværksat sociale programmer, der skal mindske problemerne. Der er også et ønske om at tiltrække investeringer til Nord-Ghana, specielt i infrastruktur og i landbrugets værdikæder”.

Udtryk som “fuldt opmærksom på” og “ønske om” dækker over intentioner, ikke nødvendigvis en forestående realitet. Uanset hvad: Ministeren og Danida har taget benene på nakken, om afsættet foregår nok så meget i slow-motion.

Man kan se papiret på
http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-site/Documents/Eksportraadet/Nyheder_Eksportraadet/2014/Ghana%20landepolitikpapir%202014%20dansk.pdf

Kompostering af afføring

Et af de områder, som den nye politik vil satse på, er eksport af grøn teknologi fra Danmark, og netop et eksempel på dét stod på ministerens program torsdag formiddag.

Her besøgte har sammen med Ghanas præsident John Dramani Mahama og hovedstaden Accras borgmester Alfred Oko Vanderpuije et anlæg, der komposterer menneskelig afføring.

Anlægget drives af et datterselskab til det fynske selskab SKSSlamson, der beskæftiger sig med spildevandsteknologi i Danmark.

”Før i tiden kørte der hver dag 170 tankbiler med menneskelig afføring til Lavender Hill, hvor det blev dumpet direkte ud i havet. Med det her anlæg, som har fungeret i godt et år, har vi reduceret antallet af lastbiler, der dumper til 125,” siger borgmesteren til U-landsnyt.dk.

Danmark reelt på vej ud

Den nye landepolitik for Ghana dækker perioden 2014 – 2018. Danida forventer, at udfasningen af den sidste danske bistand vil begynde i 2017.

(Man kan linke til det nye papir oven for)

Landepolitikken omfatter sundhed, privatsektorudvikling, god regeringsførelse og generel budgetstøtte.

Den danske bistand vil gradvist gå fra omkring 350 mio. kr. om året til 200 mio. kr. i 2018. Hertil kommer nogle af Danidas aktiviteter omkring erhverv og ren kommerciel rådgivning til danske og ghanesiske virksomheder.

Der bliver også lagt op til mere samarbejde omkring bekæmpelse af tortur, bekæmpelse af pirateri i Guineabugten og kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder.

Den erhvervsmæssige del af samarbejdet har fokus på områder som grøn vækst, landbrug, klima, vand, sundhed og infrastruktur.

Nye tider i det dansk-ghanesiske partnerskab

Mogens Jensen lancerede torsdag i Accra en ny dansk politik for det danske engagement med Ghana – og lagde op til et mere strategisk funderet partnerskab med øget vægt på politisk og kommercielt samarbejde de kommende år, skriver udenrigsministeriet i København i en pressemeddelelse,

Ministeren udtaler:

“Ghana er nået langt med at bekæmpe fattigdom og er i dag et demokratisk forbillede i Afrika. Landet er en del af et nyt Afrika i vækst, der i stigende grad efterspørger handel og investeringer.”

“Vi skal bruge vores mangeårige succesfulde udviklingssamarbejde og tætte bånd som afsæt til at skabe en god overgang fra udviklingssamarbejde til øget kommercielt samarbejde til gavn for vækst og beskæftigelse i Ghana. Danske virksomheder kan levere mange af de løsninger, Ghana har brug for på områder som klima, vand, sundhed og infrastruktur.”

“Vi skal fastholde og tilpasse vores engagement over de kommende år, så Ghana i starten af 2020’erne bliver et land, der står på egne ben men med et stærkt dansk politisk, kommercielt og kulturelt engagement.”

“Ghana har dog fortsat en række udfordringer med ulighed, arbejdsløshed, god regeringsførelse, sundhed, rettigheder og udviklingen af den private sektor. Her skal vi stadig støtte Ghana, så der bliver tale om en gradvis overgang.”

Landefakta

(fra udenrigsministeriet)

Fra 2000 til 2010 halverede Ghana andelen af befolkningen under fattigdomsgrænsen til 28 pct.

Den nye landepolitik for engagementet med Ghana dækker perioden 2014-18.

Udviklingssamarbejdet omfatter sundhed, privatsektorudvikling, god regeringsførelse og generel budgetstøtte.

Der er i dag omkring 35 danske virksomheder til stede i Ghana.

Hvis dansk eksport til hele Afrika øges til gennemsnittet af, hvad 15 af EUs lande eksporterer til kontinentet, vil det ifølge Dansk Industri (DI) give 7.000 ekstra danske arbejdspladser om året.

DOKUMENT

Bistanden til Ghana netop nu – og de fattige

(Kilde: Finansloven for 2014, finansministeriet)

Ghana har igennem de senere år gennemgået en positiv økonomisk udvikling, er rykket op i gruppen af mellemindkomstlande og befinder sig i en overgangsperiode frem mod en situation, hvor landet ikke længere vil have behov for udviklingsbistand.

Danmarks relationer til Ghana vil blive tilpasset i lyset heraf. I overgangsperioden vil udviklingssamarbejdet med Ghana blive reduceret, samtidig med at der sker en opprioritering af det kommercielle og politiske samarbejde.

Danmark og Ghana forventes at indgå et nyt strategisk partnerskab om dette for perioden 2014-2018 i overensstemmelse med det nye landepolitikpapir, som træder i kraft start 2014.

Der arbejdes endvidere hen imod fælles EU programmering i Ghana. I første omgang betyder dette et tættere samarbejde og dialog EU medlemslandene imellem.

Den ghanesiske vækst- og udviklingsstrategi og den nye fælles bistandsstrategi, som udviklingspartnere, herunder Danmark, aftalte med Ghana i 2012, udgør rammerne for udviklingssamarbejdet i overgangsperioden.

Målet er at fremme bæredygtig, inklusiv grøn vækst i Ghana med jobskabelse og med særligt fokus på det nordlige Ghana for at mindske uligheden.

Landeprogrammet omfatter følgende prioritetsområder:

Sundhed, decentralisering og god regeringsførelse, vækst i landbrug og erhverv, samt en udviklingskontrakt (generel budgetstøtte). Der vil generelt blive arbejdet hen imod større synergi mellem udviklingsindsatsen og det kommercielle engagement.

SUNDHED:

Under sundhedsprogrammets femte fase, som løber fra 2012 til 2016 med en samlet bevilling på 400 mio. kr., ydes sektorbudgetstøtte til gennemførelse af sundhedsministeriets strategiske udviklingsplan.

Den fokuserer bl.a. på at nå FN’s 2015-mål inden for sundhed og på at modvirke ulighed og medvirke til at realisere retten til adgang for alle til sundhedsydelser af høj kvalitet i et omkostningseffektivt sundhedssystem.

Videre støttes Christian Health Association, et netværk af private serviceudbydere, som står for levering af sundhedsydelser specielt i områder, hvor en stor del af befolkningen er fattig eller marginaliseret.

I 2013 gennemføres en programgennemgang med henblik på at fastlægge en bæredygtig udfasning af støtten til sundhedssektoren.

DECENTRALISERING:

Under det igangværende program kanaliseres hovedparten af den resterende støtte til Distriktsudviklingsfonden, hvis midler bruges på en bred vifte af udviklingsfremmende og ulighedsbekæmpende indsatser i henhold til det pågældende distrikts egne prioriteringer.

Desuden ydes støtte til opbygning af kapacitet i distriktsadministrationerne med henblik på forbedret service og sociale fremskridt på lokalt niveau.

Decentraliseringsprogrammet, der har en samlet bevilling på 600 mio. kr., udløber i 2013.

Herefter vil dele af programmet blive videreført i en afsluttende fase under programmet for Retten til sociale serviceydelser og god regeringsførelse.

VÆKST I LANDBRUG OG ERHVERV:

I anden fase af programmet på 400 mio. kr. (2010-2014) ydes støtte til

1) forbedring af rammebetingelserne for erhvervsudvikling i overensstemmelse med Ghanas strategi for udvikling af den private sektor,
2) erhvervsorganisationers fortalervirksomhed,
3) udvikling af udvalgte værdikæder inden for landbrug,
4) erhvervsfaglig uddannelsesfond samt
5) forbedring af små og mellemstore virksomheders adgang til kredit.

Støtte til etablering af en grøn industrizone for værksteder og metalvarevirksomheder vil blive igangsat i 2014 for at sikre effektive løsninger på miljø og energispørgsmål og med kobling til øvrige aktiviteter under programmet.

Videre igangsættes et nyt tværgående grøn-vækst initiativ, som blandt andet vil støtte etablering af et klima-innovationscenter med det formål at fremme bæredygtig teknologiudvikling og med fokus på at skabe arbejdspladser indenfor grøn vækst og klimatiltag.

Endelig igangsættes formuleringen af den planlagte sidste fase af støtte til vækst i landbrug og erhverv med forventet tilsagn i 2015.

GOD REGERINGSFØRELSE:

I anden fase af det tematiske program på 170 mio. kr. (2009-2013) ydes der støtte til uafhængige statslige instanser som retsvæsenet og ombudsmands- og menneskerettighedsinstitutionen samt til fremme af civilsamfundets fortalervirksomhed og uafhængige medier.

Efter 2013 vil dele af programmet blive videreført i en afsluttende fase under programmet for Retten til sociale serviceydelser og god regeringsførelse.

RETTEN TIL SOCIALE SERVICEYDELSER OG GOD REGERINGSFØRELSE:

I 2014 planlægges indgået tilsagn om et femårigt program til 250 mio. kr. til fremme af en rettighedsbaseret, demokratisk og efterspørgselsdrevet social udvikling.

Programmet vil bygge videre på resultater og erfaringer fra den hidtidige støtte til decentralisering og god regeringsførelse og planlægges som en sidste og afsluttende fase.

Formålet vil være at bekæmpe fattigdom og beskytte menneskerettighederne ved at sikre større lighed i adgang til retspleje og sociale ydelser.

Støtten til Menneskerettighedskommissionen og retsvæsnet vil blive videreført; der vil fortsat blive ydet støtte til Distriktsudviklingsfonden med henblik på bedre offentlige ydelser for de fattige og til civilsamfundsorganisationer for at fremme befolkningens ret til deltagelse i det lokale demokrati.

Programmet er tilrettelagt i overensstemmelse med den rettighedsbaserede tilgang til udvikling.

UDVIKLINGSKONTRAKT (generel budgetstøtte):

Den generelle budgetstøtte fra nogle af Ghanas vigtigste bilaterale og multilaterale udviklingspartnere ventes videreført. Formålet med udviklingskontrakten er at medfinansiere Ghanas strategi for fattigdomsbekæmpelse.

Udover egentlig generel budgetstøtte indeholder udviklingskontrakten en strategisk dialog om reformer, kritiske policy-områder og fordeling af ressourcer.

Der forudses indgået tilsagn i 2014 på 450 mio. kr. over fem år. Den generelle budgetstøtte vil således fremover udgøre en større andel end hidtil af den samlede landeramme for Ghana.

En del af tilsagnet forudses at gå til støtte af en bedre offentlig økonomistyring, som blandt andet vil fremme transparens og ansvarlighed samt styrke kampen mod korruption samt til støtte af skattereformer, som skal medvirke til at give Ghana et øget skattegrundlag og gøre landet i stand til selv at finansiere de offentlige udgifter.

ANDET:

Udover den del af bistanden, der ydes som budgetstøtte, sektorprogrambistand og større projekter, støttes mindre projekter og programmer, der ligger inden for formålet med den danske bistand til Ghana.

Endelig ydes bistand fra Danida Business Partnerships og Danida Business Finance via Danidas erhvervsindsatser.

I 2014 planlægges udbetalt i alt ca. 521 mio. kr. til Ghana. Hertil kan komme udbetalinger fra bl.a. Danida Business Partnerships og Danida Business Finance, den humanitære ramme, danske civilsamfundsorganisationer, regionale programmer mv.

Forventede udbetalinger af bistand til Ghana:

2014: 521 mio. kr.
2015: 384 mio.
2016: 283 mio.
2017: 278 mio.

I alt 1,466 milliarder kr. over de fire år og med en klar nedadgående linje.
(slut)