Morten Helveg Petersen udviklingsminister i potentielt skyggekabinet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Morten Helveg Petersen (R) er sat på som udvklingsminister med særligt politisk ansvar for u-landsbistanden i det første socialdemokratisk-radikale skyggekabinet, en avis har dristet sig til at opstille efter VK-regeringen tiltræden for 2 år siden og Mogens Lykketofts overtagelse af formandsposten hos Socialdemokraterne.

Når det overhovedet er kommet så vidt, skyldes det ifølge Berlingske Søndag, at “tumulten om finansloven, den overvældende kritik og regeringens kovending i dagpengesagen har afsløret, at den siddende regering ikke er usårlig”. Samtidig aftegner der sig et nært samarbejde mellem Lykketoft og den radikale leder, Marianne Jelved, der i skyggekabinettet optræder som vicestatsminister og økonomiminister, hedder det.

Som der står i Berlingskes begrundelse: “Marianne Jelved vender tilbage til sit gamle økonomiministerium, der bliver væsentligt mindre end i dag, fordi både erhvervs- og boligområderne skilles ud. Den radikale leder skal ikke bruge sin tid på slagsmål om søfart, landsbyggefond og Dankort. Hun vil fungere som partileder og holde Lykketoft i kort snor.”

Men tilbage til Morten Helveg Petersen. Om ham skriver Berlingskes Jakob Weiss og Jesper Larsen: “Der oprettes et ministerium for udviklingsbistand – og her kommer Morten Helveg Petersen i lære som “rigtig” udenrigsminister. Ingen tvivl om, at han gerne vil have Frank Jensens plads (som udenrigsminister, red.), men hans far, Niels Helveg Petersen, vil være formand for Folketinget. Den plads vil Svend Auken også have, og dermed kan de Radikale kræve formandsposten (fordi de afgiver udenrigsministerposten til Socialdemokraterne, som de ellers sad på under Nyrup, red.)

Under Nyrup var det til gengæld mestendels socialdemokrater, der var udviklingsministre, først Helle Degn, så Poul Nielson og siden Jan Trøjborg, kun Anita Bay Bundegaard (R) brød rækken til allersidst (2000-2001).

Morten Helveg Petersen (37) er uddannet cand.polit. og har bl.a. været økonomisk konsulent i Dansk Industri 1993-98 . Han kom i Folketinget i 1998 valgt i Københavns Amt og er bl.a. medlem af bestyrelsen for UNICEF Danmark. Han er sit partis u-landspolitiske ordfører.

VK-partierne bekendtgjorde lang tid før valget i november 2001, at de ville nedlægge udviklingsministerposten, hvis de dannede regering, og i dag er udenrigsminister Per Stig Møller (K) tillige politisk ansvarlig for udviklingssamarbejdet med Den 3. Verden. Det er dog langtfra sikkert, at det har svækket bistanden internt i regeringen, da en eventuel VK-udviklingsminister skulle være hentet fra det andet regeringsparti – Venstre.

Det ville have flyttet hele rabalderet mellem de 2 partier direkte ind i Udenrigsministeriet. På den anden side, anfører flere iagttagere, ville statsministeren formentlig have været tvunget til at tage flere hensyn til u-landsbistanden, hvis dens direkte politisk ansvarlige havde været venstremand – og ikke en konservativ og i særdeleshed Per Stig.

Udviklingsministerposten blev “opfundet” af dav. S-formand Poul Nyrup Rasmussen, som første gang luftede sine planer herom i et stort interview med Danidas tidsskrift, Udvikling, i sommeren 1992. Efter hans tiltræden som statsminister i januar året efter blev den nye udviklingsminister indsat som en markering af regeringens satsning på Danmarks internationale profil.

Både den borgerlige regering i Norge og den socialdemokratiske i Sverige har særlige bistandsministre. Det samme gælder flere andre toneangivende lande i Nordvesteuropa.

Samtidig viste et politisk indeks i weekenden, at den borgerlige fløj og venstresiden i Folketingssalen står lige i mandater, hvis der var valg nu – med Kristendemokraterne som tungen på vægtskålen. Hvis valgresultatet til sin tid ender i den situation, vil u-landsbistanden være totalfredet, idet Kristendemokraterne sammen med de radikale er bistandens trofaste politiske væbnere.