Når eventyrere fra hele verden skal forsøge at bestige Mount Everest fra Nepal starter de med at slå lejr i Base Camp. Den er placeret i lidt over 5.000 meters højde og er et mål i sig selv for trekkingturister.
Men den globale opvarmning gør den nærliggende gletsjer til en trussel. Afsmeltningen af gletsjeren får nu de nepalesiske myndigheder til at planlægge at flytte Base Camp til et mere trygt sted længere nede på bjerget.
“Vi forbereder os nu på at flytte pladsen og vi begynder snart en konsultation med alle interessenter. Det handler i bund og grund om at tilpasse os de forandringer, som vi ser ved Base Camp, og det er blevet afgørende for bæredygtigheden af forretningen med bjergbestigning i sig selv,” forklarer Taranath Adhikari, generaldirektør for Nepals afdeling for turisme, til BBC.
Højere temperaturer gør gletsjeren ustabil
For de bjergbestigere, der drømmer om at erobre det 8.848 meter høje bjerg, er Base Camp udgangspunktet. Her forbereder og hviler de sig, inden turen går mod Khumbu-gletsjeren.
Selvom det kun er starten på strabadserne på vejen mod verdens top, er Khumbu-gletsjeren et af de farligste steder på ruten. Her skal bjergbestigerne gå på stiger over dybe sprækker og høje klipper af is. På grund af faren for store laviner, tager bjergbestigerne oftest afsted om natten, hvor solen stråler endnu ikke har bidraget med afsmeltning, der gør de store ismasser mere ustabile og truslen om laviner og kløfter mere overhængende.
Den globale opvarmning sætter turbo på afsmeltningen af gletsjere over hele verden, og i Himalaya er temperaturen steget næsten dobbelt så meget som det globale gennemsnit. Derfor er truslen fra Khumbu-gletsjeren også rykket tættere på Base Camp ved Mount Everest. Laviner og dybe sprækker – kaldet crevasser – er begyndt at dukke op tættere på lejrpladsen.
I 2015 blev 15 mennesker dræbt, da et jordskælv forårsagede en lavine ved Base Camp. Forskere advarede i 2021 om, at der kan være flere af denne slags katastrofer på vej på grund af afsmeltningen af de massive ismasser i Khumbu-gletsjeren.
“Gletsjere i regionen trækker sig tilbage langs dalen. Der er bekymringer om, at disse gletsjere, der danner en ring omkring Khumbu-dalen bliver mere ustabile, og at vi i fremtiden vil se flere af disse kollaps,” forklarer Kent Moore, fysikprofessor ved University of Toronto og ekspert i klimadynamikker i klodens højere egne, i en artikel i Phys.org.
Livsfarligt job bliver endnu farligere
Kent Moore har tidligere undersøgt dødsfald på Mount Everest. Mens vestlige bjergbestigere oftest dør under nedstigningen, dør deres hjælpere – sherpaerne – længere nede. Det skyldes typisk ulykker som eksempelvis laviner.
Sherpaerne er det folk, der lever i området omkring Himalaya i Nepal. De er vant til højderne, og er derfor fantastiske guider for turisterne, der drømmer om at bestige bjerget. De står for forberedelse som eksempelvis at sætte reb op, som turisterne kan bruge til at hægte sig fast i, transport af iltflasker, fødevarer og telte samt støtte under bestigningen.
Det er imidlertid et livsfarligt arbejde. I løbet af de seneste 100 år er i alt 312 mennesker døde, mens de har været i færd med at bestige Mount Everest. 99 af dem – eller omkring en tredjedel – er de sherpaer, der gør det muligt for velhavende turister, som typisk betaler hundrede tusinder kroner for at bestige bjerget. Under et jordskælv i 2015 døde syv sherpaer, mens en lavine året før dræbte 14.
Vinduet for at bestige Mount Everest er normalt i april og maj, og i den periode kan sherpaerne tjene omkring 4.000-5.000 dollars. Det er langt over gennemsnitslønnen i Nepal, men meget mindre end de vestlige guides, som kan tjene op til 50.000 dollars på en sæson.
