Næsten 3 år efter mordet på Mozambiques mest fremtrædende journalist, Carlos Cardoso, i november 2000, blev 7 fremstående politifolk onsdag stillet for en provinsdomstol, anklaget for at have gjort det muligt for lederen af morderholdet at flygte til Sydafrika, umiddelbart før han skulle for retten.
De sigtede tæller topofficerer i korpset, flugtfængslets direktør og vagter, der var på arbejde, da den hovedmistænkte for mordet, Anibal Antonio dos Santos Junior, under mystiske omstændigheder kunne slippe ud af landets bedst bevogtede fængsel en stille søndag i september sidste år.
Umiddelbart efter kom det frem, at en fhv. højtstående officer i kriminalpolitiet, PIC, havde advaret indenrigsminister Almerino Mahenje om et forestående flugtforsøg. Og et medlem af kriminalpolitiet sagde til det nationale nyhedsbureau, AIM, at “alt blev gjort på allerhøjeste niveau for at lette flugten og dermed umuliggøre domfældelse i Cardoso-sagen”.
Mistanken om et “cover up” førte til politiske rystelser i det fattige land, der i 2002 var Danidas tredjestørste samarbejdsland for bistanden overhovedet, og som har gennemført en fredelig overgang til flerparti-demokrati og oplevet store økonomiske fremskridt de senere år.
Retssagen mod de 7 ordenshåndhævere ventes kun at vare 4 dage. Anderledes længere tog den retssag, der i januar i år endte med domfældelse af Cardosos mordere. Herunder Anibal Antonio dos Santos, også kaldet Anibalzinho, der i sidste ende ikke undgik lovens lange arm. Han blev 30. januar 2003, dagen før dommen skulle afsiges mod ham og 5 andre medsammensvorne, anholdt i Pretoria i Sydafrika og udleveret til Mozambique.
Hans dom lød på 28 års fængsel og faldt efter en retssag, som var foregået i Maputos sikreste fængsel under hele nationens bevågenhed og blev TV-transmitteret i lange passager. Her havde Anibalzinhos medsammensvorne bl.a. impliceret Nyimpine Chissano, præsident Joaquim Chissanos søn. De fremlagde en check angiveligt underskrevet af ham, og sagde, at den var blevet brugt til at betale for mordet. Nyimpine Chissano svarede, at checken måtte stamme fra en forretningskontakt, som han havde udstedt underskrevne checks til som garantistillelse.
Præsidentens søn blev aldrig anklaget. Anklaget og dømt blev derimod den fremtrædende forretningsmand, Ayob Abdul Satar, og en fhv. bankdirektør, Vicente Ramaya, som blev kendt skyldige i at have hyret lejemorderne. Anibalzinho blev sammen med 3 andre dømt for at have udført selve drabet.
Hvorfor døde Cardoso? På tidspunktet for mordet var han igang med sit speciale – at grave oplysninger frem om korruption for store beløb og tilsyneladende på højeste niveau. Han havde længe skrevet intenst i sit lille frisprogede blad, “Metical” om en skandale, hvor der tilsyneladende var forsvundet 14 mio. dollars (omkring 90 mio. kr.) – et enormt beløb i et fattigt u-land – fra den statsejede “Commercial Bank of Mozambique”, umiddelbart før banken blev privatiseret i 1996.
Skandalens hovedpersoner var aldrig blevet retsforfulgt, og Cardoso holdt stort set ene mand liv i sagen gennem sine skriverier. Det bragte ham mægtige fjender, men det var han vant til. Han havde gennem årene modtaget talrige dødstrusler for sine afsløringer af svindel og bedrag.
Dennegang var det dog anderledes. Han var kommet tæt på de såkaldt “urørlige” og mødte sin skæbne den 23. november 2000.
15 minutter efter at have afsluttet et interview med britiske BBC på sit kontor i Maputo, gik han ud på gaden for at køre bort med sin chauffør, Carlos Fabiao. Han havde netop sat sig ind, da bilen blev omringet af 2 køretøjer, som blokerede vejbanen. Carlos Cardoso døde i en regn af kugler, mens chokerede vidner så til. Chaufføren slap med alvorlige kvæstelser i hovedet.
Carlos Cardoso, sit lands fremmeste og dygtigste journalist, en frygtløs korruptionsjæger og en sand entreprenør, der skabte sit eget blad i 1994, blev 49 år.
Mozambique kunne nok have haft god brug for ham også i dag, men det var der nogen, der ikke ønskede. “Metical” skrev på lederplads efter mordet:
“Morderne og deres bagmænd ønskede at gøre ham tavs. De lukkede munden på en modig og ærlig mand, men de vil aldrig kunne lukke munden på Metical. Carlos Cardosos pen vil ikke blive liggende på den jord, hvor den faldt, da kuglerne gennemhullede ham. Vi tager den op og fortsætter hans kamp.”
