MS til VK: Tag FN-rapport alvorligt og retsforfølg krigsforbrydere i Gaza

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Mellemfolkeligt Samvirke (MS) opfordrede søndag på sin årlige generalforsamling i København den danske regering til selvstændigt og sammen med EU og FN at arbejde for, at de ansvarlige for krigsforbrydelser – på begge sider – under Israels krig i Gaza i januar bliver retsforfulgt.

FNs netop udkomne Goldstone-rapport dokumenterer alvorlige brud på international ret, men indtil videre er rapporten mødt med politisk tavshed i Danmark, fremgår det af en politisk resolution fra årsmødet i MS-domicilet på Nørrebro i København. Se hele resolutionen på http://www.ms.dk/sw140612.asp

– Regeringen skal tage sine egne ord om, at FN-sporet er vejen frem alvorligt. Den skal sørge for, at FNs rapport om krigsforbrydelser på begge sider under Gaza-krigen i januar i år bliver båret videre, så de ansvarlige kan blive retsforfulgte, siger MS forkvinde Trine Pertou Mach.

I den årlige beretning anførte Trine Pertou Mach, at MS i de senere år har gennemgået en “flot og rivende udvikling”.

Det hedder:

I det internationale arbejde skaber organisationens relativt nye fokus på styrkelse af det lokale demokrati konkrete resultater for fattige mennesker, sammenlægningen med ActionAid International forløber over alle forventninger, og MS er allerende nu internationalt ledende og koordinerende på samtlige af ActionAids demokrati – og governance-aktiviteter.

På det nationale plan har Mellemfolkeligt Samvirkes flytning til Fælledvej på Nørrebro skabt et nyt vækstcenter for et stigende antal aktivister, der arbejder med MS kampagneaktiviteter.

“Vi skruer bissen på”

I de kommende år ønsker generalforsamlingen yderligere at styrke kampagnerne båret af frivillige aktivister og MS
stemme i den u-landspolitiske og globale debat:

– Vi skruer bissen på. Der er alt for mange mennesker her i landet, der ikke stiller op for det, de tror på. Det gør vi i MS. Kriserne står i kø i verden i dag, og klodens fattigste har brug for vores solidaritet, når vi taler klima, handel, sikkerhed og nye internationale strukturer, hvor fattige lande er repræsenterede på lige vilkår, siger Trine Pertou Mach.

Nyt råd i spidsen

Generalforsamlingen vedtog også en vedtægtsændring, der medfører oprettelse af et MS-råd som øverste besluttende myndighed. MS-rådet vil have op til 100 medlemmer, der vælges direkte af såvel individuelle som kollektive medlemmer. Hensigten med det nye råd er at sikre bred repræsentation af de mange medlemsgrupper i den politiske ledelse af organisationen.

Generalforsamlingen vedtog en 2-årig strategi, der fokuserer på at definere MS rolle i Danmark og i ActionAid.