Music Freedom Day 2012

‘Music will not be silenced’- Music Freedom Day i Islamabad, Pakistan
Forfatter billede

Music Freedom Day fejres i Accra, Kabul, Islamabad, New York og Nørrebrohallen. Freemuse udgiver samtidig rapporter om musikkens vilkår i udvalgte lande.

I 2012 er det i lande over hele verden stadig forbudt eller forbundet med stor risiko at sætte ord på og udtrykke sig gennem musikken. Censur og undertrykkelse rammer hver dag musikere i så forskellige lande som Iraq, Tyrkiet, Afghanistan, Marokko, Senegal, Indonesien og Hviderusland.

Music Freedom Reports 2012

I forbindelse med Music Freedom Day udgiver organisationen Freemuse en række landerapporter om musikkens kår i udvalgte lande. Lige nu er der landerapporter tilgængelige om Côte d’Ivoire, Pakistan, Libyen og Vest Papua. Desuden foreligger der en rapport om ” Music and politics in Africa” samt en artikel med interview og video fra Azerbaijan. Læs rapporterne her: http://musicfreedomday.org/?p=768

Music Freedom Day 2012

Den 3. marts afholdes international Music Freedom Day over hele verden. En begivenhed, der sidste år blev markeret i mere end 20 lande.

I år fejrer 22 lande Music Freedom Day. Der vil være arrangementer i så forskellige byer som New York, Kabul, Hannover, Cairo, Accra, Islamabad og Free Town. Samtlige arrangementer kan ses her: http://musicfreedomday.org/?p=647

Music Freedom Day 2012 i København

I København fejres ytringsfriheden for musikere, sangere, komponister og kunstnere i al almindelighed på Nørrebro.

På dagen udgiver musikforeningen BazarMusicShop en opsamlingsplade, hvor man kan finde en række unge rapartister fra Københavns hiphop-miljø. En udgivelse, der for os er en selvfølge, men en udgivelse, der i andre lande ville kunne resultere i forfølgelse, fængsel, tortur og mord.

Det er efterhånden en fast tradition, at BazarMusicShop udgiver undergrundsmusik fra Nørrebro, men i år sker det i et samarbejde med værestedet Fisken fra Vesterbro. Samarbejdet mellem Vesterbro og Nørrebro har givet plads til flere nye raptalenter, bl.a. trioen “Black Toros Click”. Yderligere kan man også Finde Shahin Aakjær. I løbet af aftenen vil der være ca. 20 rap koncerter med blandt andet Khani, Vakili, Mike Raw, mens Pato (DJ set) & DJ Whut limer festen sammen med alternativ rap og hiphop fra hele verden!

Release The Music - Music Freedom Day i København

Musik Freedom Day, Copenhagen
Kl. 17:00-22:00
Nørrebrohallen, Mimersgade 69, 2200 Copenhagen N