Visa For Music
Africa Middle East Music Meeting
16.nov – 19.nov 2016
Rabat – Marokko
www.visaformusic.com
www.facebook.com/visaformusic
https://twitter.com/VisaForMusic
www.instagram.com/visaformusic/
I midten af november afholdes festivalen Visa For Music i Marokko. Formålet med festivalen er at promovere musik fra Nordafrika og Mellemøsten i resten af verden. Det er et mødested for musik- og kulturindustrien.
I år deltager Globalnyt i festivalen. Det er fortsættelsen af den rejse, som indledtes med deltagelse i Sauti za Busara på Zanzibar sidste år, og som senest førte os til Bushfire i Swaziland. Vi rejser fra festival til festival forskellige steder på det afrikanske kontinent og bruger musikken som prisme for at forstå kultur, samfund og hverdagsliv. Formålet er IKKE at etablere en fortælling om Afrika med stort A, men derimod at give indblik i de store forskelle som kontinentet indeholder.
Man kan allerede nu via festivalens hjemmeside få smagsprøver på de kunstnere, som optræder. Vi giver her nogle eksempler, eller lyt selv til den fulde playliste på www.visaformusic.com.
Globalnyts deltagelse i festivalen Visa For Music i Rabat i Marokko gennemføres med støtte fra Timbuktu Fonden.