Et imponerende og kæmpemæssigt nyt bygningskompleks har rejst sig i udkanten af Etiopiens kæmpemæssige, kaotiske hovedstad Addis Ababa. Jeg blev opmærksom på det, da jeg kørte forbi, blandt andet på grund af den store skov af høje flagstænger. Klart internationalt, klart også til konferencer, men ikke den Afrikanske Union (AU), hvis hovedkvarter i Addis jeg har besøgt tidligere.
Det viste sig at være Afrika CDC, hvor CDC står for Center for Disease Control, den centrale sundhedsinstitution under den Afrikanske Union. CDC skal styrke og koordinere sundhedsindsatser kontinentet over og arbejder også med at fremme lokal vaccineproduktion. Et af mange mål er, at Afrika i 2040 selv producerer 60 procent af alle de vacciner, kontinentet har brug for.
CDC er noget særligt, og i denne tid, hvor alle konflikter synes at vokse, og meget internationalt samarbejde virker som lagt i dybfryseren, kan Africa CDC opfattes som et nødvendigt og næsten håbefuldt korrektiv. Her samarbejder verden. Her mødes Øst og Vest med Syd.
Det nye ganske smukke center er bygget og leveret af Kina. Silkesnoren blev ved åbningen i 2022 klippet af den kinesiske udenrigsminister Qin Gang (der siden selv har fået silkesnoren, men det er en anden historie), og Kina har siden leveret fuldt udstyrede state-of-the-art laboratorier til CDC. Og Africa CDC har en samarbejdsaftale med Kinas tilsvarende institution med samme titel, China CDC.
Men USA støtter også centret via USAid, der har et omfattende træningsprogram for CDCs stab. EU finansierer en stor del af AUs driftsudgifter og har også en samarbejdsaftale med CDC og støtter med en ny aftale fra 2023 specielt sundhedsindsatser i seks lande i samarbejde med centret. Verdensbanken er naturligvis også med – med 100 millioner dollars.
Og oversigten over Africa CDCs partnere er meget længere end det. Der er Bill & Melinda Gates Foundation, London School of Hygiene, Japan International Cooperation Agency, Chatham House og såmænd også Mastercard. Samt naturligvis en lang række FN-institutioner og afrikanske organisationer.
Næsten hele verden er med. (Jeg fandt ikke Rusland). Måske vidner det om, at sundhed i Afrika er et område, næsten alle kan arbejde for og samarbejde om.
Men jeg tror også, det siger noget om Afrikas nye rolle i verden. Afrika er vigtigere end før, og alle større internationale aktører vil gerne markere det.
Den danske regering har jo også lige genopdaget Afrika og arbejder på en ny Afrika-strategi, men regeringen er efter årtiers nedskæringer og reduceringer af indsatser langt bagud på points og penge og faglighed.
Andre har taget teten, og det ses i Etiopien, der er en vigtig afrikansk stat i sig selv, men som desuden rummer hovedkvarteret for Den Afrikanske Union (AU), som trods vaklende økonomi får øget betydning. Her vil lande med internationale ambitioner gerne markere sig. Sundhed er et centralt område, men langt fra det eneste.
Kultur og selvbevidsthed
Det er seks år siden jeg sidst var i Addis Ababa, og jeg er nærmest målløs over, hvad der er sket i løbet af de år. Meget af det er meget synligt, og det er givetvis en del af ideen både for donorerne og de afrikanske aktører. Det handler således i meget høj grad også om støtte til afrikansk selvbevidsthed og kultur.
Kulturelt samarbejde var en af de danske indsatsområder, som en tidligere dansk regering slagtede ved at nedlægge CKU (Center for Kulturelt samarbejde med Udviklingslandene).
Kina og den arabiske verden ser anderledes på kultur. Addis Ababa har således fået et nyt gigantisk universitetsbibliotek på 19.000 kvadratmeter lige ved siden af parlamentet. Jeg besøgte det og kiggede på hundredvis af ihærdige studerende med bøger og pc’er på mange etager. Abrehot hedder biblioteket, og det er det amhariske ord for oplysning. Det er åbent til midnat, og det bliver i den grad benyttet.
Der er meget vi ikke ved, fordi det går under medierne og politikernes radar, men det store kinesiske silkevejsprojekt (Belt and Road) har også en biblioteksdimension, ”Den internationale biblioteksalliance” og Abrehot er medlem af alliancen. Det betyder tilsyneladende ikke ensretning af indhold. Der er både fakta og fiktion og ikke kun på engelsk og amharisk, men også på en række andre sprog. Biblioteket modtager gerne boggaver til de kilometerlange boghylder, og jeg så både skidt og kanel: Fra det seriøse og svært tilgængelige til Jane Austen og andre slidte populærværker.
Tæt ved Abrehot biblioteket ligger det halvandet år gamle lige så store og lige så nye og dyre Videnskabsmuseum, også bygget med kinesisk assistance. Det blev åbnet med en panafrikansk konference om kunstig intelligens for ligesom at markere, at man musealt ikke blot ser bagud, men også ind i fremtiden. Både bibliotek og museum præsenteres med fokus på den afrikanske ungdom, der i så udpræget grad præger Etiopien og hele kontinentet. Afrika er kontinentet med den laveste gennemsnitsalder og en dramatisk befolkningstilvækst, fordi der stadig fødes så ufatteligt mange børn.
Fra kejserpalads til folkepark
Der er adskillige gamle paladser i det gamle kejserrige Etiopien (og et nyt er ved at blive opført til premierminister Abyi). Og der sker altså også noget på palads-området.
Kejser Menilek den Andens palads, og parken omkring det har tidligere altid været et bevogtet no-go område. Men nu er det blevet til den offentlige Unity Park. Her er det ikke Kina, men De Forenede Arabiske Emirater (UAE), der har været aktør. Palads og park er renoveret for 160 millioner dollars eller mere end en milliard danske kroner. Der er nu adgang til paladset, tronsalen og kældrene nedenunder, hvor den røde diktator Mengistu holdt sine politiske modstandere fængslede. Der er et elektronisk historisk arkiv og meget musealt materiale, men der er også skabt en ny zoologisk have, et parkområde med eksempler på arkitektur og byggeskik fra alle den etiopiske forbundsrepubliks lande, og endnu et parkafsnit med en samling af alle Etiopiens oprindelige planter.
Det er smukt lavet, og det er et populært udflugtsmål, for dem der har råd. Det er ikke en park med gratis adgang, så den er ikke for de fattige.
Mindet om italienerne der blev slået
Etiopien er landet i Afrika, der aldrig blev koloniseret, men især italienerne prøvede. Det gjorde de blandt andet I 1896, kort tid efter at de europæiske stormagter ved et skrivebord havde søgt at dele Afrika mellem sig. Den italienske hær rykkede ind, men blev besejret af kejser Menileks etiopiske hær. 4.000 europæere blev dræbt og næsten 2.000 taget til fange, og det er en begivenhed (Adwa), der markeres med stolthed hvert eneste år.
Nu har Adwa fået sit eget mindecenter, der er et af de allerstørste bygningsværker i Addis. 45.000 kvadratmeter med museum, biografer, restauranter, mødehaller m.v. i et område på næsten 3,5 hektar i centrum af Addis. Det er endnu ikke åbent for offentligheden, men udvalgte grupper har fået adgang, og centret skal blandt andet bruges til at hylde panafrikanismen, altså det tværgående samarbejde mellem alle afrikanere og afrikanske stater, der var drømmen for mange af de tidligste forkæmpere for afrikansk selvstændighed.
Det er stort og pompøst, og nogle vil måske sige på grænsen til det vulgære, men ikke desto mindre nok endnu et vigtigt bidrag til den nye afrikanske selvfølelse og selvbevidsthed.
Konflikter og fattigdom
Etiopien er et land med gigantiske problemer. I deprimerede stunder er det fristende at sammenligne Etiopien i dag med Jugoslavien i tiden før landet faldt helt fra hinanden. Etiopien er også et forbund af mange stater og nationaliteter. Der er etniske spændinger og kampe i store dele af Etiopien. Det er umuligt at rejse i mange områder udenfor hovedstaden, og konflikterne præger også landets produktion i en sådan grad, at den i forvejen gældsplagede økonomi forringes yderligere af blandt andet faldende eksport. Der er også mange byggerier i hovedstaden, der er gået i stå, fordi der er voldsom mangel på penge og især fremmed valuta. Der er vækst i ulighed og fattigdom og stor arbejdsløshed. Der er af samme grund voksende kriminalitet, og sikkerhedssituationen er forværret. Turismen er også gået i stå
Alt er således langtfra godt.
Lidt på samme måde med den Afrikanske Union. Ambitionerne er store både om at styrke samarbejde og økonomi og skabe fred, hvor der er konflikter. Men konflikterne bliver flere og flere. Mange medlemslandene af AU betaler ikke deres kontingent, og samtidig med at AU på nogle områder er meget kritisk overfor eksempelvis EU, er organisationen voldsomt afhængig af EU’s støtte for at kunne fungere.
Der er dramatisk mange problemer både for Etiopien og AU. Det ændrer blot ikke på, at Afrikas voksende betydning i verden alligevel er med til at skabe et voksende selvværd.
Afrikas voksende betydning har både positive og negative aspekter. Afrikas potentiale er enormt hvad gælder energi og råstoffer. Men afrikanske landes potentielle sammenbrud er også en trussel langt ud over Afrikas grænser. Verdensbanken begynder nu land for land at sætte beløb på, hvor meget tilpasning til klimaændringerne vil koste. Der er lige kommet en rapport om Etiopien, og den viser, at klimatilpasningen vil koste et næsten ufatteligt stort milliardbeløb, som landet ikke har. Situationen er den samme mange andre steder på kontinentet. Nye flygtningekriser synes næsten uundgåelige resultater af kombinationen af befolkningstilvækst og klimaforværringer.
Det er vanskeligt, og det er meget komplekst. Men verdens nye stormagter som Kina og de arabiske gigantøkonomier er ikke i tvivl om, at de skal være til stede, og at de skal være synlige både for den menige afrikaner og for regeringerne.
Grønningen
Når man lander i Den internationale lufthavn, Bole, i Addis Ababa kommer man fra lufthavnen ud til en af hovedstadens ringveje. Her er der nu etableret en lille sød park med vandfald og grønhed. Den er også kinesisk fortalte min lokale ven mig, og han sagde, at Kina i det hele taget bidrager til at gøre Addis og byens rigtig mange rundkørsler grønnere.
Jeg fik det bekræftet. Når man sidder helt stille eller i bil bevæger sig i skridttempo i den kaotiske trafik og mærker diesel- og benzinudstødning i både næse og øjne og svælg, kan man fra tid til anden se små grønne trøstende oaser.
