Mogens Lykketoft er tidligere dansk udenrigsminister og forhenværende formand for FN’s generalforsamling. Ditte Bjerregaard er direktør i organisationen Center for Voldsforebyggelse.
FN har længe haft fokus på den systematiske vold mod kvinder i krige. Men desværre ser vi stadig nye grusomme eksempler. Det er kun et par måneder siden, at FN beskrev, hvordan omkring 165 kvindelige fanger angiveligt blev voldtaget og brændt ihjel i Munzenze-fængslet under krigen i Den Demokratiske Republik Congo, mens de mandlige fanger flygtede.
Disse forbrydelser er ikke tilfældige. De følger et mønster, vi har set i tidligere konflikter – fra Bosnien til Rwanda. Krig er kønnet, og kvinder bliver ikke blot ofre for vold – de gøres til mål for volden: Rædslerne er ikke tilfældige hændelser – men systematiske forbrydelser mod kvinder, fordi de er kvinder.
Vi lever i en tidsalder, hvor krig spreder sig i mange dele af verden, og hvor demokratiske samfund i den hidtil fredelige del af verden oplever voldsomme konfrontationer i spørgsmål om kønsroller, livsformer og andre sociale og ideologiske spørgsmål. Stærkt konfronterende kulturkampe, som ikke mindst udfolder sig i USA, kan skærpe vold i civilbefolkningen og inden for familien – vold, der i særlig høj grad rettes mod kvinder.
Social kontrol og hadforbrydelser spreder sig. Øget nationalisme og militarisme skaber et stigende pres på kvinder for at indtage traditionelle samfundsroller – hvilket kan føre til både strukturel og direkte vold.
Hadet næres af krigsretorik. Og det spreder sig – ikke mindst på sociale medier – og skaber polarisering og forstærker risikoen for vold
Hadet næres af krigsretorik. Og det spreder sig – ikke mindst på sociale medier – og skaber polarisering og forstærker risikoen for vold.
Geopolitik kan eskalere vold mod kvinder
Femicide er et paraplybegreb som dækker over drab på alle kvinder, både i partnerrelationer, familien, på sexarbejdere men også drab på kvinder i bredere strukturelle sammenhænge, hvor de målrettes som en del af konflikternes magtspil.
Ifølge FN’s statistik er femicide globalt steget fra 81.000 dræbte kvinder og piger i 2021 til næsten 89.000 i 2022. Af disse blev omkring 48.800 dræbt af en intim partner eller et familiemedlem.
Vold mod kvinder er dermed ikke blot en konsekvens af krig – den er en del af dens logik, før, under og efter konflikten. Vi må ikke overse og ignorere, at geopolitik kan eskalere vold mod kvinder.
Femicide i krige anerkendes som en international forbrydelse, der kræver retsforfølgelse. Men de mekanismer, der driver volden under krige, kan forplante sig til vores egen hverdag.
Danmark spiller en vigtig rolle
Hvis vi vil beskytte kvinder, er det derfor vigtigt, at have en såkaldt kønssensitiv konfliktforståelse. Det er en tilgang, som FN allerede har fastlagt i Sikkerhedsrådsresolution 1325. Her anerkendes det, at kvinder og mænd påvirkes forskelligt af konflikt, og at kvinder skal inddrages ligeværdigt i fredsarbejde og beskyttes mod kønsbaseret vold.
Vi opfordrer udenrigsministeren og danske aktører til at tage lederskab for at sikre, at kønsperspektiver forankres i alle freds- og sikkerhedspolitiske indsatser
Og det haster med at omsætte den kønssensitive konfliktforståelse til konkret handling. Vi opfordrer udenrigsministeren og danske aktører til at tage lederskab for at sikre, at kønsperspektiver forankres i alle freds- og sikkerhedspolitiske indsatser, både nationalt og internationalt.
Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet bør styrke implementeringen af FN’s resolution 1325 og sikre, at den også omfatter forebyggelse af digitalt had, polarisering og vold mod kvinder i fredstid.
Samtidig skal undervisningsinstitutioner, civilsamfund og kommuner inddrage kønsspecifik viden i deres arbejde med at forstå og forebygge vold – både i konfliktramte områder og herhjemme.
Danmark har en vigtig rolle at spille som forkæmper for fred og ligestilling – den rolle må vi tage på os nu.
Indlægget er udelukkende udtryk for skribenternes holdning.
Ligger du inde med et emne, du gerne vil debattere? På Globalnyt er alle velkomne i debatsektionen, så skriv til Globalnyts debat- og medlemsredaktør på sidsel.hasberg@globalnyt.dk
