Karibasøen
Karibadæmningen er en 128 m høj og 579 m lang betonkonstruktion, der opstemmer Zambezi floden. Den næsten 300 km lange og 5000 km2 store Karibasø kan rumme 180 km3 vand.
Siden færdiggørelsen i 1959 har kraftværket produceret el til de to lande. Rhodesiakrisen førte i 1975 til, at Zambia byggede endnu et kraftværk på sin side af grænsen. Etableringen af søen betød oversvømmelse af værdifuld landbrugsjord i Zambezidalen og en omfattende tvangsflytning af tonga-stammen. Karibasøen er nu en stor turistattraktion.
Den gældende aftale mellem Zambia og Zimbabwe om fiskeri på Karibasøen blev indgået i 1999 – aftalen skulle sikre en rimelig fordeling og bæredygtig forvaltning af Karibasøens fiskeriressourcer.
Ifølge Zimbabwes Klima- og vandminister Oppah Muchinguri-Kashiri
forbryder nabolandet Zambia sig mod den aftale, der regulerer fiskeri i Karibasøen mellem de to lande.
Karibasøen er verdens største menneskeskabte sø og vandresevoir målt på volumen, og blev skabt mellem 1958-1963, som følge af opførelsen af Kariba dæmningen (færdiggjort i 1959).
Søen deles mellem de to tidligere britiske kolonier, Zambia og Zimbabwe, men Zimbabwe råder formelt over en større del af søens ressourcer (55 procent).
For at sikre et bæredygtigt fiskeri må der højest være 500 fiskekuttere på søen, hvoraf Zimbabwe med den gældende aftale må have 275 kuttere på søen, mens Zambia må have 225.
Ifølge Oppah Muchinguri-Kashiri er der i øjeblikket 1422 kuttere på søen, hvoraf Zimbabwe har 460 og Zambia officielt har registreret 962 fiskekuttere på søen – alle kuttere er primært kapenta (sardin i sildefamilien, red.) fiskere.
Karibasøen er, ifølge de zimbabweanske myndigheder, kilde til 90 procent af Zimbabwes fiskeprotein, hvoraf mere end halvdelen kommer fra Kapenta fisken.
