Syrerne er blevet meget fattigere. I Libanon, hvor de syriske flygtninge har haft det hårdt, regnede man før pandemien med, at omtrent halvdelen af dem var absolut fattige. Nu vurderer FN, at næsten 90 procent af de mennesker, der er flygtet til Libanon, og omkring en fjerdedel af libaneserne, er alvorligt fattige. Det er kun halvdelen af de syriske børn, der før Covid-19 gik i skole, som er vendt tilbage, og det er især pigerne, det gælder. Flygtningene mangler mad, og der er markant mere vold i hjemmene.
“Situationen er ikke ny. Men år efter år bliver den mere kompleks og mere alvorlig. Alligevel skal vi ikke glemme, at der også er sket meget godt, som at flygtninges børn er kommet i almindelig skole i Jordan, Libanon og Tyrkiet. Men alene det, at krisen varer så mange år, lægger et enorm pres på i forvejen sårbare mennesker, og det pres er blevet meget værre under corona-pandemien,” sagde FN’s flygtningehøjkommissær Filippo Grandi ved et virtuelt pressemøde forud for konferencen i Bruxelles.
Tiden er ikke til besparelser
“Det, vi især frygter i år, er at de fremskridt, vi har gjort de seneste år, bliver tabt. Der er stadig kun få, der vender tilbage til Syrien. Derfor beder vi om næsten seks milliarder dollar til nabolandene ved konferencen i Bruxelles foruden over fire milliarder til nødhjælp inde i Syrien. Jeg ved godt, at donorlandene selv er ramt af Covid-19, og at økonomien er stram. Men dette er ikke et godt tidspunkt at spare på. Konsekvenserne bliver alvorlige for flygtningene og for nabolandene,” sagde Grandi og understregede, at situationen ikke bliver bedre, før der bliver fundet en politisk løsning for Syrien. Før det sker, vender flertallet af flygtninge ikke hjem.
Der er 5,6 millioner registrerede syriske flygtninge i nærområderne, nemlig i Libanon, Jordan, Tyrkiet, Irak og Egypten. Mindst en million befinder sig i fjernere lande, især i Europa. Men det er de fem nabolande, som konferencen i Bruxelles handler om og herudover den humanitære situation i Syrien. For inde i Syrien skønner FN, at der er 13 millioner civile, der har brug for hjælp – halvdelen af dem er internt fordrevne.
FN har to store programmer, platforme, for hjælpen til syrerne – et for humanitær hjælp til nødstedte civile i Syrien, og et for nærområderne, som flygtningehøjkommissariatet og udviklingsprogrammet UNDP samarbejder om.
3RP kaldes det sidste – Regional Refugee and Resilience Plan – et forsøg på både at hjælpe flygtninge og indbyggerne i de fem lande til et værdigt liv.
3RP skal sikre mennesker på flugt adgang til et sikkert område, asyl og at deres rettigheder bliver respekteret, indtil de selv ønsker at vende hjem. Det skal forbedre forholdene for både de mennesker, der er flygtet, og dem, der tager imod. Man søger også muligheder for genbosætning af nogle af de syriske flygtninge – altså at finde et permanent opholdssted for dem et andet sted. Men programmet skal prøve at hjælpe nærområdelandene med at skabe leveveje for både flygtninge og lokale, at sikre bedre sundhedssystemer for alle og give de syriske børn adgang til de lokale skoler. Det kræver alt sammen støtte til nabolandenes institutioner.
Men selv om donorkonferencen sidste år endte med, at der blev givet mere end lovet, så blev der lovet mindre end tidligere, og FN fik kun lidt over halvdelen af, hvad, man skønnede, var nødvendigt.
På pressemødet understregede UNDP’s chef, Achim Steiner, at langt de fleste syriske flygtninge lever, eller prøver at overleve, i nærområdet. Verdens største flygtningekrise er ikke kun en katastrofe for de mennesker, der må flygte, men også for mange i de lande, der tager imod dem i så stort et antal.
Tænk langsigtet og betal
“Derfor bliver vi nødt til at hjælpe bredt og langsigtet. Vi risikerer at tabe en hel generation, som ikke kommer i skole, som ikke får lært et håndværk eller får en uddannelse, så de kan klare sig selv i fremtiden. Vi bliver nødt til at investere her. Og derfor er den del af programmet, der handler om modstandskraft, blevet vigtigere og vigtigere, som årene går. Desværre er det svære tider, og det vi har set de seneste år, er at finansieringen skrumper,” sagde UNDP’s administrator.
Han understregede, at 3RP er den eneste store internationale platform, som samler både FN-systemet, andre organisationer, den private sektor, donorlande og de berørte lande om både kort- og langsigtede løsninger. Nabolandene bærer en tung byrde, som også slider på deres egne befolkninger og systemer, deres egne befolkninger er under pres, de er også ramt af pandemi og økonomiske problemer, og risikoen for social uro vokser.
“Hvis folk ikke kan blive i nærområderne, så vil de bevæge sig videre. Vi har set det før. Så vores vilje til at hjælpe og beskytte både flygtninge og den lokale befolkning er sidste udvej. Så beskeden herfra er, undervurder ikke betydningen af at hjælpe,” lød det fra Achim Steiner forud for donorkonferencen, hvor FN beder om et større beløb end nogensinde til syriens nødlidende civile.
