Næsehorn i skudlinjen
Næsehornets horn har i århundrede været en attraktiv vare i Asien, hvor det er blevet brugt i traditionel medicin. Netop i Vietnam og Kina er der en stærk kulturel tro på, at næsehornshorn kan bruges i behandling mod især feber og tømmermænd.
I de seneste år har der også været en stærk tro på, at hornet kunne bruges som supplement til kræftbehandlinger. Den overbevisning er i dag aftagende, fordi mange har oplevet at hornet ikke kunne kurere deres kære.
Globalnyt sætter i denne artikelserie fokus på, hvorfor næsehornets horn er så ekstremt eftertragtet, hvorfor krybskytteriet eskalerede i slutningen af 00’erne og undersøger om næsehornsfarme kan bidrage til en bæredygtig forsyning af horn til Asien.
10.05.2019: Næsehornsfarme stopper ikke krybskytteri – asiaterne vil have horn fra vilde dyr
07.05.2019: Rige asiater holder liv i næsehornskrybskytteri
05.04.2019: Næsehornsfarmer: Vi bliver straffet for at redde næsehornet
04.04.2019: Kan man stoppe krybskytteri ved at avle næsehorn på farme?
28.04.2019: Vestlige forestillinger dominerer forvaltningen af Afrikas vilde dyr
I Sydafrika bor en pensioneret iværksætter. Han har tjent en formue på at udvikle ferieresorter i Sydafrika, men i 1993 tog hans liv en ny drejning. Dette er fortællingen om John Hume og hans kamp for at beskytte Afrikas underdog, næsehornet. I 1993 købte John Hume sit første næsehorn og 26 år senere ejer han 1600 hvide næsehorn på verdens største næsehornsfarm, The Buffalo Dream Ranch.
Næsehornet har i mange årtier været jaget af krybskytter for dens horn. En tendens, der også har ramt John Hume. I 2007 mistede han sit første næsehorn til krybskytter, og siden har krybskytteriet eskalerede til ekstreme højder i hele Afrika.
”Lige nu bliver efterspørgslen på næsehornshorn forsynet af døde næsehorn, der bliver nedslagtet af krybskytter for deres horn. Vi næsehornsfarmere prøver at sige: ”Lad os forsyne markedet med horn fra levende næsehorn, der fortsat avler flere næsehorn”,” siger John Hume.
Det øgede krybskytteri har blot fået John Hume til at kæmpe endnu hårdere for det dyr, han siden 90’erne har knyttet sig dybt til. Derfor startede han sin næsehornsfarm, hvis formål er at beskytte næsehornene fra at uddø ved at avle flere næsehorn og øge bestanden.
Tåbeligt at blive næsehornsfarmer
Men det er ikke så eksotisk at være næsehornsfarmer i Sydafrika, som det lyder. Tværtimod.
”Det er tåbeligt at være næsehornsfarmer, for du bliver straffet af NGO’er i hele verden, af vestlige dyrerettighedsbevægelser, af CITES og af vores egen regering,” siger John Hume.
John Hume købte i 1993 sit første næsehorn. I løbet af de sidste 26 år er han blevet kendt som manden, der har avlet 1000 næsehorn.
Foto: The Buffalo Dream Ranch
CITES er forkortelsen for ’the Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora’, og går kort sagt ud på at beskytte truet natur og dyreliv.
CITES-forbuddet fra 1977 mod handel med næsehornshorn gør det svært at avle næsehorn som en måde at beskytte dyret på.
”Enhver, der succesfuldt avler dyr eller planter bliver belønnet ved at folk ønsker at købe deres produkter. Dermed bliver de opmuntret til at avle mere. Det er fuldstændig omvendt med næsehorn,” fortæller John Hume. Han tilføjer, at det koster ekstremt mange penge at avle og beskytte dyrene til et marked, der ikke eksisterer, og hvor folk ikke har lyst til at købe og avle næsehorn, fordi de ifølge John Hume bliver behandlet som kriminelle. 
John Hume mistede sit første næsehorn til krybskytter i 2007. Siden har han brugt millioner af kroner på at optimere sit sikkerhedssystem og beskytte næsehornene mod krybskytter.
Foto: The Buffalo Dream Ranch
Men John Hume bukker ikke under for presset eller modstanden. Han er passioneret omkring at redde næsehornet fra udryddelse, og han er ikke et øjeblik i tvivl om, at næsehornsfarme er løsningen.
”Vi avler 200 næsehorn om året, og der er ingen bedre beskyttet dyrebestand i hele Afrika,” fortæller John Hume.
Dyr hobby
Hver måned bruger Hume mere end 1. million danske kroner på at beskytte sine næsehorn mod krybskytter. Et beløb, der betaler for et radarsystem, overvågningskameraer både dag og nat, bevæbnet vagtværn i militærkøretøjer samt en helikopter på standby 24/7.
Løsningen er dyr, men det har samtidig betydet, at John Hume ikke har haft et eneste krybskytte-tilfælde på sin ranch de seneste to år. Det er mere, end resten af Sydafrika kan prale med. I 2018 blev der skudt 769 næsehorn af krybskytter, hvilket svarer til to om dagen.
”Vi øger bestanden i stedet for at mindske den, hvilket i øjeblikket er det, der sker, i vores nationalparker i Sydafrika,” forklarer John Hume.
Farmen på randen af fallit
De høje omkostninger betyder til gengæld, at Hume er ved at løbe tør for penge. Uden penge kan han ikke fortsætte med at drive farmen.
”Mine næsehorn vil uddø inden for de næste 5-10 år, medmindre jeg får penge for at sælge mine næsehornshorn eller, at der er nogle, der kommer mig til undsætning,” fortæller Hume, der i 26 år har dedikeret sit liv og sin formue til at beskytte og redde næsehornene. 
På John Humes næsehornsfarm får næsehornene skåret hornet af hvert 2-3 år. På den måde er det knap så lukrativt for krybskytterne at skyde næsehornene. Hornet, der er lavet af kreatin, det samme som menneskers hår og negle, vokser ud igen.
Foto: Leon Neal
”Jeg bliver utroligt oprevet af at tænke på den mulighed, men jeg kan ikke rigtig se en fremtid. Jeg kan ikke se, hvad jeg kan gøre. Skal jeg stoppe med at bruge betale for sikkerhed, eller skal jeg stoppe med at fodre mine næsehorn? Hvad skal jeg gøre?” spørger John Hume frustreret.
Derfor er det en hjertesag for ham at få ophævet CITES-forbuddet mod handel med næsehornshorn. Hvis det bliver en realitet kan Hume sælge ud af de 6,5 ton, han har på lager.
Lovlig handel vil føre til færre krybskytter
En international legalisering af handel med næsehornshorn vil for John Hume betyde, at han med indtægter fra sine næsehornshorn kan fortsætte med selv at finansiere farmen og dække udgifterne til sikkerhed, dyrlæger, foder og løn til de 100 medarbejdere, der arbejder på ranchen.
Spørger man John Hume, er han ikke i tvivl om, at en lovlig handel vil føre til et kraftigt fald i antallet af krybskytter.
”Jeg er fuldstændig overbevist om, at ordrerne på at slå næsehorn ihjel vil falde, hvis vi dumper 6 tons næsehornshorn i Asien. Krybskytteriet vil ikke forsvinde fuldstændigt, men det vil falde drastisk, fordi der er en lovlig forsyning,” forklarer John Hume, der hvert år producerer 1,4 ton næsehornshorn, som han på nuværende tidspunkt ikke kan afsætte på grund af CITES-forbuddet. 
John Hume har gennem sine 26 år som næsehornsfarmer produceret 6,5 ton næsehornshorn, der ligger på lager, fordi han ikke kan afsætte det.
Foto: Leon Neal
Men John Hume er ikke den eneste, der ligger en inde med et stort lager af næsehornshorn. Ifølge lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, Stig Jensen, havde Zimbabwe og Sydafrika for år tilbage henholdvis 5 tons og 25 tons næsehornshorn på lager. Disse tre kilder udgør alene 36,5 tons, som potentielt kan forsyne et lovligt marked, hvis forbuddet ophæves.
Ifølge Stig Jensen, skal der helt nye og anderledes perspektiver til, hvis man skal krybskytteriet til livs.
”Vi må erkende, at CITES ikke har været særlig effektive til at stoppe krybskytteriet på næsehorn, lyder det fra Stig Jensen.
Det kan derfor være en mulig løsning at løfte forbuddet og opfordre folk til at holde næsehornsfarme i stedet for at fortsætte et forbud, der ikke har haft succes til at stoppe krybskytteriet på næsehorn i 42 år.
