Nairobi-klubben nedlægges efter 48 år: “Vi har udtjent vores rolle og formål”

Nairobi-klubbens sidste bestyrelse. Fra venstre mod højre: Niels Elbæk, Lars-Terje Lysemose, Bettina Gram, Frode Højer Pedersen og Bjørn Førde.
Foto: Kim Dang Trong
Morten Scriver Andersen

17. maj 2024

Nairobiklubben er død. Den blev 48 år gammel.

Det er resultatet af aftenens generalforsamling, hvor et klart flertal vedtog at nedlægge klubben efter forslag fra bestyrelsen, hvis formand, Bjørn Førde, ellers havde håbet, at en vis modstand ville materialisere sig.

“Men skal jo ikke nødvendigvis holde liv i alt, som har været godt engang. Og nogle gange må man sige, at det har haft sin tid,” siger Bjørn Førde til Globalnyt. Han erkender, at det ikke er lykkedes klubben at tiltrække yngre medlemmer.

Nairobi-klubben blev stiftet i maj 1976 i et steak house i Nairobi af syv dengang yngre danske journalister, herunder Globalnyts stifter Jesper Søe og Informations tidligere chefredaktør, Knud Vilby. De var alle i byen for at dække FN’s fjerde konference for handel og udvikling, UNCTAD.

“Det var i pagt med denne internationale agenda, at vi stiftede Nairobi-klubben som samlingssted for danske journalister, der skrev om dansk u-landsbistand og international udviklingspolitik,” skriver en af stifterne, Jørgen Harboe, på klubbens hjemmeside.

For traditionelle
Klubben har i sin storhedstid haft flere end 100 medlemmer, men har særligt i de seneste år kæmpet med opbakningen. Derfor udvidede man på et tidspunkt medlemsgruppen fra journalister til også at omfatte andre medie- og kommunikationsfolk.

Men det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og derfor har der i flere år været en diskussion om, hvordan man får tiltrukket yngre kræfter, og hvorvidt det overhovedet giver mening at holde liv i foreningen, fortæller 74-årige Bjørn Førde.

“Jeg tror, at vi gamle – og det mener jeg ikke nedsættende – tænker for meget i den lidt traditionelle måde at være journalist eller forfatter og formidler på,” siger Bjørn Førde.

Han tilføjer, at de personlige relationer, medlemmerne har haft til hinanden, har spillet en stor rolle.

“Mange af os har jo et helt eller halvt liv sammen, og vi har haft stor glæde af at udveksle idéer og synspunkter og analyser med hinanden. På den måde er det jo et sted, hvor venskaber trives i højere grad, end at vi producerer nogle nye konkrete udspil, som kan formidles videre til en større offentlighed,” siger Bjørn Førde.

Ngo-skuffelsen
Det ærgrer Bjørn Førde, at det stopper her for Nairobi-klubben. Personligt havde han håbet, at den som minimum kunne gå ud med et brag på 50-året for stiftelsen. Dog er det noget andet, som nager den tidligere generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke.

“Det, der har skuffet mig mest, har nok været, at så få skrivende og informationsansvarlige i ngo’erne er mødt op til de åbne arrangementer, vi har lavet igennem årene. For tilsammen har ngo’erne vel langt flere informationsfolk på det her område, end medierne har folk i Danmark.” 

“Det kan godt være, at jeg tager det for personligt. Det vedstår jeg gerne. Men jeg tror, at det også hænger sammen med, at de har ikke brug for den specielle viden. Og det hænger vel sammen med det, jeg sagde i starten, at vi måske må erkende, at nu har vi udtjent vores rolle og formål. Og det er vel også okay,” siger Førde.

Er tiden løbet fra jer?

“Ja, det tror jeg er helt evident. Tænk på viften af tidsskrifter, der var i gamle dage. Tænk på antallet af journalister på aviserne, der var på stadig rejse rundt omkring i verden. Jeg siger ikke, at der er mindre globalt stof i dag, jeg tror såmænd der er mere.”

“Men der er måske ikke så meget af det, som vel var kernen i meget af det, journalistikken handlede om. Nemlig at nu tager vi ud og følger nogle MS-frivillige eller nogle fra Folkekirkens Nødhjælp, der arbejder i Langbortistan og bor der i tre år og får et grundlag for at mene noget fornuftigt om, hvordan udviklingen er lokalt derude.”

Cadeau fra udviklingsministrene
Bjørn Førde er selv kommet til Nairobi-klubbens arrangementer i mange år, men blev først aktiv, da han gik på pension. De seneste tre år som foreningens formand. Udover den erfaringsudveksling, der gennem mange år har været mellem foreningens medlemmer, er han stolt over, at klubben har haft nok ballast til, at det er blevet en fast del af en ny udviklingsministers tiltrædelsesrutine at invitere klubben til møde.

“Det synes jeg har været interessant for os, og et cadeau til klubbens evne til at formidle noget samlet viden,” siger Bjørn Førde.

Derudover nævner han, at foreningen har været det eneste sted, der har forsøgt at følge op på Danmarks Indsamlingen og det, Bjørn Førde kalder indsamlingens uetiske måde at behandle vores forhold til udviklingslandene på. Han fremhæver også de mange arrangementer, foreningen har stablet på benene i årenes løb.

“Vi har forhåbentlig efterladt nogle tanker hos deltagerne, som de i deres respektive sammenhænge har kunne tænke over eller formidle videre. Og det er jo, synes jeg, Nairobi-klubbens rolle”, siger han.

Foreningen har desuden uddelt Nairobiprisen siden 1980 til personer eller organisationer, der har gjort en særlig indsats for formidlingen af global udvikling. En pris som Globalnyt modtog tilbage i 2019, og som senest gik til Danwatch i 2023.

Vi har brug for at tale sammen
Håber du, der er noget, der træder i stedet for Nairobi-klubben?

“Jeg tror ikke, man skal lave noget, der ligner Nairobi-klubben. Man skal lave noget helt andet. Det kan godt være, at det skal være meget mere eventorienteret, digitalt eller hvad ved jeg.”

“Men jeg håber, at yngre generationer vil kunne se betydningen af, at man skaber et sådan rum, hvor man kan lære af hinanden. Det globale er jo blevet vigtigere end nogensinde,” siger han. 

“Dengang vi startede, var det udviklingsbistanden, der var det centrale. Sådan er det jo ikke længere. Det er helt andre presserende ting, som også var på dagsordenen i 60’erne og 70’erne, men nu er vi jo tæt på en hel masse tipping points, når det gælder klima, miljø og udvikling, som berører folks dagligdag på en helt anden måde. Hvis det ikke kalder på, at vi sætter os ned og snakker, så ved jeg sgu ikke, hvad der gør.”

Klubben er dog ikke helt død endnu. Generalforsamlingen vedtog nemlig som sin sidste gerning, at der skal afholdes et afsluttende arrangement, hvor der vil blive set tilbage på foreningens 48-årige liv, men også på nutidens vilkår for den slags kritiske udviklingsformidling, som Nairobiklubben har stået for.

Ved den lejlighed vil den sidste Nairobipris også blive uddelt.