I de seneste uger har vi haft temperaturer oppe omkring de 30 grader flere steder i Danmark. Nogle får måske lettere ubehag ved de høje temperaturer, men der er også alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser af hedebølger.
Ifølge WHO er 166.000 mennesker døde på grund af ekstreme varmegrader mellem 1998 og 2017, herunder var der omkring 70.000 dødsfald under den europæiske hedebølge i 2003. Tættere på ækvator er udfordringen naturligvis større.
”I dag lever omkring 200 millioner byboere i over 350 byer med sommertemperaturer over 35 grader. Antallet af byer, som er kronisk påvirket af stress fra varme, vurderes at stige med 970 i 2050. Alle disse faktorer udgør alvorlige trusler for menneskers helbred og levevilkår og vores overordnede økonomier,” skriver UN Environment i et opslag.
Med stigende globale temperaturer er der derfor god fornuft i at gøre en indsats for at lindre konsekvenserne af hedeturene.
Naturen skal føres ind i byerne
Der er generelt varmere i storbyen end på landet. Det skyldes, at bygningselementer som cement og beton absorberer varmen, så overfladetemperaturen stiger, mens høje bygninger fanger den varme luft og skærmer for en lindrende vind. Energi fra trafik og fabrikker øger temperaturen yderligere.
“Urbane hedeøer”, kaldes fænomenet.
En løsning kan være at gøre plads til naturen blandt veje og bygninger. Det kan eksempelvis ske med bynær skov, grønne facader på bygninger eller anden natur på stenbroerne. Små japanske haver, inspireret af naturområder tæt på templer og gravpladser, kan eksempelvis vokse sig til at være naturrige områder, som ikke behøver at fylde mere end en tennisbane.
Fortove af græs eller tage med beplantning er andre muligheder. Generelt kan man også lade byerne og den omgivende natur flyde mere sammen.
”Det er ikke længere et spørgsmål om at plante rækker af den samme træart eller kunstig landskabsplanlægning. Vi bør gendanne unikke økosystemer, der svarer til dem, der eksisterer i enge og skove,” argumenterer Phillippe Clergeau fra det nationale museum for naturhistorie i Paris i et opslag på UNESCO’s hjemmeside.
Der skal være en kontinuerlig og uforstyrret vej for naturen ind i byerne gennem ”grønne korridorer”, lyder det.
Medellins grønne korridorer
I den colombianske by Medellin har man arbejdet med sammenhængen mellem naturen i byen. Her er der blevet anlagt grønne korridorer, som forbinder byens naturlige åndehuller. Ifølge UN Environment har det været med til at reducere overfladetemperaturen med 2-3 grader.
Samtidigt har initiativet reduceret luftforureningen og lagret CO2.
Projektet har kostet 16,3 millioner dollars – lidt over 100 millioner danske kroner. Der er blevet uddannet 75 personer fra udsatte socialgrupper til at passe planterne; i alt 8.800 træer i de 30 korridorer, der dækker i alt 65 hektar, ifølge C40, netværket for klimavenlige byer.
Andre byer arbejder ligeledes med det grønne for at mindske hedetursgenerne.
Den israelske by Tel Aviv har netop offentliggjort en handlingsplan mod klimaforandringer. Den har to hovedformål: at forbedre håndteringen af vand samt at nedkøle byen. Ifølge planen vil Tel Aviv i år 2030 årligt kunne registrere cirka 30 ekstra dage med temperaturer over 33 grader.
For at opnå målene, skal der ligeledes hentes assistance i naturen.
”Jeg har bedt vores kommunale teams om at forberede en handlingsplan på området med klare mål for en gennemførsel i 2030. Vi vil blandt andet se færre køretøjer og flere træer i de kommende år og presse på for vedvarende energi i alle offentlige bygninger i byen,” lyder det fra borgmesteren, Ron Huldai, i en pressemeddelelse.
EU-platform for grønne byer
I Danmark er det mindre udbredt, at temperaturen svinger sig op over de 30 grader, som det er sket her i starten af august. Alligevel arbejder kommunerne med at få mere plads til naturen i byerne. Det gælder også København, der, ifølge en vedtaget plan, skal være klimaneutral i 2025.
Derudover skal strategien Bynatur gøre hovedstaden grønnere. Det skal blandt andet ske ved at plante 100.000 træer og generelt skabe mere og bedre natur i storbyen. Lige nu kæmper kommunen imidlertid for at finde et egnet sted til nye lejligheder, der skal være med til at finansiere metrobyggeriet, uden at det går ud over de grønne områder.
EU har ligeledes et punkt om natur i byerne i strategien for biodiversitet, der blev præsenteret af EU-kommissionen i foråret. Der er imidlertid kun tale om en opfordring – og ikke et påbud – til byer med over 20.000 indbyggere om at udvikle planer for en grønnere udvikling inden udgangen af 2021.
”Dette bør omfatte foranstaltninger, der skal skabe biologisk mangfoldige og tilgængelige byskove, -parker og –haver, bylandbrug, grønne tage og vægge samt træer, enge og grønne hegn i byerne,” lyder det blandt andet
Derudover vil kommissionen etablere en EU-platform for grønnere byer i tæt samarbejde med den europæiske borgmesterpagt.
I maj inviterer den sydkinesiske by Kunming til FN-topmøde om biodiversitet, hvor verdens nationer forventes at vedtage nye mål for den naturlige mangfoldighed, der er på hastigt tilbagetog på stort set hele kloden.
