COP13: topmøde om biodiversitet
COP13 afholdes i Cancún, Mexico, fra 4.-17. december
Møderne foregår under FN's Konvention om Biodiversitet (CBD), der blev vedtaget i 1992
Konventionen har tre overordnede formål:
– at bevare klodens biodiversitet
– at fremme bæredygtigt forbrug af naturressourcer
– at sikre en ligelig og retfærdig fordeling af værdien af naturen
CBD har to tillægsprotokoller:
Nagoya-protokollen om lige adgang til naturressourcer og en retfærdig fordeling af deres værdi
Cartagena-protokollen om sikkerhed for genetisk modficerede organismer (GMO)
I 2010 blev parterne enige om den Strategiske Plan for Biodiversitet med de 20 Aichi-mål, der skal være opfyldt i 2020
CANCÙN: De fattige lande har behov for støtte, hvis de skal nå de ambitiøse mål om at standse tabet af natur på hele kloden. Derfor blev nationerne i 2014 enige om, at midlerne fra de rige lande til den globale natur skal fordobles.
Danmark har imidlertid skåret kraftigt i pengestrømmen til det globale plante- og dyreliv siden regeringskiftet i 2015.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) mener alligevel, at Danmark slæber sin del af læsset for verdens svindende natur.
“Det, der er det afgørende er, at vi jo mobiliserer det, vi skal mobilisere fra regeringens perspektiv. Det er det, vi bl.a. gør via vores egen biodiversitetsstrategi, men også via det arbejde, vi er aktive i, både i EU og FN”, forklarer ministeren til Globalnyt ved topmødet om biodiversitet i Cancún, kendt som COP13.
Der er almindelig enighed om, at løftet gælder den samlede støtte til fattige landes naturindsatser fra hele EU, så Danmark er ikke forpligtet af løftet alene.
Rig natur, men få midler
Udviklingslande i Syd har generelt en rig natur, men få finansielle midler. Derfor mener de, at støtten er afgørende. Det var flere nationer inde på i åbningsdebatten ved det store topmøde.
“Manglen på ressourcer er en stor hindring, der kan forhindre os i at nå målene”, lød det fra repræsentanten fra Chad, som talte på vegne af den Afrikanske Gruppe ved åbningsmødet.
I forhandlingerne kaldes det ressourcemobilisering, hvor den finansielle støtte blot er et af elementerne.
Et af de varme emner ved COP13 er strategien frem til 2020, der indebærer 20 mål, kaldet Aichi-mål.
Det går fremad med nogle af de mange punkter i planen, men der er ingen fremgang med det afgørende mål om at stoppe det globale naturtab.
Her kan den finansielle støtte hjælpe, for det virker, mener Ann Berit Frostholm fra Danmarks Naturfredningsforening.
“Der er en række kriterier, landene skal overholde for at få støtte fra eksempelvis GEF, så støtten er til gavn for naturen” siger hun.
Naturstøtten kraftigt beskåret
GEF er forkortelse for den Globale Miljø Facilitet, og her har Danmark skåret i midlerne sammen med bl.a. pengestrømmen til FN’s Miljøprogram (UNEP) og IUCN med den danske forkvinde Inger Andersen.
Det skete i forbindelse med en kraftig reducering i udviklingsstøtten i 2015, hvor en ren Venstre-regering kom til magten.
Spørgsmålet er derfor om miljøminister Esben Lunde Larsen (V) mener, at de massive besparelser på naturstøtten hjælper den haltende naturindsats frem mod 2020.
“Jamen, det hjælper, hvis vi evner at få aktiveret andre parter, bl.a. via samarbejde med erhvervslivet”, siger han på spørgsmålet fra Globalnyt, og fortsætter:
“Jeg har aldrig været optaget af at være den moralske stemme på andres bekostning. Jeg er optaget af, at vi tager vores forpligtelser på os, og det gør vi bl.a. med disse business-samarbejder.”
Han henviser til et stort møde om erhvervslivet og biodiversitet, kaldet Busniess and Biodiversity, som blev afholdt samtidigt med ministerens besøg i Cancún.
Seneste tal fra 2014
Alle landene er forpligtede til at rapportere om fremdriften med Aichi-målene. Danmark indleverde den seneste rapport i 2014 og skal først afrapportere igen i 2018.
I 2014 blev der givet et løfte om at de rige lande skal fordoble deres støtte til naturen i Syd ud fra et årligt gennemsnit i perioden mellem 2006 og 2010.
Her ligger det danske gennemsnit på 2,26 milliarder kroner om året, ifølge den seneste opgørelse.
Det fremgår ligeledes af opgørelsen, at støtten i 2014 havde et niveau på 2,7 milliarder danske kroner.
Her udtrykkes også et ønske om at holde et niveau i omegnen af det beløb.
“For Danmark er udgiften til direkte og indirekte støtte til bæredygtig anvendelse af naturressourcer og beskyttelse af biodiversitet i gennemsnit 2,4 milliarder danske kroner per år mellem 2006 og 2012. Regeringen har besluttet at beholde dette niveau af udgifter til støtte i dets strategi for udviklingsstøtte”, lyder det i landerapporten.
Den næste opgørelse skal altså være klar i 2018, men med de seneste besparelser vil puljen til den globale natur med sikkerhed være skrumpet en del.
Et samlet EU-løfte
Løftet til de fattige lande er imidlertid et samlet løfte fra EU.
Europa-Kommissionen har understreget, at der ikke bliver tale om en byrdefordeling, hvor man fordeler andelene af den samlede sum ud på forskellige medlemslande.
EU-landene er dermed ikke bundet individuelt til et bestemt beløb, heller ikke Danmark. Det er i hvert fald tilgangen for den danske delegation og i overensstemmelse med EUs mandat til forhandlingerne i Cancún.
I mandatet lyder det, at ministerrådet:
“opfordrer medlemslande og Europa-Kommissionen til at bidrage med at opfylde den internationale forpligtelse om ressourcemobilisering sammen, og genkalder os, at dette ikke indebærer en specifik aftale om byrdefordeling mellem medlemslande og EU”.
Opfordringen, der lyder “calls on” på engelsk, er ganske stærk i forhandlingssammenhænge, fortæller Ann Berit Frostholm. Men den er ikke bindende for de enkelte lande.
Den finansielle støtte blev nævnt flere gange under åbningsdebatten, og det vil helt sikkert også være på dagsordenen i de kommende to ugers diskussioner om det dramatiske globale tab af natur.
Thomas Jazrawi rapporterer for Globalnyt fra det store FN-topmøde om biodiversitet i Cancún, Mexico, fra 4. til 17. december. Rejsen er støttet af Danidas Rejsebevilling og Europa-Nævnet.
